Categories
Tips

Find kommentarer til dine kommentarer

Det kan være sit hyr at være aktiv i blogosfæren med kommentarer på diverse blogs og samtidig holde øje med alle de samtaler, man deltager i.

Fear not. coComment er din ven.

Tjenesten gør ganske enkelt det, at den fortæller dig om aktiviteten i de samtaler, hvor du er repræsenteret eller som du vælger at følge.

Start med at oprette dig som bruger.

For at få det fulde udbytte af coComment skal du imidlertid installere udvidelsen (du kan nøjes med "simple" udgaven), som virker på Firefox og derfor også browsere som Flock og Netscape, der bygger på Firefox.

Udvidelsen gør det, at den tilføjer et coComment-felt under kommentarfelterne på de blogs, hvor du kommenterer. Her sætter du blot hak i, at coComment skal følge kommentarerne til dette blogindlæg.

Derudover placerer udvidelsen sig også i browserens nederste højre hjørne, og viser dig en rød kuvert, når der er nye kommentarer i de samtaler, hvor du har skrevet en kommentar — eller som du blot vil følge.

Jeg har lige testet udvidelsen på vores EBblog, og der virker det også!

De forskellige kommentarsamtaler, som du følger bliver så samlet på din coComment-side, og den giver dig også et RSS-feed. Det feed kan du lægge ind i den feedreader og få besked dér, når der er kommentarer, som du bør læse.

For at få RSS-feedet skal du blot gå ind under "My conversations" og klikke på "RSS"-ikonet i øverste højre hjørne (ved siden af de blå væsner, der ligner orme).

Nu slipper du for at surfe rundt på de mange forskellige blogs, hvor du har lagt kommentar(er) eller hvor du blot vil følge en spændende debat/samtale.

Categories
Tips

Hvor mange favn er der på én kilometer?

Min kollega, Søren K Jacobsen, har tippet mig om denne online omregner.

Her kan du mildest talt regne imellem en lang række forskellige enheder i kategorierne:

  • Afstand og længde
  • Tryk
  • Vægt og masse
  • Areal
  • Energi og arbejde
  • Hastighed
  • Tid
  • Temperatur
  • Effekt
  • Volumen

…og så er der også blevet plads til lidt morsekode!

Det sæt værktøjer må ligge højt på enhver journalists ønskeliste! ;-)

Categories
Nyheder Tips

Saml dine feeds i eet feed med Afeeda.com

Du er ved at skrive på en artikel om – say – kloning, og du følger en del nyhedsites og organisationer, der skriver om emnet.

Du vil gerne give dine læsere mulighed for at følge med i de samme feeds som dig – og i stedet for at henvise dem til din Bloglines.com-konto eller Google Reader-konto med 37 feeds, viser du dem hen til eet feed. 

Du har splejset dine feeds – og tjenesten, der gør det muligt er Afeeda.com .

Det er en gratis tjeneste, hvor du opretter dig som bruger – og får et kontrolpanel, hvor  du oprette et splejset feed – fx ved at importere alle dine eksisterende via  OPML ( en standard for deling af rss-feeds som alle nyhedslæsere understøtter) og samle dem i et feed.

Der er en importfunktion, som gør det muligt på fem minutter. Du har muligheden for at gemme feedet som et personligt feed.

Men du er ikke sikker på, at du selv har fundet alle de gyldne sites rundt omkring. Du vil gerne give læserne mulighed for at tilføje andre gode sites om kloning. I så fald skal du blot gemme feedet som et gruppefeed.

Det lader andre gå ind og tilføje nye feed.

Samme funktionalitet gør sig gældende ved den tredie mulighed : Event feeds – hvor du kan oprette feeds for en konference og give andre muligheden for at tilføje feeds.

Det er første gang, at jeg har set en feeds-splejser (eller på engelsk feed splicer) med den mulighed.

Men måske kender du til nogen.  I så fald er du meget velkomment til at dele din erfaring her.

Categories
Tips

Se dine placemarks (KML) i Google Maps

Vi tager lige endnu et indlæg om Google Maps ;-)

En af de smarte ting ved Google Maps (som også findes i en dansk udgave) og Googles program til at glane kort med, Google Earth er, at man kan hente et Google API og så vise sine placemarks, som man evt. kan lave i Google Earth, i sit eget Google-kort.

MEN, noget andet smart er, at man også kan få vist sine placemarks på Google Maps. Det betyder blandt andet, at du kan lade brugere af Google Maps gemme dit kort under "Mine kort" — samtidig med, at de kan bruge Google Maps danske adressesøgning, så du slipper for at skulle anskaffe dig adressesæt, hvis du laver et Google-kort, hvor det vil være en stor fordel for brugeren at kunne søge adresser.

Alt hvad du skal gøre er dette:

  1. Start Google Earth
  2. Højreklik på "My Places" til venstre og vælg "Add" og klik "Folder"
  3. Kald folderen det, der bedst beskriver de placemarks, der skal være i mappen, og som du vil lægge ud på nettet
  4. Tilføj nu placemarks i Google Earth. Søg blot for, at de respektive placemarks alle ligger i den mappe, du lige har oprettet
  5. Når du er færdig, højreklikker du på mappen og vælger "Save As"
  6. Gem filen som KML og kald den, hvad du har lyst til (undgå for gods skyld mellemrum og specialtegn)
  7. Upload filen — for eksempel til din hjemmeside, det vigtigste er, at du kender adressen til KML-filen
  8. Indtast nu følgende i din browser: http://maps.google.dk/maps?q=[adressen-på-din-fil]
  9. Kig på kortet og bemærk at dine placemarks er listet til venstre ;-)

Det vil sige, at hvis man fx skal vise det rygekort, jeg har været med til at lave i Google Maps, skal du skrive følgende:

http://maps.google.dk/maps?q=http://web.ekstrabladet.dk/nationen/
lk/rygning/smoking.kml

(Bemærk: Kan være lidt tid om at loade…)

Du kan styre kortet med forskellige operatører, som du også kan med Findvej.dk, fx kan du skifte til hybrid, ved at sætte parameteren t til h ved at tilføje '&t=h' i adressen.

TIP: Lur selv flere operatører af ved at ændre indstillinger for kortet (fx ved at skifte korttype og zoomniveau) og derefter ved at holde musen over "Link til denne side" for at se, hvilke parametre, der er blevet tilføjes til adressen.

Nu skal folk blot logge ind med deres Google Account på Google Maps, og så kan de gemme dit kort under "Mine kort" og kombinere dem med andre kort og/eller søge på adresser.

Bemærk derudover, at Google Maps med rygekortet, som indeholder mange placemarks (pt mere end 200) skriver:

Noget indhold er blevet skjult
Zoom ind for at se mere

Noget vi også skriver på vores rygekort, men smart at Google Maps selv gør det helt automatisk!

Categories
Software Tips

Lige en hurtig: Genvejstaster til Firefox

En ting jeg rigtig godt kan lide ved Firefox er det faktum, at der er så mange genvejstaster, der gør, at man kan give musen (og armen!) en velfortjent pause, når man surfer.

I stedet for at liste genveje her, har folkene bag faktisk lavet en overskuelig side, der både lister Firefox-genvejene til PC og Mac.

Se listen over genveje til Firefox (link opdateret 25-07-2008)

Bemærk: Mange af genvejene virker også på andre browsere, der baserer sig på Firefox, fx Flock og de nye versioner af Netscape-browseren.

PS: Husk også at tjekke genvejstasterne til Thunderbird (Mozillas mailprogram)

Categories
Tips

Google Maps-eksempel: København 1807

På søndag, den 2. september 2007, klokken 19:30 er det præcis 200 år siden englænderne indledte deres bombardement af København.

I den forbindelse har Illustreret Videnskabs "Historie" skrevet en artikel, hvor man blandt andet har lavet et kort over begivenhederne, og Golden Days of Copenhagen, der arrangerer en festival i anledningen af 200-året har også lavet et kort over bombardementet.

Hvorfor ikke kombinere de to? Og hvorfor ikke kombinere dem med Google Maps?

Det har jeg forsøgt mig med på mit København 1807-kort.

Her er dataene kombineret, og jeg har inkluderet et lille billede af en kanon og indtegnet Københavns volde.

Mest af alt som et eksempel på, hvad man også kan bruge Google Maps API'et til ;-)

Categories
Tips

Byg din egen søgemaskine

google En af Googles mere oversete tjenester er firmaets personaliserede søgning – Google Custom Search eller Google Co-op (fordi flere kan arbejde sammen om een søgemaskine – mere om det senere :-D )

Det er en tjeneste, der giver dig mulighed for at bygge din egen søgemaskine – eller rettere – du får mulighed for at vælge præcis hvilke søgemaskiner, som der skal søges i.

På den måde kan du søge fokuseret i alle sider om erhverv og økonomi – og dermed udelukke resultater, der ikke lige er inden for det område

Hvis du for eksempel som journalist dækker iværksættermiljøet i Danmark og internationalt, så kan du tilføje de sites, som du vil anbefale andre at læse, hvis de vil vide noget om iværksætteri.

Du opbygger en mini-søgtjeneste, der kun søger i præcis de sites, som du har valgt.

Det er såre simpelt. Efter at have registreret sig og valgt et navn til sin søgemaskine samt de nøgleord, som skal beskrive siden (så andre finder frem til den) så tilføjer du simpelthen de sites, der skal søges i.

addsites-googlesearch

Du får lige efter lejlighed til at teste om det så faktisk fungerer og du får de hits, som du har planlagt. Her har jeg bare søgt i de to sites, som jeg har tilføjet til maskinen

google-search-results

Du får så både en specifik netadresse , som du kan sende dine læsere eller kolleger forbi, og du får også et stykke html-kode, som du kan kopiere ind på din egen blog eller hjemmeside, så den bliver vist der.

toolbox

Du kan raffinere søgemaskinen på mange måder – og så kan du lade andre brugere af Google Custom Search tilføje sites til din søgemaskine – eller du kan invitere andre til at få rettigheder til at tilføje sites.

Dermed kan du gøre din søgemaskine til et samarbejdsprojekt – fx i din virksomhed, organisation eller på dit studie.

Tjenesten er meget simpel og stadigvæk (som de fleste af Googles tjenester ) i en foreløbig (beta) version. Det betyder også det ærgerlige, at du ikke kan importere bookmark-filer, der er blevet exporteret ud af din browser.

Men det skal ikke skygge for, at det er en fin lille mulighed, som også kan bruges af journalister eller kommunikationsfolk, der gerne vil anvise kunderne mulíghed for at søge mere fokuseret.

Her på Onlineminds.dk vil vi således opbygge en søgemaskine, der søger i de bedste sites og blogs med tips og tricks til folk, der vil lege online.

(Tippet til Google Customized Search fik jeg af Børge Kristensen – en af de sande webpionerer her til lands.)

Categories
Tips

Kort link-guide til Findvej.dk

Udvikleren Peter Brodersen, der kører firmaet Korruption tog dele af online-Danmark med storm, da han lancerede sin Findvej.dk-service (som kører på Google Maps), før Google selv have lanceret en dansk version af kortene — det er så sket senere.

Senere er Findvej.dk blevet forsynet med nye funktioner og generelt optimeret, blandt andet med nye adressesæt Grontmij | Carl Bro.

En af de smarte ting ved Findvej.dk er dog, at den spytter nogle links ud, som — udover at se pæne ud — er nemme at ændre lidt på. Her følger en superkort guide til, hvordan du laver links til Findvej.dk:

Du kan linke til en adresse, ved at skrive findvej.dk efterfulgt af adressen, fx www.findvej.dk/Hyskenstræde10,1207.

Man kan også linke til et decideret punkt, så længe man kender koordinaterne, fx:
http://www.findvej.dk/?longitude=12.5685&latitude=55.67605.

Okay, so far so good. Men hvad hvis man nu vil have kortet vist som et hybrid-kort (blanding af satellit- og vejkort) i stedet for standardkortet? Eller hvis man vil ændre på zoomniveauet? No problem, det er der tænkt på. Du kan tilpasse dine links med disse parametre

  • zoom — styrer (ikke overraskende) zoomniveauet på kortet (0 er mindst 19 er højest).
  • maptype — styrer hvilken type kort du vil have. 1:kort, 2:satellit, 3:hybrid.
  • text — tilføjer tekst oven over adressen i den boks, der popper frem og peger på stedet på kortet.
  • link — tilføjer et "læs mere"-link til boksen, som du selv kan specificere.

Lad os sætte et placemark i min yndlingscafé ud fra adressen, med titel og et "læs mere"-link vist som hybrid på zoom-niveau 18 (Google Maps har ikke niveau 19-billeder af København):

www.findvej.dk/Hyskenstr%E6de10,1207?zoom=18&maptype=3
&text=Caf%E9/club+Nadsat&link=http://www.nadsat.dk

…adressen skal selvfølgelig skrives på én linje, men det var der ikke plads til her ;-)

Det er da vanvittigt smart! Når du så har skruet din URL sammen, så kan du jo køre den igennem kortlink.dk, som laver ovenstående om til:

kortlink.dk/46w5

(Kort)ere kan det vist ikke gøres! Høhø…

PS: Under tilblivelsen af dette indlæg blev jeg opmærksom på Peters egen beskrivelse om disse "avancerede genveje". Absolut et kig værd :-)

Categories
Software Tips

Nem kopiering af links (i Firefox)

Når man blogger i den rå HTML-kode — som jeg blandt andet gør — kan det være irriterende at skulle kopiere link-adressen ud, skrive HTML-koden, kopiere link-adressen ind og herefter måske kopiere link-titlen ind.

Dette kan gøres meget nemmere. Hvordan, spørger du? Med CoLT.

Når du har installeret CoLT i din Firefox-browser (eller i Flock eller Netscape som kører på Firefox) skal du blot højreklikke på et link, vælge "Copy link text and location as" og så klikke på den udgave af koden, du vil have.

I dette tilfælde vælger vi HTML. Nu er koden lagt på klippebordet. Tilbage til din blog, hvor du kan kopiere koden ind (enten ved højreklik > Sæt ind eller CTRL+V) – voilá!

Hvis du gerne vil have links, der åbner i et nyt vindue, er det intet problem:

  • Åbn CoLTs instillinger. Det gør du ved at klikke (i engelsk Firefox): Tools > Add-ons > Vælg CoLT og klik "Options".
  • I det hvide felt markerer du "FuseTalk" og klikker "Edit…" (forudsat, at du ikke skal bruge FuseTalk – hvis du skal bruge FuseTalk-kode, klikker du "Add…")
  • I "Menu Label" skriver du det, genvejen skal hedde, for eksempel "HTML nyt vindue"
  • I "Format" skriver du: <a href="%U" target="_blank">%T</a>
  • Tryk "OK" og "OK" igen i vinduet "CoLT Options".
  • Nu er den nye genvej tilføjet til CoLT-menuen ved højreklik, og du er klar.

Du kan selvfølgelig også raffinere den videre til eksempelvis:
<a href="%U" title="%T" target="_blank">%T</a>, hvis du vil.

Categories
Software Tips

Få WordPress-kommentarer i din systembakke

Okay, overskriften lyder måske smartere og mere indviklet, end det i virkeligheden er.

Det hele går ud på, at du ved hjælp af WordPress Comment Moderation Notifier kan få et ikon i din systembakke i Windows (i nederste højre hjørne, ved siden af uret), der fortæller dig, når der ligger nye kommentarer, der skal modereres/godkendes.

Om det lille program skriver udvikleren:

Many people like myself don't completely trust the various WordPress spam filters and elect to moderate all comments before they show up on the actual site, which ends up flooding your email with moderation notices.

In my quest to keep a clean inbox, I've created a small application that notifies me directly on my desktop when new comments come in to the moderation queue. It accesses the WordPress XML-RPC API by means of a small WordPress plugin that I've created.

Bemærk: Programmet virker både til Windows XP og Vista, men kræver Microsofts eget .NET 2.0 Framework. Har du ikke det, kan du dog hente det via Microsoft Update — her kan du vist nok endda hente version 3.0 af framework'et. Vil du hellere gå den direkte vej, kan du både hente version 2.0 og version 3.0 hos Microsoft selv.