Posts Tagged “Tips”

Min gode bekendte. Filip Wallberg, er startet som lektor på Syddansk Universitets journalistuddannelse.

Da han er en mand, der ånder onlinekommunikation, er de snydeheldige, de studerende.

Allerede nu har han så udgivet en liste over de helt nødvendige værktøjer, som de kommende journalister bør have med sig og ikke mindst beherske .

På listen "Journalistens digitale redskaber " finder du bl.a. – ud over de oplagte som Facebook og Twitter – CoverIt-live og Scribble til live-blogging, Audioboo til lydoptagelser via Android eller iPhone og Bambuser til live-streaming af web-tv.

Tjek hele listen her – og har du et redskab, du i den grad synes mangler, så skriv til Filip og foreslå det – dét bliver han ikke træt af .

Comments Ingen kommentarer »

Facebook har i dag lanceret en række ny features, en af dem er en "Like"-knap til alle websites. Se her, hvordan du får en sådan på din WordPress-blog.

Comments Én kommentar »

Hvis du af og til åbner PDF-dokumenter i din browser, så ved du, hvilken pine, det kan være.

Der er et længere tidsrum, hvor browseren står og hænger, og hvor man krydser fingre. Af og til bliver hele vinduet hvidt, måske bliver dokumentet vist til sidst, måske gør det ikke – måske tager Adobes PDF-viser hele din browser-session med sig i faldet.

Sidder du i Googles Chrome-browser, behøver du dog ikke trækkes med dette.

Du kan nemlig installere udvidelsen 'Docs PDF/PowerPoint Viewer', som er lavet af Google selv.

Når du på et website klikker på et link til en PDF-fil, så åbner den og viser filen i Google Docs-viseren, den samme som bliver brugt, når du previewer dokumenter fra Gmail.

Den er hurtig og nem at bruge. Her ser du et screenshot af, hvordan et PDF-dokument ser ud:

Klik for at vise billedet i original størrelse
Klik for at vise i original størrelse

Opdatering:
Samtidig giver udvidelsen dig også mulighed for at klikke på linket til PDF-filen og vælge, om du vil se filen i et nyt faneblad eller downloade den.

Højreklik på PDF-link med GDocs-udvidelsen

 

Comments Ingen kommentarer »

En servicebesked, hvis du vil integrere din WordPress-blog med Facebook via NetworkedBlogs. Hvis du får en fejl, kan det skyldes, at du har Popularity Contest-plugin'et installeret:

I et stykke tid har jeg bakset med integration mellem min Medieblogger-blog og Facebook via Facebook-applikationen NetworkedBlogs, som nogle af mine venner samt TechCrunch bruger.

Jeg havde dog det problem, at jeg ikke kunne få indlæggende trukket ind. Der skete ganske enkelt ingenting. Derfor har jeg indtil nu trukket min blog ind på Facebook som noter, men det holder ikke rigtig, fordi det skaber to kommentarspor (et på bloggen og et på Facebook) til det samme indhold, uden at de to kommentarspor bliver blandet, så at sige. Så der kan blive skrevet noget genialt det ene sted, som ikke bliver vist det andet sted.

Via test, test og mere test fik jeg pludselig en fejlbesked, jeg kunne bruge til noget: Der var problemer med et billede. Okay, nu var der noget at gå videre med – tidligere fik jeg blot at vide, at applikationen havde sendt noget, der ikke gav mening. Og sådan en fejlbeskrivelse er jo svær at gå efter.

Men anyways, jeg gik på jagt i min feed og fandt ud af, at der efter hvert indlæg, blev indsat et billede, der ikke fandtes. Spøjst. Jeg fandt ud af, at billedets URL blandt andet indeholdt følgende:

ak_action=api_record_view

Jeg googlede dette og fandt ud af, at det er en del af koden til PopularityContest-plugin'et til WordPress.

Et plugin, jeg ikke brugte til noget (da det udvalgte nogle mærkelige indlæg som de mest populære). Derfor deaktiverede jeg plugin'et, skrev et nyt indlæg og vupti-vapti, så så det pludselig ud til at virke.

Der var ikke længere "broken image"-fejl, når feedet blev vist på NetworkedBlogs-applikationssiden og det pågældende indlæg blev trukket rigtigt ind.

Så det var altså Popularity Contest, problemet skyldtes. Problemet var, at NetworkedBlogs kunne se et billede i feed'et, som det gerne ville trække ind og vise sammen med posten på Facebook-væggen. Egentlig en fin service, men når billedet ikke eksisterer eller er beskrevet forkert, så er der en fejl – og her gik NetworkedBlogs altså kold.

Nu ser problemet ud til at være løst. Opstår der flere fejl, opdaterer jeg dette indlæg.

Comments Ingen kommentarer »

Få en knap i din browser, så du nemt kan se tweets om den side, du er på.

Comments Ingen kommentarer »

Ved hjælp af søgemaskinen Topsy kan du se, hvem der omtaler din hjemmeside/blog – se her hvordan.

Comments Én kommentar »

Med Gmail kan du bruge den samme e-mail-adresse til at lave flere e-mail-adresser. Forvirret? Læs med her.

Comments 5 kommentarer »

Vil du have ugenumre i Google Calendar? Det er lige til og kræver kun ét klik.

Comments 2 kommentarer »

Hvis du gerne vil eksponere endnu flere for dine blogindlæg, er Facebook en oplagt platform. Se her, hvordan du kan trække dine blogindlæg ind på det sociale netværk.

Comments 5 kommentarer »

Folk, der følger med her, ved nok godt, at jeg bliver gladere og gladere for Googles Chrome-browser. Ikke alene er den hurtig, men den er også skåret helt ind til benet. Det giver en utrolig hurtig browser med en meget "glat" og ren overflade så at sige.

En ting, jeg har brugt et stykke tid, men endnu ikke fået skrevet om, er Chromes måde at håndtere søgemaskiner på. Du kender sikkert søgefeltet i det øverste højre hjørne fra fx Mozilla Firefox og nyere udgaver af Microsofts Internet Explorer-browser.

Sådan et tekstfelt er der ikke i Google Chrome. Der er til gengæld noget meget smartere. I hvert fald, hvis du spørger mig.

Lad os for det første starte med at tilføje en ny søgemaskine i Google Chrome. Lad os sige, at vi vil gøre det lettere for os selv at søge på billeder på Flickr, som vi gerne må bruge kommercielt. Vi kan selvfølgelig installere det FlickrKomm-søgeplugin, jeg har lavet (som både virker til Firefox, Chrome og Internet Explorer – standarder er herlige!), men det er ligesom for nemt. Så vi laver den fra bunden.

  1. Start med at gå ind på Flickr og søg for eksempel på depeche mode.
  2. Klik nu på "Advanced Search", den finder du til højre for "Search"-knappen.
  3. Scroll ned til bunden, hvor du finder "Creative Commons"-logoet.
  4. Sæt hak i "Only search within Creative Commons-licensed content" OG "Find content to use commercially".
  5. Tryk "Search" i bunden
  6. Nu ser du søgeresultater med billeder, du må bruge kommercielt. Kopiér nu URL'en fra denne side
  7. Åbn Notesblok eller et andet program til håndtering af rå tekst og kopiér URL'en derind (dette er egentlig ikke nødvendigt, men det gavner overblikket).
  8. Gå nu tilbage til Google Chrome og klik på "Customize and control Google Chrome"-knappen (det er svensknøglen i øverste højre hjørne)
  9. Vælg "Options"
  10. Ud for "Default search" klikker du på "Manage"-knappen.
  11. Nu ser du en liste over de søgemaskiner, du har i Google Chrome. Klik "Add" ude til højre for at tilføje en ny.
  12. Giv den et navn, fx "Flickr Kommercielt"
  13. Skriv et "keyword". Dette skal være kort og nemt at huske, da det er det, du skal bruge fremover. Her kan vi eksempelvis vælge "flickrkomm".
  14. Så mangler vi kun "URL". Her skifter du til Notepad og kigger på URL'en. I dette tilfælde ser den således ud:
    http://www.flickr.com/search/?q=depeche+mode&l=comm&ct=0&adv=1
  15. Nu skal du finde søgestrengen i den URL (i dette tilfælde depeche mode og erstatte den med %s. Så kommer den til at se således ud:
    http://www.flickr.com/search/?q=%s&l=comm&ct=0&adv=1
  16. Kopiér nu denne URL ind i Google Chrome i "URL"-feltet for din nye søgemaskine.
  17. Tryk "OK".
  18. Tryk "Close".
  19. Så er din nye søgemaskine klar. Prøv at skrive: flickrkomm depeche mode. I det sekund du trykker [mellemrum] efter "flickrkomm" skulle Google Chrome gerne finde ud af, at du vil lave en søgning på kommercielle billeder på Flickr.

Det er egentlig ret simpelt. Hvis du vil tilføje en Twitter-søgning, skal du bruge denne URL:
http://search.twitter.com/search?q=%s

Husk at du også kan tilføje søgemaskiner, som ellers er lavet til Firefox og Internet Explorer, såfremt de bruger OpenSearch-standarten.

Comments Ingen kommentarer »