Tekst dine videoer til alle sprog

Du har givetvis prøvet, at du er faldet over en video på nettet,  som du gerne vil integrere på din blog eller dit site  – men hvor du helst ville have den tekstet til glæde for de læsere, der ikke lige kan engelsk, tysk, fransk, spansk eller et andet sprog så godt som dig.

Det kan jo også være at du har optaget en video med danskere, der svarer på dansk, men du vil gerne have udgivet den til glæde for engelsktalende eller andre.

Svaret på dine bønner er DotSub der er et alternativ til YouTube.

Det er et gratis værktøj og videodelingscentral, hvor du kan uploade og tekste videoer – OG oversætte andre brugeres udskrifter af , hvad der bliver sagt, til et sprog, du behersker.

På den ovenstående videos side på DotSub er det muligt at finde koderne til at dele videoen på andre sider – og se udskriftet af videoen:

oversaettelse-dotsub

Når du har registreret dig på DotSub , kan du finde manuskriptet til hvilket som helst indlæg og oversætte det.

Undgå irrelevante "related films" på YouTube

Fildelingstjenesten YouTube kobler selv nogle forslag til film, du uploader til din konto eller channel, og ind i mellem kan det synes en anelse vilkårligt, hvad den får koblet sammen. Der ér sikkert en-eller-anden smart algoritme/metode, der kan forklare logikken… Jeg kan umiddelbart ikke.

De såkaldte "relaterede film" vises under din film i video-rammen, når din film er færdig med at afspille. Og det er særligt galt, når du har embedded en film fra YouTube på din egen side. (se fig. 1)

youtubenorel01
(Fig. 1)

Som regel er det ganske uskyldige og aldeles ligegyldige film. Men forleden (mandag den 8. december 2008) stødte jeg på en UPDATE-kursist, der havde oplevet, at film hendes firma havde produceret til nogle arabiske kunder pludselig havde "related films" om lesbiske communities o.lign. – Ikke superbefordrende for hverken arabiske kunder eller andre for den sags skyld.

Men det kan faktisk lade sig gøre, at UNDGÅ at få "related films" med, når man embedder sine YouTube-film på et andet websted. Metoden er egentlig ganske let – følg med her! :-)

  • Log først ind på din YouTube-konto eller -channel og find din film. Når du har fundet den, så kig lige ude til højre for filmen – dér hvor URL og Embed-koden findes. Her er et lille tandhjul (customize) -> Klik på det! Nu åbner sig en lille menu med to checkbokse. Her er den ene – "Include related videos" – garanteret vinget af (Fig. 2). Det skal den IKKE være! Når du har sikret dig, at begge checkbokse er tomme, så klik på tandhjulet igen og luk menuen. Genindlæs hele siden (F5) for en sikkerheds skyld.

    youtubenorel02
    (Fig. 2)

  • Nu er der lavet en ny embed-kode, i hvilken det vil fremgå, at man IKKE ønsker at få koblet "related films". For de rigtigt geek'ede kan det ses i embed-koden de to steder, hvor URL'en står. Her har URL'erne nemlig fået et lille "efternavn" -> &rel=0 (se Fig. 4).

    youtubenorel03
    (Fig. 3)

  • Når du har kopieret (æble-C eller ctrl-C) embed-koden fra YouTube, skal du tilbage til det andet websted, hvor du vil vise filmen. I mit tilfælde er det min WordPress-blog, hvor det nu ser sådan ud i mit editor-vindue:

    youtubenorel05
    (Fig. 4)

    Bemærk, som også nævnt i punkt 2), at URL'erne har fået tilføjet seks bogstaver kode i enden -> &rel=0.

  • Gem og genindlæs din side – det kan eventuelt være et udmærket supplement lige at cleare cachen en gang (slette browserens historik – dette kan som regel gøres bare ved at lukke browseren helt og åbne den igen). Nu ser filmen således ud, når den er afspillet på min blog.

    youtubenorel04
    (Fig. 5)

    Dadaaah!!! :-)

  • Rigtig god video-gennemgang af WordPress

    Ved lidt af et tilfælde er jeg faldet over denne videogennemgang af WordPress.

    Videoen er lavet af Daniel Bahl fra Videomonster.dk og gennemgår elegant de følgende elementer:

    • Download WordPress (version 2.6 i skrivende stund)
    • Upload WordPress med FTP til dit webhotel
    • Lidt snak om Plugins og Temaer
    • Konfiguration af WordPress
    • Lav dit første indlæg (content, kategorier og tags)
    • Download og aktiver et tema
    • Opsæt Blogroll / Links
    • Statiske sider / CMS

    Rigtig godt arbejde, Daniel! En fornem måde at vise, hvordan WordPress fungerer, installeres, udvides og hvordan temaer og plugins virker, så alle kan være med.

    Og så taler Daniel endda ganske kort om vores WordPress Meetups, hvor vi mødes og taler om og arbejder med WordPress – sådan :-)

    Skab dit eget sociale netværk på 5 minutter

    For nyligt blev jeg gjort opmærksom på Ning – en tjeneste hvor du kan bygge dit eget sociale netværk med debatfora, afstemninger og blogs til medlemmerne. Foreløbigt er det gratis og over 6.000 netværk er blevet etableret.

    Man opretter sig først som bruger – ved blot at oplyse sin mailadresse og så er man klar.

    Dernæst skal du finde et navn til dit sociale netværk – fx Onlineminds.

    screenshot_1.pngDet betyder så , at url til dit netværk bliver onlineminds.ning.com.

    Nemt og bekvemt at huske – og selvfølgelig med sit eget rss-feed med det vuns.

    Dernæst kommer du forbi et vindue hvor du kan vælge mellem dusinvis af forskellige skabeloner til netværkets udseende. De kan vælges med ét klik – og vupti – så har du et fuldstændigt website.

    Du kan selvfølgelig ændre på farver, skrifttyper og headerbilleder. Meget nemt og bekvemt – læs: brugervenligt – hele vejen.

    Selve opbygningen af forsiden i dit netværk illustreres som vi kender det fra flere blogværktøjer : drag-and-drop af bokse mellem to eller flere spalter.

    Du kan dermed nemt bestemme, om fx bloggen – som alle der melder sig til dit netværk får – skal være i højre, venstre eller midtfor på din forside.

    ning2

    Dernæst får du muligheden for at definere eventuelle spørgsmål til alle dem, der vil være medlemmer af dit nye netværk.

    Til sidst skal du blot trykke Launch – og :

    ningforside

    Du har fået dig dit eget sociale netværk med : fotodeling, videodeling, blogs, debatfora osv.

    Et af de mest populære netværk på Ning er da også "Ask a Nina"-netværket efter showet på YouTube

    Gå selv på opdagelse, mens du måske lige som jeg spekulerer på, hvad den nemme adgang til ret avancerede værktøjer ikke kan føre til i skabelse af indhold og brugerdrevne medier på nettet samt engagerede debatfora.

    Ja ja – en masse hø bliver der også men alligvel: mulighederne er der.

    Jeg er ikke den store kender af sådanne kraftfulde netværksværktøjer. Har du prøvet Ning eller sværger du til et andet værktøj/tjeneste, som du har bygget et socialt netværk med ?

    Så del gerne dine erfaringer med os og andre – vi bliver SÅ glade :-D

    Video-forklaring af web 2.0

    Hvis du ikke helt har styr på, hvad "web 2.0"-begrebet dækker, kan denne film måske hjælpe dig. [Læs mere]

    Har du svært ved at forklare dine venner/kolleger, hvad "web 2.0" er, eller har du ikke selv helt styr på begreberne, kan denne film måske hjælpe dig.

    Det går lidt stærkt, men giver en okay introduktion til begrebet web 2.0. Personligt synes jeg dog, at videoen alligevel forudsætter et forhåndskendskab til internettet og de nye tendenser. Men se den og døm selv:

    Videoen af skabt af Michael Wesch, der er adjunkt indenfor Kulturel Antropologi ved Kansas State University.

    Fundet på Kims Mediehack-blog.