Jeg er glad for Googles browser, Chrome. Men der er nogle ting, jeg savner fra Firefox, for eksempel min extension, der gør det nemt at lave URL-adresser kortere via TinyURL.
Derfor satte jeg mig for, at jeg ville have en knap på min "bookmarks bar" i Google Chrome, så jeg havde TinyURL-funktionaliteten ved hånden. Men jeg fandt ikke en, der var tilfredsstillende simpel (fx skiftede den til TinyURL-siden, så jeg røg væk fra den side, jeg var på), eller virkede.
Og så må man jo lave sin egen.
Jeg tog udgangspunkt i denne Delicious-bookmarklet til Chrome, og så var det bare at ændre i den med det relativt begrænsede kendskab jeg har til JavaScript.
Anyways, resultatet blev en bookmarklet, der fungerer via TinyURL's API (som består af en simpel .php-fil, hvor man putter en URL ind via et parameter, og så spytter den TinyURL'en ud) og som åbner i et nyt vindue.
Alt du skal gøre er at trække nedenstående link på din bogmærkelinje i Google Chrome, og så er du også kørende. Hvis din bogmærkelinje ikke er synlig, kan du få den frem ved at trykke CTRL+B eller vælge det i indstillinger-menuen, svensknøglen i Chromes øverste højre hjørne.
Her er linket, som du skal trække op på din bogmærkelinje:
TinyURL
Hvis du er kommet op med noget endnu bedre, så skriv meget gerne om det i kommentarfeltet herunder.
For de interesserede ser koden for bookmarklet'en således ud:
javascript:(function(){f='http://tinyurl.com/api-create.php?url='+encodeURIComponent(window.location.href);a=function(){if(!window.open(f+'','tinyurlbookmarklet','location=yes,links=no,scrollbars=no,toolbar=no,width=550,height=100'))location.href=f+'jump=yes'};if(/Firefox/.test(navigator.userAgent)){setTimeout(a,0)}else{a()}})()