Få hurtigt styr på hvem folk er

Drop navne-søgninger på Google. Prøv Pipl i stedet og få informationerne præsenteret i en overskuelig og brugbar form.

Vi har alle gjort det massevis af gange. Vi løber ind i et nyt navn på en person – og vupti vi googler vedkommende – og får en lang liste over links, inddelt efter popularitet i Googles søge-algoritme.

Det kan være svært at danne sig et overblik over, fordi nogle links går til billedsider, andre til pdf-dokumenter og andre igen til blogs mv.

Imidlertid findes der en anden smart tjeneste , Pipl ( af engelske people ) .  Det er en såkaldt meta-søgetjeneste, der søger i andre søgetjenester og arkiver for at danne sig et overblik.

Du taster fornavn, efternavn, by, stat og land ind i søgefelterne  – og trykker søg, hvorefter tjenesten kigger i "the deep web" .

pipl-kim-elmose

Hittet er, at resultaterne bliver præsenteret i en overskuelig form, inddelt efter om det er links til websider, profiler på nettjenester, publikationer fx pdf , fotos mv.

Så er du præsenteret for et mere brugbart overblik over fx hvem Kim Elmose er – og hvad han har bedrevet, der har sat sig spor på internettet.

Pipl er desuden sat op til, at du også kan søge på folks mailadresser, brugernavne og telefonnumre, så der dermed er flere indgange til søgninger.

Jeg har brugt det i et par måneder nu og nyder, at informationerne bliver præsenteret i en overskuelig form, som jeg hurtigt kan aflæse.

Men prøv selv – og del dine kommentarer med os.

Kender du til andre tjenester, må du endelig smide et link i kommentarfelterne.