Via Gmail Labs (som du finder under Settings/Indstillinger i din Gmail), kan du aktivere en Google Calendar-widget, som lever i venstre side af din Gmail.
Klikker du på "Options" i Google Calendar-widget'en kan du aktivere "mini calendar". Funktionen har muligvis været der hele tiden, men jeg har først opdaget den nu.
Den er ret smart og lækkert lavet og kan give et hurtigt overblik over de aftaler, man har i sin kalender. og minikalenderen gør det for mig meget nemmere at betjene min Google Calendar direkte fra Gmail.
Jeg har lavet et hurtigt screencast (uden lyd), der demonstrerer dette. Bemærk hvordan minikalenderen følger din eventliste, hvis du scroller i den, og hvordan du kan klikke dig ind på forskellige dage i din minikalender, så eventlisten automatisk scroller ned til den dag:
BEMÆRK: Du skal muligvis have din Gmail sat til "English US" som sprog for at få adgang til Gmail Labs.
Internettet er et fantastisk sted. Og ting som Google gør det bare endnu bedre.
For 2 minutter siden skulle jeg bruge en formular til at udregne, hvor mange dage, der er mellem to datoer, som jeg angiver. For 1 minut og 55 sekunder siden havde jeg svaret. Og nu deler jeg det med dig, i det tilfælde, at du skulle få brug for noget lignende :-)
Det er meget enkelt. Angiv dine datoer (der er sågar en "Today"-knap ud for hver dato) og klik "Calculate duration" – så har du antallet af dage. Nemmere bliver det vist ikke.
Når den har udregnet antallet af dage, fortæller siden dig tilmed, hvor meget det er i sekunder, minutter, timer og uger.
Det kræver, som med Gmail Redesigned, at du har Stylish-udvidelsen installeret i din Firefox-browser. Har du det, kan du tilføje Google Calendar Redesigned-designet, og så får du et udseende, som du kan se nedenfor. Klik på billedet for at se det i en større udgave.