Kviktip: Sådan rydder du et tekstfelt i en formular, når der klikkes på det

Mange af de tips, man kan er ganske små og noget, som jeg normalt tænker, at jeg ikke vil bruge et helt blogindlæg på. Det har jeg imidlertid besluttet mig for at lave om på. Første 'kviktip' følger således her:

Når du har for eksempel en søgeformular kan man spare plads ved at skrive "Søgning", "Søg her" eller en anden forklaring til brugeren i selve tekstfeltet, i stedet for at skrive det over tekstfeltet.

Når der så klikkes i tekstfeltet, er det en rigtig god idé, hvis teksten forsvinder. Det er faktisk ganske nemt.

Lad os sige, du har en formular. Tekstfeltet ser således ud:

<input type="text" name="s" value="Skriv hvad du leder efter her" />

Ved at tilføje en såkaldt "onfocus"-handling, kan vi aktivere et JavaScript, når der sættes fokus på tekstfeltet. Det gør vi på følgende måde:

<input type="text" name="s" value="Skriv hvad du leder efter her" onfocus="this.value=''"/>

Sådan. Når man klikker i tekstfeltet ryddes det for indhold og er klar til indtastning.

Hvis du vil have noget tekst til at stå i tekstfeltet, når brugeren klikker sig udenfor, så er det "onblur"-handlingen du skal have fat i. Det foregår på præcis samme måde.

Nem kopiering af links (i Firefox)

Nu kan du blive fri for at kode HTML-links, hvis du bruger Firefox, eller en browser, der er baseret på Firefox. [Læs mere]

Når man blogger i den rå HTML-kode — som jeg blandt andet gør — kan det være irriterende at skulle kopiere link-adressen ud, skrive HTML-koden, kopiere link-adressen ind og herefter måske kopiere link-titlen ind.

Dette kan gøres meget nemmere. Hvordan, spørger du? Med CoLT.

Når du har installeret CoLT i din Firefox-browser (eller i Flock eller Netscape som kører på Firefox) skal du blot højreklikke på et link, vælge "Copy link text and location as" og så klikke på den udgave af koden, du vil have.

I dette tilfælde vælger vi HTML. Nu er koden lagt på klippebordet. Tilbage til din blog, hvor du kan kopiere koden ind (enten ved højreklik > Sæt ind eller CTRL+V) – voilá!

Hvis du gerne vil have links, der åbner i et nyt vindue, er det intet problem:

  • Åbn CoLTs instillinger. Det gør du ved at klikke (i engelsk Firefox): Tools > Add-ons > Vælg CoLT og klik "Options".
  • I det hvide felt markerer du "FuseTalk" og klikker "Edit…" (forudsat, at du ikke skal bruge FuseTalk – hvis du skal bruge FuseTalk-kode, klikker du "Add…")
  • I "Menu Label" skriver du det, genvejen skal hedde, for eksempel "HTML nyt vindue"
  • I "Format" skriver du: <a href="%U" target="_blank">%T</a>
  • Tryk "OK" og "OK" igen i vinduet "CoLT Options".
  • Nu er den nye genvej tilføjet til CoLT-menuen ved højreklik, og du er klar.

Du kan selvfølgelig også raffinere den videre til eksempelvis:
<a href="%U" title="%T" target="_blank">%T</a>, hvis du vil.