Nyttigt plugin kan redde strandede WordPress blogs
Skrevet af Kim Elmose i Ikke kategoriseret, tags: canonical urls, loop, Plugin, WordPressI weekenden oplevede jeg den ultimative rædsel for en blogger – sitet er nede ( det var faktisk to sites – domæne + subdomæne ).
Jeg fik en fejl 310 der betyder, at siden henviser til sig selv hele tiden – uden at blive færdig med at loade før en ny request ryger afsted. Den kører i et uendeligt loop – og besøgende møder dermed blot en side, der til sidst timer ud.
Ret irriterende – omend ikke ekstremt kritisk, da jeg heldigvis godt kunne tilgå backend på mine hjemmesider og udføre backup (just in case ;-) ).
Som her på Online Minds kører jeg WP på de andre sider – og jeg klagede min nød til mit webhotel med angivelse af cms etc.
Svaret kom i form af en vedhæftet fil – et plugin: Disable canonical redirects - som jeg installerede og Voilà: begge sider kom op og køre igen.
Ideen bag canonical urls kan man i øvrigt læse om hos bl.a. Mark Jaquith . Kort fortalt handler det om at den samme side kan have flere forskellige url'er fx:
•http://www.example.com/blog/?p=17
•http://example.com/blog/?p=17
•http://www.example.com/blog/index.php?p=17
•http://example.com/blog/index.php?p=17
men søgemaskiner ser ikke disse forskellige url'er som udtryk for den samme side . Problem , siger Mark Jaquith, fordi så kommer du til at konkurrere mod dig selv i søgehierakiet på Google, hvis du er rigtigt uheldig.
Derfor kan man fra Wordpress 3 og frem bede WP om at gøre een url til den "rigtige " eller kanoniske url ( lige som de kanoniske skrifter i Biblen ;-) ) , som de andre url'er henviser til – for at stige i søgemaskinerne .
Det kan imidlertid give problemer i forhold til serverkald med loops - og derfor er Disable-canoncial-redirects.php løsningen.
Det løser problemet på kort sigt, men hvad det betyder SEO-mæssigt; dét har jeg ikke fået sat mig ind i endnu.
Først skulle jeg have løst problemet og det fik jeg gjort.
Indlæg (RSS)