Categories
Podcast

Lidt om strategien bag The Economists internet-radio ('In Other Words')

The Economist-logo

Det britiske tidsskrift The Economist (som jeg kun kan anbefale) lancerede for noget tid siden deres internet-radio, der indtil videre består af udsendelsen 'In Other Words' (som jeg også kun kan anbefale). Konceptet er simpelt: En udsendelse om forskellige emner, der præger dagsordenen rundt om i verden. Dagens udsendelse ligger klar til stream/download hver morgen.

Jeg prøver at gøre 'In Other Words' til en del af min morgenrutine, fordi jeg er så glad for udsendelsen. I morges hørte jeg om, at Venezuela muligvis er på vej mod at blive et diktatur, en mur i Rumænien bygget rundt om romaer og lidt om det britiske 'General Election' (som ikke interesserede mig  meget…).

Da folkene bag har bestemt at der er tale om et produkt, der går udover deres magasin og website, koster det 29 kroner om måneden for alle – også selvom man allerede er abonnent (jeg meldte mig til via deres app, så abonnementet kører bare via iTunes – hvis du gør det via web, skal du indtaste kreditkortoplysninger). Og efter nogle uger må jeg sige, at det er fair nok. Det er et godt produkt – og det er små penge. Well spent.

Strategien bag
Hvis man interesserer sig for tankerne bag, bør man læse artiklen 'The strategy behind the Economist's new audio product' hos journalism.co.uk. Her kan du blandt andet læse om nogle af målgruppetankerne:

The daily delivery is aimed largely at morning commuter traffic, although can be downloaded at any time by the user, as and when it works best for them.

"We schedule it to ideally be made available around the world for everybody, for broadly when they wake up, and available for them to ideally consume on the way into work," Neelay Patel, vice president of innovation at The Economist, told Journalism.co.uk.

First thing in the morning the "content should be on your device," he added, "and you'll be notified to tell you it's waiting for you.

'In Other Words' er opstået i kølvandet på The Economists succes med lydudgaven af magasinet, men det kan du læse mere om i journalism.co.uk-artiklen. Det er spændende læsning . Og det er en reminder om, at det er en god idé at identificere den præcise situation, som brugeren skal brugere produktet i, og så tage udgangspunkt i den. Det var på den måde, folkene bag fandt ud af, at de skulle lave et audio-produkt.

Det kan alle, der arbejder med produktudvikling, med fordel huske på.

Categories
Podcast Tips

Pocket Casts – app'en, der fik mig i gang med podcasts

Podcasts her været her længe, men jeg har aldrig rigtig fået gang i det. Jeg har prøvet at abonnere på nogle stykker og synkronisere dem over til min iPod, og det var mere besvær, end det var besværet værd.

Men for nylig faldt jeg over en snak på Twitter, hvor Ditte Elnif (@elnif) efterlyste et alternativ til Apples egen podcast-applikation.

Svaret kom prompte:

 

Og der blev stemt i:

 

Nu var jeg blevet nysgerrig, så jeg fandt også app'en, der hedder 'Pocket Casts'. Og jeg må sige; det er sgu nemt. Man vælger at tilføje et nyt podcast, søger på titlen, klikker 'Subscribe' – and bingo, så er du in business.

I søgefeltet kan du også smide URL'en på podcast-feed'et ind, hvis det er din måde at rocke på.

Oversigten over de podcasts, du abonnerer på, bliver vist som en mosaik – her er et eksempel med nogle af dem, jeg abonnerer på:

pocket-casts-front

 

Du styrer showet

Noget, jeg især synes om ved Pocket Casts er den kontrol, den giver mig som bruger. Der bliver ikke hentet noget nyt ned automatisk. Det kan jeg godt sætte den op til, men det har jeg ingen interesse i.

I stedet kan jeg klikke ind på et podcast, jeg har lyst til at høre, vælge det afsnit (typisk det nyeste) og derfra kan jeg så vælge, om jeg vil downloade afsnittet (det gør jeg altid) eller streame det. Smart. Og jeg så sletter app'en selv den downloadede fil, når jeg har lyttet færdigt – men også det kan du slå fra, hvis du har lyst.

Jeg kan naturligvis også se en oversigt over endnu ulyttede podcast-episoder.

Pocket Casts fås både til iPhone, iPad og Android. Mere om Pocket Cast hos folkene bag. Den koster 29 kroner – hvis det er for meget for dig, så vil du det ikke nok.