Kombinér New York Times og Mozilla Prism til en valg-widget

Jacob Christensen har tippet mig om, at The New York Times kan være et godt sted at følge det amerikanske valg, mens tallene ruller ind.

Jeg kunne godt bruge en form for widget, jeg kan have på mit skrivebord, hvor jeg kan følge med i den slags ting. Midlet: Mozilla Prism.

Prism kan bedst beskrives som en minimal browser, en nedbarberet udgave af Firefox. Hver website man har åbent, kører i hver sit vindue, hvilket betyder, at man for eksempel kan have et vindue dedikeret til Gmail eller Google Reader kørende hele dagen uden at skulle genstarte programmet.

Så den er perfekt til The New York Times' oversigt over tallene, mens de ruller ind. Du snupper URL'en til grafikken og tilføjer den som ny profil i Prism – du kan oprette en ny sideprofil i Prism ved simpelthen bare at starte programmet.

Vælg, hvor du vil have genvejen placeret og opret den nye profil. Så er det bare at klikke på genvejen, og så er du kørende. Så ender du med et resultat, der ser således ud:

The New York Times + Mozilla Prism

Sådan tester du Firefox' nye JavaScript-motor

Dette indlæg hører til i den mere "nørdede" ende, men hvis du vil prøve en hurtig browser, så læs videre :-)

Da Google lancerede deres Chrome-browser var der en del snak om den nye JavaScript-motor 'V8', som er udviklet af Googles hold her i lille Danmark.

Hvad de færreste ved er imidlertid, at folkene bag Mozilla Firefox-browseren arbejder på en ny JavaScript-motor ved navnet 'TraceMonkey', som man regner med bliver implementeret i Firefox 3.1 — seneste nuværende stabile Firefox-udgivelse er i skrivende stund 3.0.3.

Anyway, her er, hvad du skal gøre for at prøve kræfter med 'Tracemonkey'.

  1. Hent det seneste build af Firefox browseren (kun på engelsk og kun til test, ingen support — hverken herfra eller fra Mozilla)
  2. Når du kører Minefield (som den seneste nightly-version af Firefox hedder), skriver du "about:config" i adresselinien
  3. Klik på "I'll be careful, I promise!"-knappen
  4. Søg på "jit"
  5. Dobbeltklik på "javascript.options.jit.chrome" og "javascript.options.jit.content" for at sætte dem til "true"
  6. Så er der tændt for Tracemonkey!

Jeg har kun nået at lege med den nye motor lidt men har allerede oplevet en hastighedsforbedring – Google Maps kører for eksempel ekstremt glidende og hurtigt! Den er sågar målt til at være hurtigere end Chrome.

Firefox: Få flere Flickr-features

Flickr er mit foretrukne sted at placere mine billeder, blandt andet på grund af funktionaliteten med collections, sets, tags og det sociale ved Flickr.

Hvis du er Firefox-bruger, kan du imidlertid få endnu mere glæde af Flickr.

Gina Trapani fra Lifehacker, der tidligere har lavet Better Gmail-udvidelsen til Firefox (til den gamle Gmail og til den nye Gmail) har lavet Firefox-udvidelsen Better Flickr.

Teknikken er den samme som ved Better Gmail, Gina har taget en bunke såkaldte user script til Greasemonkey-udvidelsen (der gør det muligt at manipulere websider direkte i browseren) og sammensat dem.

Better Flickr-siden er der en liste over de nye features, du får med Better Flickr:

  • Flickr Buddy Icon Reply
  • Flickr More User Links
  • Flickr Photo Magnifier
  • Flickr Photo Page Enhancer
  • Flickr Rich Edit
  • Flickr Thumbnails Enhancer

Læs mere om disse features hos Lifehacker.

Happy Flickr'ing :-)

PS: Jeg ved ikke umiddelbart, om Better Flickr-udvidelsen også virker i browsere, der baserer sig på Firefox-koden, altså for eksempel Flock.com.

Firefox: Klik på links, uden at bruge musen

Alle vil gerne undgå museskader – går jeg ud fra. En nem måde at gøre dette er ved at lade være med at bruge musen. Ja, dååh, tænker du måske.

Men tænk over, hvor meget man bruger musen, når man navigerer frem og tilbage på det store internet. For eksempel bare det at klikke på links. Klik, klik, klik.

Men hvad de færreste måske ved er, at Firefox faktisk har en indbygget genvej, så du (sammen med de andre Firefox genveje) faktisk kan slippe musen helt, når du bruger Firefox-browseren.

Du skal blot trykke på '-tasten. Det er den samme tast, som laver en stjerne (*), når du holder SHIFT nede og trykker på den (på PC, vel at mærke). Den lader dig lave en "søg mens du skriver"-søgning, akkurat som Firefox' normale søgefunktion.

Forskellen her er, at den kun søger i links. Det vil sige: Når du ser et link, du gerne vil klikke på, så trykker du på '-knappen og begynder at skrive teksten/titlen på linket. Når Firefox har fundet det rigtige link, trykker du ENTER og vupti!

Endnu et argument for ikke at lade billeder optræder som vigtige links…

20 seje temaer til din Firefox 3

Mashable har samlet en liste over 20 temaer, der gør det værd at opgradere til den nye Firefox 3-browser [Læs mere]

Man får en masse spændende indlæg igennem sin Google Reader, når man via RSS overvåger Google News for ordet "Firefox".

Blandt andet et indlæg på mashable.com om 20 temaer til Firefox 3, der gør det værd at opgradere.

Så hvis det nye lettere ændrede Firefox 3-tema ikke lige er dig, finder du måske et, eller flere, blandt de 20, som lige er dig.

Follow-up: Nem kopiering af links i Firefox (version 3)

Firefox 3 kræver sikre opdateringer af udvidelser. Det betyder blandt andet, at du må geninstallere CoLT-udvidelsen, som tidligere har været omtalt her på siden. Se her hvordan. [Læs mere]

Jeg har tidligere skrevet om Firefox-udvidelsen CoLT, som gør det nemmere at kopiere links i Firefox som HTML-kode.

Sagen er den, at hvis du sidder på en Firefox 3 beta/alfa eller planlægger at opdatere til Firefox 3, bliver du nødt til manuelt at opdatere CoLT.

Som jeg netop har skrevet på min engelsksprogede blog, kræver Firefox 3 nemlig, at udvidelser bliver opdateret via en sikker forbindelse (https).

Heldigvis findes CoLT også på addons.mozilla.org (som nu bruger en sikker forbindelse), så derfor vil jeg opfordre til at installere den derfra:

https://addons.mozilla.org/en-US/firefox/addon/1812

Hvis du i forvejen har CoLT installeret, burde CoLT blot blive opdateret, når du installerer den nye version. Det skete i hvert fald i min Firefox 3, så ingen grund til at afinstallere din gamle CoLT først.

…og godt nytår forresten ;-)

Prism – et bud på fremtidens browser?

Jeg har netop skrevet lidt om Mozillas minimale browser Prism på min blog på Ingeniøren. For at skrive det samme flere steder, vil jeg i stedet linke til det indlæg :-)

Jeg har netop skrevet lidt om Mozillas minimale browser Prism på min blog på Ingeniøren. For at skrive det samme flere steder, vil jeg i stedet linke til det indlæg :-)

Flock People — din nye bedste ven på nettet

Den sociale browser Flock vender stærkt tilbage i version 1.0. "People Sidebar" er den helt store nyhed. [Læs mere]

Bruger du Facebook? Bruger du Flickr?

Hvis ja, så bør du seriøst overveje Flock-browseren, som nu er kommet i version 1.0.

Jeg har tidligere udtrykt min noget nær uforbeholdne glæde over Flock, og man bliver ikke skuffet med version 1.0.

Jeg har også delt ud af min begejstring for Flock 1.0 på min ByteMe-blog, og jeg vil fremhæve det samme her, som jeg gjorde der: People Sidebar. (Læs mit indlæg på ByteMe for at læse mere om People)

Jo mere jeg bruger Facebook (og jo flere gruppe- og applikations-invitationer jeg får), desto større gavn har jeg af People. Den fortæller mig, når mine venner har opdateret deres profil, og fortæller mig diskret når nogle vil være venner med mig, har skrevet mig en besked, har "poket" mig, har inviteret mig til en gruppe eller inviteret mig til et arrangement.

Flock-folkene har virkelig forstået, hvordan den kage skal skæres — stor thumb up herfra!

Se et billede af min People sidebar i aktion.

Igen skal jeg lige nævne, at Flock bygger på Mozillas Firefox og derfor formentlig også understøtter alle Firefox-udvidelser derude. Jeg har endnu ikke løbet panden mod muren. Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere…

Så alt dette bare for at sige: Prøv Flock 1.0, især hvis du hænger ud på sociale tjenester (som fx YouTube, Flickr, Facebook, del.icio.us, Twitter, …) som Flock er plug'et direkte ind i.

Du kan faktisk styre showet fra ét sted: Din browser. Din SOCIALE browser ;-)

Hurtig adgang til Firefox med Windows kør-dialogen

Du kan spare en del klik (og tid) ved at lave en lille ændring i din Windows XP, så du kan bruge Kør-dialogen bedre. [Læs mere]

Der findes utallige måder, at gøre Firefox bedre og nemmere at bruge. Her er noget, som jeg selv har gravet mig frem til. Det går ud på, at du blot ved at åbne Windows' kør-dialog (Start –> Kør eller Windowstast + R) og skrive fx ", onlineminds.dk" kan åbne onlineminds.dk i et nyt Firefox-vindue.

Her følger opskriften.

Først skal vi have Firefox til at håndtere "forespørgsler" på nye adresser rigtigt. Så derfor:

  1. Åbn Firefox
  2. Åbn indstillinger (Tools –> Options)
  3. Vælg fanebladet "Tabs"
  4. Sæt hak i "A new window"

Nu skal vi så fortælle Windows (XP), hvor det skal lede, når du skriver "," i kør-dialogen, for at starte Firefox. Du skal

  1. Lav en ny mappe på din harddisk (eks. C:\Genveje)
  2. Åbn systemindstillinger (Windowstast + Pause/Break)
  3. Vælg fanebladet "Avanceret"
  4. Klik på knappen "Miljøvariabler" i bunden
  5. Under "Systemvariabler" skal du finde variablen "Path"
  6. Marker den og tryk på "Redigér"
  7. I "Variabelværdi" tilføjer du til slut: ";C:\Genveje" (adresser adskilles med ';')
  8. Tryk "OK" indtil alle dialogvinduerne er lukket

Nu skal vi så lægge en genvej til Firefox i mappen. Derfor:

  1. Åbn mappen (C:\Genveje)
  2. Lav en ny genvej (Højreklik –> Ny –> Genvej)
  3. Lad genvejen pege på C:\Programmer\Mozilla Firefox\firefox.exe (eller hvor du nu har installeret Firefox)
  4. Lad navnet på genvejen være "," (uden anførselstegn)
  5. Færdig :D
  6. Prøv nu at åbne kør-dialogen og skriv "," (uden anførselstegn). Firefox åbner.

    Prøv så at skrive ", onlineminds.dk" (uden anførselstegn). Et nyt Firefox-vindue åbner med Online Minds.

    TIP: Her kan du i Firefox styre hvad der skal ske, når du bruger Firefox via kør-dialogen. I engelsk Firefox: Tools –> Options –> Tabs. Vælg "A new window" hvis der skal åbne et nyt Firefox. Vælg "A new tab", hvis et nyt faneblad i en allerede eksisterende instans af Firefox skal åbne.

    Ganske smart.

    Dette kan du også gøre med andre programmer, for eksempel Internet Explorer eller Opera og så videre. Du skal blot oprette genveje til programmerne i C:\Genveje og vælge et navn på genvejen, som du kan huske. Hos mig hedder Opera "o" og Internet Explorer "ie".

    Og nu til et lille trick, hvor Internet Explorer ikke kan være med.

    Åbn kør-dialogen og prøv at skrive:

    , onlineminds.dk blogcentral.dk/newmedia mediehack.elmose.com

    Hvad sker der så?

    Masser af kliks at spare :D

    TIP: Du kan selvfølgelig også bruge dette til en masse andre programmer. For eksempel Notesblok, der hedder "notepad". Vil du fx åbne c:\html\index.html i notesblok skriver du:

    notepad c:\html\index.html

    Leg selv lidt med det :-)

Lige en hurtig: Genvejstaster til Firefox

Slip musen brug tastaturet i Firefox-browseren [Læs mere]

En ting jeg rigtig godt kan lide ved Firefox er det faktum, at der er så mange genvejstaster, der gør, at man kan give musen (og armen!) en velfortjent pause, når man surfer.

I stedet for at liste genveje her, har folkene bag faktisk lavet en overskuelig side, der både lister Firefox-genvejene til PC og Mac.

Se listen over genveje til Firefox (link opdateret 25-07-2008)

Bemærk: Mange af genvejene virker også på andre browsere, der baserer sig på Firefox, fx Flock og de nye versioner af Netscape-browseren.

PS: Husk også at tjekke genvejstasterne til Thunderbird (Mozillas mailprogram)