Categories
Software Tips

Kombinér New York Times og Mozilla Prism til en valg-widget

Jacob Christensen har tippet mig om, at The New York Times kan være et godt sted at følge det amerikanske valg, mens tallene ruller ind.

Jeg kunne godt bruge en form for widget, jeg kan have på mit skrivebord, hvor jeg kan følge med i den slags ting. Midlet: Mozilla Prism.

Prism kan bedst beskrives som en minimal browser, en nedbarberet udgave af Firefox. Hver website man har åbent, kører i hver sit vindue, hvilket betyder, at man for eksempel kan have et vindue dedikeret til Gmail eller Google Reader kørende hele dagen uden at skulle genstarte programmet.

Så den er perfekt til The New York Times' oversigt over tallene, mens de ruller ind. Du snupper URL'en til grafikken og tilføjer den som ny profil i Prism – du kan oprette en ny sideprofil i Prism ved simpelthen bare at starte programmet.

Vælg, hvor du vil have genvejen placeret og opret den nye profil. Så er det bare at klikke på genvejen, og så er du kørende. Så ender du med et resultat, der ser således ud:

The New York Times + Mozilla Prism

Categories
Nyheder

New York Times åbner for kommentarer på artikler

JD Lasica skriver på sin Social Media-blog, at New York Times vil begynde at åbne for kommentarer på artikler:

The paper is creating a comment desk, starting with the hiring of four part-time staffers, to screen all reader submissions before posting them, an investment unheard of in today’s depressed newspaper business environment. The Times has always allowed reader comments on the many blogs it publishes, with those responses screened by the newsroom staff. That experience suggests what the paper is letting itself in for.

Jeg ser en god og en dårlig ting i det her. For mens det er godt, at NY Times har hyret fire deltidsansatte til at moderere kommentarene (for at undgå racistiske og andre dumme kommentarer — vi har også måttet træffe foranstaltninger), så undrer det mig, at "reader submissions" skal kontrolleres, INDEN de bliver publiceret.

For eksempel arbejder BBC med to former for moderation.

Udover at det belaster de stakkels moderatorer, så giver det også en skæv og mindre dynamisk debat, som er afhængig af, at der sidder personer klar til at godkende kommentarer — hele tiden. Ellers fungerer det ikke.

Men uanset hvad, så bliver det selvfølgelig spændende at følge :-)