To millioner gratis fotos til dit site

Et evigt problem for bloggere og mindre netsteder er at finde gode genrefotos, som man kan bruge til illustration af sine indlæg.

Nu læser jeg via Nettredaktor.no om Open Stock Photography , der er en søgetjeneste, som samler gratis fotos fra wikipedia, yahoo og andre tjenester.

Ind til videre er der indekseret to millioner fotos af 30.000 rettighedsindehavere.

Fælles er at fotograferne har licensieret dem til at enhver kan bruge dem gratis på sit websted. Som de skriver på sitet.

All images listed at Open Stock Photography come from Wikimedia Commons and as such "can be used by anyone, for any purpose"

Det er muligt at søge på både tags, stikord om indholdet og farve:

* Search by Term, Tag or Color
* Search Suggestions by Concepts
* Search Translations
* Image Lightboxing
* Implicit Image Tagging

Jeg synes i hvert fald, at det lyder som en rigtig god tjeneste , som med det vuns er røget i min bookmark-liste.

Tag Wikipedia med på mobilen

Wapedia er en mobil udgave af Wikipedia. Se her hvordan du tilføjer den som søgemaskine i Opera Mini-browseren. [Læs mere]

Ingen tvivl: Wikipedia er et fantastisk opslagsværk. Jeg er begyndt at bruge det mere og mere på min mobiltelefon (via Opera Mini-browseren) til at løse uenigheder, som opstår i selskaber og til fester. Nogle tænker, det er lidt underligt, men i det mindste får vi da svaret med det samme :-)

Derfor kan det også godt irritere mig lidt, at jeg først nu (Kim kendte det i forvejen) er blevet opmærksom på Wapedia.

Wapedia er kort fortalt et mobilt Wikipedia. Det slår op i Wikipedia og præsenterer artiklen for dig i et mobilvenligt format. Indrømmet, Wikipedia ser i forvejen okay ud på en mobil, men med Wapedia får du de sidste vigtige procent med.

Søg direkte fra Opera Mini
Hvis du også bruger Opera Mini, vil jeg råde dig til at tilføje Wapedia som en af dine søgemaskiner. Det gør du på denne måde (følgende er til N95, men burde fungere på nogenlunde samme måde med andre mobiler):

Gå ind på Wapedia.mobil » Vælg sprog » Tryk i søgefeltet » Tryk "Valg" » Tryk "Create Search…" » Giv søgningen et navn » Tryk "Save"

Du kan nu altså trykke "#" efterfulgt af "9" og så søge direkte i Wapedia derfra.

Den fremgangsmåde kan du selvfølgelig også bruge med andre sider.