Hjælp os med at skrive et manifest for linkjournalistik

Efter Kims artikel "Lær linkjournalistik" på Kommunikationsforum, er han blevet bedt om at forfatte et manifest for linkjournalistik.

Kim har spurgt, om jeg ville deltager, og selvfølgelig ville jeg det. Vi er blevet enige om at skrive punkterne her på Online Minds og så bede om jeres input, kommentarer og tilføjelser, inden det endelige manifest præsenteres og afleveres til Kommunikationsforum på mandag.

Så uden nogen nærmere introduktion (læs Kims artikel, hvis du vil have en sådan) er her de punkter, vi indtil videre har med i manifestet:

  • Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentligt ny information på et eksternt site, linker vi til det.
  • Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.
  • Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; hvem har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide hvor de kommer hen, inden de følger et link.
  • Vi anerkender, at en artikel mestendels bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.
  • Vi spærrer ikke for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets øko-system
  • Vi forfølger ikke netbrugere, der linker præcist til vores information.

Vi har desuden også lidt intro og outro tekst, som bliver skrevet på, når manifestet skal offentliggøres.

Har du kommentarer eller anden form for input, kan du lægge det som kommentarer hertil. Vi ser frem til at snakke med jer omkring manifestet :-)

Se eksempler på Google Maps mashups i Danmark

Flere og flere taler om mashup af Google Maps / Google Earth og data – enten indsamlet via statistikdatabaser eller researchet af mediet eller lagt frem af brugerne selv.

Således har der senest på mailinglisten i  DONA – foreningen for online journalister og kommunikatører (hvor jeg er næstformand ) – været en mindre mailstorm med gode eksempler på Google Maps MashUps i Danmark.

Jeg behøver dog ikke gå langt væk for at finde webwizards, der producerer kort: min medforfatter på denne blog, Lars , har produceret adskillige inspirerende kort som er enkle, men brugbare eksempler på det nye værktøj.

Og her på bloggen har han tidligere skrevet om , hvordan du gør.

Han har på Ekstra Bladet skabt et kort over værtshuse i Danmark, hvor du godt må ryge  – og privat er han i færd med et kort om fund og fortidsminderi Nykøbing F (opdateret link) eller hvad med dette her:  København 1807 (opdateret link) – englændernes bombardement med angivelse af kanonstillinger  og værste skader.

Lars kan suppleres med en  super videnbank: Geojournalistik.dk af Jesper Ishøj fra TV2 Fyn – en kanon blog, som følger med i udviklingen i udlandet og herhjemme. Han har bl.a. en liste til software, der kan bruges til at producere sådanne kort, hvis man har det lidt svært med at skrive "koder fra bunden", som han siger.

Ind til fornyligt blev Døgnrapporten opdateret med data fra – ja – politiets døgnrapport i København og lagt ud på et kort. Det er nu lukket pga travlhed med andet arbejde for manden bag – men det er stadig vældigt illustrativt eksempel og ville være godt til en artikel på et netmedie. Illustrerer bedre end ord.

Blogindlæg kan også mashuppes på kort. Hvis du vil følge med i hvor blogindlæg geografisk er skrevet, så klik hen til Overskrift.dk's oversigt over det. Det kræver nu, at bloggerne har lagt kode ind, der kan sende et geotag med ud med rss-feedet, så det bliver plottet ind på kortet.

Fra DONA-listen kom der bl.a. følgende eksempler frem

En  journalist, Tina Müller, har således produceret et kort med en angivelse af alle folkebiblioteker – opdelt i hovedbiblioteker, filialer og bogbusser.

Bibstream – find dokumentar- og novelle film via biblioteketet, upload dine egne film – og se hvor i landet filmene er optaget. Genialt !

Se et kort over cafeer, restauranter og værthuse i København, der er blevet anmeldt i Politikens iByen, mens
TV2's brugerinddragelsesprojekt 1234.dk har et kort  over Danmark hvor hver markering fører enten til info om trafik, fotos af fx. juleudsmykkede huse eller videoer.

Læs i øvrigt mere om Mashups på  eJour – onlinemagasinet fra DJH – der har skrevet om emnet for nyligt med mange gode links.

Hurtig intro til RSS og Google Reader

rssRSS (Really Simple Syndication) – ja , det bliver de færreste klogere af, når vi taler om den teknologi, som er  i samtalen på nettet mellem blogs – men især også et fedt værktøj for alle os, der vil holde øje med masser af sites uden at blive oversvømmet af nyhedsbreve i indboksen og uden at skulle besøge et utal af bogmærker.

Oftest er det nemmest at vise det til folk – og i den forbindelse har jeg til journalisterne på Politiken.dk skrevet en Guide til RSS hvor jeg tager udgangspunkt i brugen af Google Reader, som værktøj.

Der er tale om et pdf-dokument på 15 sider.

Til journalisterne: Hvad laver du om fem år?

Brug mindst 20 procent af din tid online. Sådan lyder en del af budskabet fra svenske Erik Hörnfeldt. [Læs mere]

eJour har en interessant artikel af svenske Erik Hörnfeldt, der hedder "Hvad vil du lave om fem år?".

Artiklen handler om, at journalisterne er nødt til at engagere sig på nettet, for at have en fremtid:

Hvis du ser dig selv som seriøs journalist og planlægger din fremtid inden for det erhverv, men ikke lægger mindst 20 pct af arbejdet på internet, så har du et alvorligt problem.

Der er ikke grund til panik. Endnu. Men en karriereplanlægning af typen "Hvad vil jeg lave om fem år" bør indeholde en plan for, hvordan man bliver en vigtig stemme på internet.

I stedet for at gengive hele teksten her, vil jeg blot anbefale dig at læse den, det er lidt af et wake up call til de danske journalister, der endnu sværger 100% til avisen ;-)

Visualisér tal og statistik

IBM udvikler andet end store software-systemer og deslige. IBM har således også udviklet et værktøj Many Eyes.

Det er et værktøj, hvor du loader data-set ind i programmet, så du får vanlige visualiseringer af fx antal fængslede borgere per 1 mio. indbyggere i forskellige lande. Men man kan også loade tekst ind i programmet, og så bliver det sjovt. Tag nu fx en tale af præsident George W. Bush – hans tale til nationen. [Læs mere]

IBM udvikler andet end store software-systemer og deslige. IBM har således også udviklet et værktøj Many Eyes.

Det er et værktøj, hvor du loader data-set ind i programmet, så du får vanlige visualiseringer af fx antal fængslede borgere per 1 mio. indbyggere i forskellige lande. Men man kan også loade tekst ind i programmet, og så bliver det sjovt. Tag nu fx en tale af præsident George W. Bush – hans tale til nationen.

Onlinejournalisten Amy Webb har indlæst et udskrift af Bush's tale til Kongressen fra 2003 og dernæst talen fra 2007 – for at se via en tag-cloud-lignende fremstilling at få en visualisering af hvilke ord, som han lægger vægt på. Meget interessant, indeed.
tag-cloud-over-tale-fra-2003

Talen fra 2003:

visualisering af bush tale 2003

(se hele kortet )

Talen fra 2007

bushtale 2007

(se hele kortet)

Tænk hvis sådanne værktøjer blev brugt af politiske journalister under den kommende valgkamp. Det kan levere anderledes illustrationer til historierne.

Og for journalist- og kommunikationsbranchen som hele er det godt med metoder til at gøre tal og statistik til mere håndterlige størrelser.

Ud over Many Eyes, findes der også tjenester som Data360 og Swivel så det er bare med at få fat i dem – og så eksperimentere.