Googles browser, Chrome, har, ligesom Firefox, indbygget stavekontrol, som du kan bruge, når du skriver tekst i browseren, hvad enten det er blogindlæg, et indlæg på et forum eller en søgning i Google eller noget helt fjerde.
Som udgangspunkt vil Chrome gerne tale engelsk, hvis du ligesom mig har din Chrome sat til engelsk, men Chrome forsøger at gætte sig til sproget, men det virker ikke altid for mig. Nogle gange er det nok at vente, andre gange skal jeg klikke udenfor tekstfeltet for at få det til at slå igennem, mens jeg i andre gange skal refreshe siden.
Derfor blev jeg lykkelig i dag, da jeg fandt ud af, at man kan tilføje nye ordbøger i Chrome (det mindes jeg ikke, at man har kunnet i alle tidligere versioner). Hvor du i Firefox skal genstarte browseren for at installere en anden ordbog, er det ufatteligt nemt i Chrome.
Når du står i tekstfeltet, skal du blot højreklikke og vælge "Language settings":
I det vindue, der nu popper op, skal du blot klikke "Add", vælge "Danish – dansk" i listen og trykke "OK".
Fra nu af kan du skifte til dansk ved blot at højreklikke i tekstfeltet, pege på "Spell-checker options" og vælge "Danish". Du kan installere flere ordbøger på samme måde. Det kan vist ikke være meget nemmere.
På Facebook bruger man sit rigtige navn. Men hvad hvis nogen, nu kender dig under et andet navn? Hvis du for eksempel er blevet gift, skilt eller har været et smut forbi numerologen?
Frygt ej, Facebook har dig dækket ind. Du skal blot gå ind på "Account Settings" og trykke "Change" ud for "Name", så kan du sætte dit alternative navn:
I dag ville jeg lave et søgeplugin (til Firefox >=2 og Internet Explorer >=7), som gør det muligt at søge i Gmail ved at bruge søgeboksen i browserens øverste højre hjørne.
Da jeg ville hente koden fra et af mine tidligere søgeplugins, opdagede jeg, at jeg minsandten allerede havde lavet et sådan. Så jeg deler det lige med jer, hvis det skulle have nogens interesse.
Min ven Lasse Skjelmose har sendt mig et tip om, at man kan få Facebook på pirat-sprog. Selvom det stadig kun er i beta (?), vil jeg da lige dele det med jer her. Vejledningen er til engelsk-sproget Facebook og er meget lige til:
Scroll ned til bunden af Facebook og klik på "English"
I vinduet der popper frem, klikker du "English (Pirate) beta"
Et af verdens største og bedste (efter min mening) billedsites hedder Flickr. Her kan man uploade sine egne billeder og kigge i de uendeligt mange billeder, som de andre brugere har lagt op og (geo)tagget.
En af de smarte ting ved Flickr er imidlertid rimelig overset i det store billede: Muligheden for at vælge licenser til sine billeder.
Det betyder, at hvis jeg fx har et billede, som jeg gerne vil tillade, at andre bruger, så kan jeg ændre licensen på billedet, for eksempel til en Creative Commons-licens.
Creative Commons er en type licenser, hvor "skaberen" af et værk (i dette tilfælde altså et billede) selv kan skræddersy, hvordan andre må bruge billedet. Her kan man også give tilladelse til, at andre må bruge ens billeder kommercielt — fx hvis der er tale om et netmedie eller en virksomhed.
Derfor er det guld værd at kunne finde disse billeder. Du kan enten lave en søgning på Flickr og så ændre søgekriterierne, så du kun vil søge på Creative Commons-billeder, som du må bruge kommercielt.
Du kan dog også, og det er lidt lettere, hvis jeg selv skal sige det, installere det søgeplugin, jeg har lavet til Firefox- og Internet Explorer-brugere.
Herved kan du søge direkte på Flickr-billeder, som du må bruge kommercielt, fra søgefeltet i din browsers søgefelt i øverste højre hjørne.
Har du kommentarer/ønsker, hører jeg gerne om det.
BEMÆRK:
Det er rigtig, rigtig, rigtig god stil på Flickr, at du krediterer den person, der har taget det billede, som du bruger. Det er samtidig også god stil, hvis du kan linke til billedet på Flickr.
I en messenger-snak spurgte Kenneth mig om, hvordan man kunne ændre i WordPress' søgeboks/-formular.
Det mindede mig om, at jeg på et tidspunkt sad med et lignende problem og gerne ville ændre noget af teksten/designet i søgeboksen. For man kan godt trække WordPress' egen søgeboks ind som en widget, men hvis den ikke ser godt ud i det tema, man bruger, skal man ind og redigere i en central .php-fil i sin WordPress-installation, og det kan hurtigt blive en dårlig idé.
I stedet kan man lave sin egen søgeformular i en ganske almindelig tekst-widget i WordPress. Det er ganske simpelt:
Tilføj en tekst-widget i din sidebar i WordPress-administrationen. Træk widget'en derhen, hvor du vil have den placeret, typisk i toppen af sidebaren, når det er en søgeboks.
Giv widget'en titlen "Søg" eller nogende lignende og skriv følgende som tekst til selve widget'en (husk at ændre [blogurl] til http-URL'en for din blog:
Nu har du en formular, som blot består af et tekstfelt (som er 35 karakterer langt) og en knap med teksten "Søg". Simpelt. (Bemærk at længden på tekstfeltet nogle gange er forskelligt alt efter hvilken browser, siden besøges med..!)
Det er blot vigtigt, at du ikke ændrer name="s", da det er den, der kalder parametren "s", som er WordPress' faste søgeparameter. Prøv fx at skrive URL'en på din blog efterfulgt af ?s= og så et søgeord, fx ?s=google.
Nu kan du så, hvis du har lyst/brug for det, gå i gang med at tilpasse formularen, så den passer bedre ind i dit blog-tema/-udseende. Hvis du fx har styr på Cascading Style Sheets (CSS) eller kender en, der har, er det bare at gå i gang :-)
Det er denne fremgangsmåde, jeg har brugt de gange, jeg har haft problemet. Har du en bedre/nemmere, så skriv gerne en kommentar til dette indlæg, hvor du forklarer den.
Der sker en del små opdateringer af Gmail i øjeblikket. Dels i "Gmail Labs"-sektionen, men også nye muligheder for filvedhæftning og et nyt favicon, der viser, hvor mange ulæste meddelelser, man har i sin Gmail indbakke.
Som screenshot'et her viser, går den dog kun op til 20 og skriver herefter "20+". Nu mangler vi bare, at også den Google Talk, der bor ved siden af Windows-uret, viser, hvor mange ulæste meddelelser, man har.
Via Gmail Labs (som du finder under Settings/Indstillinger i din Gmail), kan du aktivere en Google Calendar-widget, som lever i venstre side af din Gmail.
Klikker du på "Options" i Google Calendar-widget'en kan du aktivere "mini calendar". Funktionen har muligvis været der hele tiden, men jeg har først opdaget den nu.
Den er ret smart og lækkert lavet og kan give et hurtigt overblik over de aftaler, man har i sin kalender. og minikalenderen gør det for mig meget nemmere at betjene min Google Calendar direkte fra Gmail.
Jeg har lavet et hurtigt screencast (uden lyd), der demonstrerer dette. Bemærk hvordan minikalenderen følger din eventliste, hvis du scroller i den, og hvordan du kan klikke dig ind på forskellige dage i din minikalender, så eventlisten automatisk scroller ned til den dag:
BEMÆRK: Du skal muligvis have din Gmail sat til "English US" som sprog for at få adgang til Gmail Labs.