Få hurtigt styr på hvem folk er

Drop navne-søgninger på Google. Prøv Pipl i stedet og få informationerne præsenteret i en overskuelig og brugbar form.

Vi har alle gjort det massevis af gange. Vi løber ind i et nyt navn på en person – og vupti vi googler vedkommende – og får en lang liste over links, inddelt efter popularitet i Googles søge-algoritme.

Det kan være svært at danne sig et overblik over, fordi nogle links går til billedsider, andre til pdf-dokumenter og andre igen til blogs mv.

Imidlertid findes der en anden smart tjeneste , Pipl ( af engelske people ) .  Det er en såkaldt meta-søgetjeneste, der søger i andre søgetjenester og arkiver for at danne sig et overblik.

Du taster fornavn, efternavn, by, stat og land ind i søgefelterne  – og trykker søg, hvorefter tjenesten kigger i "the deep web" .

pipl-kim-elmose

Hittet er, at resultaterne bliver præsenteret i en overskuelig form, inddelt efter om det er links til websider, profiler på nettjenester, publikationer fx pdf , fotos mv.

Så er du præsenteret for et mere brugbart overblik over fx hvem Kim Elmose er – og hvad han har bedrevet, der har sat sig spor på internettet.

Pipl er desuden sat op til, at du også kan søge på folks mailadresser, brugernavne og telefonnumre, så der dermed er flere indgange til søgninger.

Jeg har brugt det i et par måneder nu og nyder, at informationerne bliver præsenteret i en overskuelig form, som jeg hurtigt kan aflæse.

Men prøv selv – og del dine kommentarer med os.

Kender du til andre tjenester, må du endelig smide et link i kommentarfelterne.

Kviktip: Sådan rydder du et tekstfelt i en formular, når der klikkes på det

Mange af de tips, man kan er ganske små og noget, som jeg normalt tænker, at jeg ikke vil bruge et helt blogindlæg på. Det har jeg imidlertid besluttet mig for at lave om på. Første 'kviktip' følger således her:

Når du har for eksempel en søgeformular kan man spare plads ved at skrive "Søgning", "Søg her" eller en anden forklaring til brugeren i selve tekstfeltet, i stedet for at skrive det over tekstfeltet.

Når der så klikkes i tekstfeltet, er det en rigtig god idé, hvis teksten forsvinder. Det er faktisk ganske nemt.

Lad os sige, du har en formular. Tekstfeltet ser således ud:

<input type="text" name="s" value="Skriv hvad du leder efter her" />

Ved at tilføje en såkaldt "onfocus"-handling, kan vi aktivere et JavaScript, når der sættes fokus på tekstfeltet. Det gør vi på følgende måde:

<input type="text" name="s" value="Skriv hvad du leder efter her" onfocus="this.value=''"/>

Sådan. Når man klikker i tekstfeltet ryddes det for indhold og er klar til indtastning.

Hvis du vil have noget tekst til at stå i tekstfeltet, når brugeren klikker sig udenfor, så er det "onblur"-handlingen du skal have fat i. Det foregår på præcis samme måde.