Hurtig intro til RSS og Google Reader

rssRSS (Really Simple Syndication) – ja , det bliver de færreste klogere af, når vi taler om den teknologi, som er  i samtalen på nettet mellem blogs – men især også et fedt værktøj for alle os, der vil holde øje med masser af sites uden at blive oversvømmet af nyhedsbreve i indboksen og uden at skulle besøge et utal af bogmærker.

Oftest er det nemmest at vise det til folk – og i den forbindelse har jeg til journalisterne på Politiken.dk skrevet en Guide til RSS hvor jeg tager udgangspunkt i brugen af Google Reader, som værktøj.

Der er tale om et pdf-dokument på 15 sider.

Intro til webjournalistik: Journalism 2.0

Mange journalister sukker over, at de aldrig har tid til at finde ud af, hvordan de kan bruge de nyeste webteknologier til at gøre deres arbejde bedre – og i flere tilfælde nemmere.

journalism20-forside

Nu har amerikaneren Mark Briggs rakt en hånd ud til dem med færdiggørelsen af bogen "Journalism 2.0" .

Bogen er en "Sådan gør du " for netjournalister – og der er indføring i alt, hvad der bør ligge i en netskribents værktøjskasse og videnlager: – lige fra hvordan du bruger FTP til at uploade filer til servere, en gennemgang af hvad RSS er og MegaBytes for den sags skyld – til gode råd om blogging, podcasting og videocasting.

Umiddelbart ud fra en hurtig skimning en fin intro til de journalister, der ikke endnu har prøvet kræfter med alle de værktøjer som de seneste års udvikling har givet os.

Du kan købe bogen , men du kan også downloade den som PDF (2 MB – 132 sider ) og læse med på Marks site, der er en stadig diskussion om bogen.

(Opdaget via altid årvågne Trine-Maria)

Byg din egen søgemaskine

google En af Googles mere oversete tjenester er firmaets personaliserede søgning – Google Custom Search eller Google Co-op (fordi flere kan arbejde sammen om een søgemaskine – mere om det senere :-D )

Det er en tjeneste, der giver dig mulighed for at bygge din egen søgemaskine – eller rettere – du får mulighed for at vælge præcis hvilke søgemaskiner, som der skal søges i.

På den måde kan du søge fokuseret i alle sider om erhverv og økonomi – og dermed udelukke resultater, der ikke lige er inden for det område

Hvis du for eksempel som journalist dækker iværksættermiljøet i Danmark og internationalt, så kan du tilføje de sites, som du vil anbefale andre at læse, hvis de vil vide noget om iværksætteri.

Du opbygger en mini-søgtjeneste, der kun søger i præcis de sites, som du har valgt.

Det er såre simpelt. Efter at have registreret sig og valgt et navn til sin søgemaskine samt de nøgleord, som skal beskrive siden (så andre finder frem til den) så tilføjer du simpelthen de sites, der skal søges i.

addsites-googlesearch

Du får lige efter lejlighed til at teste om det så faktisk fungerer og du får de hits, som du har planlagt. Her har jeg bare søgt i de to sites, som jeg har tilføjet til maskinen

google-search-results

Du får så både en specifik netadresse , som du kan sende dine læsere eller kolleger forbi, og du får også et stykke html-kode, som du kan kopiere ind på din egen blog eller hjemmeside, så den bliver vist der.

toolbox

Du kan raffinere søgemaskinen på mange måder – og så kan du lade andre brugere af Google Custom Search tilføje sites til din søgemaskine – eller du kan invitere andre til at få rettigheder til at tilføje sites.

Dermed kan du gøre din søgemaskine til et samarbejdsprojekt – fx i din virksomhed, organisation eller på dit studie.

Tjenesten er meget simpel og stadigvæk (som de fleste af Googles tjenester ) i en foreløbig (beta) version. Det betyder også det ærgerlige, at du ikke kan importere bookmark-filer, der er blevet exporteret ud af din browser.

Men det skal ikke skygge for, at det er en fin lille mulighed, som også kan bruges af journalister eller kommunikationsfolk, der gerne vil anvise kunderne mulíghed for at søge mere fokuseret.

Her på Onlineminds.dk vil vi således opbygge en søgemaskine, der søger i de bedste sites og blogs med tips og tricks til folk, der vil lege online.

(Tippet til Google Customized Search fik jeg af Børge Kristensen – en af de sande webpionerer her til lands.)

Social bookmarking forklaret på 3,25 minutter

Det er ikke så svært at forklare sine kolleger og venner, at det er smart at kunne gemme sine bogmærker / foretrukne på nettet frem for een computer – fx. når de som journalisterne på Politikens Netredaktion ikke har en fast plads.

Det er straks lidt mere tricky at forklare, hvori det smarte består, når man så taler om sociale bogmærketjenester – eller på nudansk – social bookmarking.

Altså bogmærketjenester som del.icio.us, Magnolia eller Furl.

Det mestrer mændene og kvinderne bag bloggen Common Craft i deres video på 3,25 minutter "Social bookmarking in plain English". En hastig men ganske illustrativ gennemgang, som Karin Høgh var så venlig at tippe mig om.

Video thumbnail. Click to play
Click To Play

 

Jeg kan anbefale Common Craft, der også har lynforklaringer på teknologier og software som RSS , Wiki og social networking.

Hvis du gerne vil have papir ved hånden, når du går i gang med at bruge fx del.icio.us, er du velkommen til at downloade en 7-siders Guide til Delicious , som jeg har udarbejdet til Politiken.dk's journalister.