Shareaholic: Én indgang til flere sociale tjenester
Skrevet af Kim Elmose i Software, Tips, tags: dele, onlinetjenester, shareaholic, socialmediaEr du et netværksmenneske anno 2008 bruger du sikkert flere tjenester: Du er til stede på del.icio.us , digg , Friendfeed , Pownce , Twitter, Tumblr og Facebook .
Imidlertid er der ved at være trængsel i værktøjslinien i din browser – fx. Firefox . Der er simpelthen ikke plads til knapperne fra de forskellige tjenester, som du bruger – og som du gerne vil have liggende i browseren for hurtigt at kunne dele indholdet.
Svaret er måske Shareaholic .
Det er et tilføjelsesprogram – add-on – som du installerer i din browser, hvis du bruger Firefox, Flock eller Songbird (kombineret Media Player og browser).

Surfer du forbi en side, som du ønsker at gemme, klikker du blot på det grønne symbol i browseren – og en række muligheder folder sig ud. Lidt lige som når man bruger bogmærkefunktioner på blogs eller artikler på netaviser.
Vælg den tjeneste, som du vil dele linket på – og vupti, du ryger videre og kan gemme linket. Nemt og bekvemt.
Indlæg (RSS)