Se eksempler på Google Maps mashups i Danmark

Flere og flere taler om mashup af Google Maps / Google Earth og data – enten indsamlet via statistikdatabaser eller researchet af mediet eller lagt frem af brugerne selv.

Således har der senest på mailinglisten i  DONA – foreningen for online journalister og kommunikatører (hvor jeg er næstformand ) – været en mindre mailstorm med gode eksempler på Google Maps MashUps i Danmark.

Jeg behøver dog ikke gå langt væk for at finde webwizards, der producerer kort: min medforfatter på denne blog, Lars , har produceret adskillige inspirerende kort som er enkle, men brugbare eksempler på det nye værktøj.

Og her på bloggen har han tidligere skrevet om , hvordan du gør.

Han har på Ekstra Bladet skabt et kort over værtshuse i Danmark, hvor du godt må ryge  – og privat er han i færd med et kort om fund og fortidsminderi Nykøbing F (opdateret link) eller hvad med dette her:  København 1807 (opdateret link) – englændernes bombardement med angivelse af kanonstillinger  og værste skader.

Lars kan suppleres med en  super videnbank: Geojournalistik.dk af Jesper Ishøj fra TV2 Fyn – en kanon blog, som følger med i udviklingen i udlandet og herhjemme. Han har bl.a. en liste til software, der kan bruges til at producere sådanne kort, hvis man har det lidt svært med at skrive "koder fra bunden", som han siger.

Ind til fornyligt blev Døgnrapporten opdateret med data fra – ja – politiets døgnrapport i København og lagt ud på et kort. Det er nu lukket pga travlhed med andet arbejde for manden bag – men det er stadig vældigt illustrativt eksempel og ville være godt til en artikel på et netmedie. Illustrerer bedre end ord.

Blogindlæg kan også mashuppes på kort. Hvis du vil følge med i hvor blogindlæg geografisk er skrevet, så klik hen til Overskrift.dk's oversigt over det. Det kræver nu, at bloggerne har lagt kode ind, der kan sende et geotag med ud med rss-feedet, så det bliver plottet ind på kortet.

Fra DONA-listen kom der bl.a. følgende eksempler frem

En  journalist, Tina Müller, har således produceret et kort med en angivelse af alle folkebiblioteker – opdelt i hovedbiblioteker, filialer og bogbusser.

Bibstream – find dokumentar- og novelle film via biblioteketet, upload dine egne film – og se hvor i landet filmene er optaget. Genialt !

Se et kort over cafeer, restauranter og værthuse i København, der er blevet anmeldt i Politikens iByen, mens
TV2's brugerinddragelsesprojekt 1234.dk har et kort  over Danmark hvor hver markering fører enten til info om trafik, fotos af fx. juleudsmykkede huse eller videoer.

Læs i øvrigt mere om Mashups på  eJour – onlinemagasinet fra DJH – der har skrevet om emnet for nyligt med mange gode links.

Eksempel: Image overlays i Google Maps

Google Maps giver dig mulighed for at lægge billeder oven på dit kort. Det kunne for eksempel være, say, gamle kort? [Læs mere]

En smart ting ved at lave sine egne Google Maps kort er blandt andet, at du kan lægge dine egne billeder ind over kortet.

Og hvad kan du så bruge det til? Jo, hvis du for eksempel:

  • Vil vise et billede af noget, der ikke længere er på satellitbillederne
  • Har et luftfoto, der viser noget bedre, end satellitbillederne gør
  • Vil vise folk hvordan en seværdighed ser ud set fra menneskeøjne og ikke fra satellit

Ja, så er image overlays en god idé. Men også i det tilfælde, som jeg vil forsøge at illustrere her: Gamle kort.

Find kortene
Både Kort- og Matrikelstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen giver adgang til gamle kort fra deres hjemmesider.

Prøv for eksempel på Kort- og Matrikelstyrelsen at vælge "Historiske kort" ude til højre og klikke et sted på Danmarkskortet. Her har KMS faktisk lavet en fed feature, hvor du ved hjælp af en slider, kan skifte imellem det gamle og det nuværende kort.

Men du kan ikke se så meget på det lille frimærke. Hvis du vil have det større, må du tage et screendump (enten ved "PrtSc"-tasten eller et program du har til lejligheden) af de forskellige dele af det historiske kort (sørg for at de passer sammen). Gem billederne i samme mappe, men navngiv dem logisk så du kan se, hvilke der hører sammen.

Som nævnt kan du på Kulturarvstyrelsens hjemmeside også få adgang til gamle kort. Og her kommer de endda i lidt større størrelser.

Peg på "Søgning" og vælg "Geografisk". Klik nu på en del af Danmark. Jeg klikker for eksempel på Falster i det sydøstlige hjørne af landet.

I nedre venstre hjørne kan man nu under "Historiske kort" klikke 1:20.000 eller 1:120.000. 1:20.000-kortene vil formentlig være dem, vi kiggede på hos Kort- og Matrikelstyrelsen, så lad os i stedet vælge 1:120.000. Nu får vi nogle tudsegamle kort frem.

Helt nede i venstre hjørne klikker du nu på den blå knap, der har en hammer og en svensknøgle på sig. Et indstillingsvindue popper op, og vi vælger 1000×1000 i "Kortstørrelse" og 100% i "Kortkvalitet". Gik på dit kort. Baddabum-Baddabim! Et 1000×1000 pixel stort kort fra da Ruder Konge var knægt!

Hvis du er lidt af en frækkert, kan du jo klikke på "Vis lokaliteter" for at se på kortet hvor, der er gjort fund i jorden (du kan klikke på fundene for at læse mere). Dette er dog en feature vi ikke skal bruge i dette eksempel.

Tag et screendump af kortet, klik i nærheden af hvor du er nu på Danmarkskortet i det øvre venstre hjørne (eller brug pilene ved kortet) og tag et screendump igen, så de screendumps du tager passer sammen — akkurat som med Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside.

Når dette er gjort, skal du uploade dine billeder til din hjemmeside. Dette skal du gøre, hvad enten du har taget screenshots fra Kort- og Matrikelstyrelsen eller Kulturarvsstyrelsen.

Google Earth er din ven
Når du har dine screendump-filer klar, skal vi bruge Google Earth, så hent og installér det, hvis det ikke allerede er at finde blandt programmerne på din maskine.

Start Google Earth og zoom ind på det sted, hvor billedet skal lægges ind og vælg et passende zoom-niveau. Højreklik nu ude til venstre under "Places" og vælg Add –> Folder og kald mappen noget, du kan huske, for eksempel "Leg med kort".

Klik Add –> Image Overlay eller blot CTRL+SHIFT+O.

I "Link"-tekstfeltet skal du indtaste adressen til dit billede, inklusiv "http://". Når du har gjort dette trykker du "OK", og hvis du har gjort det rigtigt ligger billedet nu på dit kort.

Højreklik på kortet ude til venstre (det ligger i din Places-liste, sørg for at det ligger i din kort-mappe) og vælg "Properties". Set "Transparency" til noget rimeligt, så du har en chance for at se, hvor kortet skal ligge og giv kortet et navn, så du kan finde det igen.

Nu er det "bare" at flytte kortet på plads og trække i det og dreje det ved hjælp af de grønne håndtag i billedets kant i Google Earth. Dette er et sandt pillearbejde, og de gamle kort er oftest fortegnede, så de ikke passer 100 procent. Det kan være en pine i en vis legemsdel men hey – that's life ;-)

Når du har lagt dine kort ind og fået dem til at passe bare nogenlunde, så højreklikker du på din kort-mappe ude til venstre og vælger "Save As". Vælg KML som filtype og kald filen noget, du kan huske.

Upload filen til din hjemmeside og gå ind på maps.google.dk.

I søgefeltet indtaster du nu adressen på din KML-fil, inklusiv "http://".

For at illustrere det, har jeg lavet et eksempel. Tjek eksemplet her. Se et eksempel med 1:120.000-kortene her.

Træk eventuelt KML-filen/-filerne ind i din egen Google Earth for at lure lidt. Så kan du også se, at jeg også har haft mine problemer med, at få kortene på plads i mit relativt hurtigt udførte eksempel ;-)

Mere har jeg ikke fået leget med det, så jeg skal ikke kunne sige, om man kan få mere kontrol over billederne (og fx styre gennemsigtighed) ved at hive dem ind på sit eget Google Map, men ved at køre den igennem maps.google.dk kan vi i det mindste teste, at image overlay'et virker :-)

Jeg ved, at Peter fra Findvej.dk også har leget med image overlays (med et hjemmelavet Harry Potter-kort), så måske han kan byde ind med mere viden her..?

Google Maps-eksempel: København 1807

Google Maps logoHvorfor ikke lavet et Google Maps-kort over englændernes bombardement af København i 1807? [Læs mere]

På søndag, den 2. september 2007, klokken 19:30 er det præcis 200 år siden englænderne indledte deres bombardement af København.

I den forbindelse har Illustreret Videnskabs "Historie" skrevet en artikel, hvor man blandt andet har lavet et kort over begivenhederne, og Golden Days of Copenhagen, der arrangerer en festival i anledningen af 200-året har også lavet et kort over bombardementet.

Hvorfor ikke kombinere de to? Og hvorfor ikke kombinere dem med Google Maps?

Det har jeg forsøgt mig med på mit København 1807-kort.

Her er dataene kombineret, og jeg har inkluderet et lille billede af en kanon og indtegnet Københavns volde.

Mest af alt som et eksempel på, hvad man også kan bruge Google Maps API'et til ;-)

Kort link-guide til Findvej.dk

Den danske kortservice Findvej.dk, der kører på Google Maps, gør det utrolig nemt for dig at skræddersy visningen af kortet — alene ved hjælp af URL'en [Læs mere]

Udvikleren Peter Brodersen, der kører firmaet Korruption tog dele af online-Danmark med storm, da han lancerede sin Findvej.dk-service (som kører på Google Maps), før Google selv have lanceret en dansk version af kortene — det er så sket senere.

Senere er Findvej.dk blevet forsynet med nye funktioner og generelt optimeret, blandt andet med nye adressesæt Grontmij | Carl Bro.

En af de smarte ting ved Findvej.dk er dog, at den spytter nogle links ud, som — udover at se pæne ud — er nemme at ændre lidt på. Her følger en superkort guide til, hvordan du laver links til Findvej.dk:

Du kan linke til en adresse, ved at skrive findvej.dk efterfulgt af adressen, fx www.findvej.dk/Hyskenstræde10,1207.

Man kan også linke til et decideret punkt, så længe man kender koordinaterne, fx:
http://www.findvej.dk/?longitude=12.5685&latitude=55.67605.

Okay, so far so good. Men hvad hvis man nu vil have kortet vist som et hybrid-kort (blanding af satellit- og vejkort) i stedet for standardkortet? Eller hvis man vil ændre på zoomniveauet? No problem, det er der tænkt på. Du kan tilpasse dine links med disse parametre

  • zoom — styrer (ikke overraskende) zoomniveauet på kortet (0 er mindst 19 er højest).
  • maptype — styrer hvilken type kort du vil have. 1:kort, 2:satellit, 3:hybrid.
  • text — tilføjer tekst oven over adressen i den boks, der popper frem og peger på stedet på kortet.
  • link — tilføjer et "læs mere"-link til boksen, som du selv kan specificere.

Lad os sætte et placemark i min yndlingscafé ud fra adressen, med titel og et "læs mere"-link vist som hybrid på zoom-niveau 18 (Google Maps har ikke niveau 19-billeder af København):

www.findvej.dk/Hyskenstr%E6de10,1207?zoom=18&maptype=3
&text=Caf%E9/club+Nadsat&link=http://www.nadsat.dk

…adressen skal selvfølgelig skrives på én linje, men det var der ikke plads til her ;-)

Det er da vanvittigt smart! Når du så har skruet din URL sammen, så kan du jo køre den igennem kortlink.dk, som laver ovenstående om til:

kortlink.dk/46w5

(Kort)ere kan det vist ikke gøres! Høhø…

PS: Under tilblivelsen af dette indlæg blev jeg opmærksom på Peters egen beskrivelse om disse "avancerede genveje". Absolut et kig værd :-)