To millioner gratis fotos til dit site

Et evigt problem for bloggere og mindre netsteder er at finde gode genrefotos, som man kan bruge til illustration af sine indlæg.

Nu læser jeg via Nettredaktor.no om Open Stock Photography , der er en søgetjeneste, som samler gratis fotos fra wikipedia, yahoo og andre tjenester.

Ind til videre er der indekseret to millioner fotos af 30.000 rettighedsindehavere.

Fælles er at fotograferne har licensieret dem til at enhver kan bruge dem gratis på sit websted. Som de skriver på sitet.

All images listed at Open Stock Photography come from Wikimedia Commons and as such "can be used by anyone, for any purpose"

Det er muligt at søge på både tags, stikord om indholdet og farve:

* Search by Term, Tag or Color
* Search Suggestions by Concepts
* Search Translations
* Image Lightboxing
* Implicit Image Tagging

Jeg synes i hvert fald, at det lyder som en rigtig god tjeneste , som med det vuns er røget i min bookmark-liste.

Firefox: Få flere Flickr-features

Flickr er mit foretrukne sted at placere mine billeder, blandt andet på grund af funktionaliteten med collections, sets, tags og det sociale ved Flickr.

Hvis du er Firefox-bruger, kan du imidlertid få endnu mere glæde af Flickr.

Gina Trapani fra Lifehacker, der tidligere har lavet Better Gmail-udvidelsen til Firefox (til den gamle Gmail og til den nye Gmail) har lavet Firefox-udvidelsen Better Flickr.

Teknikken er den samme som ved Better Gmail, Gina har taget en bunke såkaldte user script til Greasemonkey-udvidelsen (der gør det muligt at manipulere websider direkte i browseren) og sammensat dem.

Better Flickr-siden er der en liste over de nye features, du får med Better Flickr:

  • Flickr Buddy Icon Reply
  • Flickr More User Links
  • Flickr Photo Magnifier
  • Flickr Photo Page Enhancer
  • Flickr Rich Edit
  • Flickr Thumbnails Enhancer

Læs mere om disse features hos Lifehacker.

Happy Flickr'ing :-)

PS: Jeg ved ikke umiddelbart, om Better Flickr-udvidelsen også virker i browsere, der baserer sig på Firefox-koden, altså for eksempel Flock.com.

Få mail-opdateringer fra dine Flickr-kontakter

Det er feriesæson, så det kan være svært at følge med i vennernes gøren og laden på internettet. For eksempel hvad angår billedet på Flickr, kan det være svært at følge med i, hvad ens kontakter uploader. Sådan har jeg det i hvert fald.

Derfor blev jeg glad, da jeg fandt ud af, at Flickr har en e-mail-feature, hvor man kan vælge at få tilsendt e-mails, når ens kontakter uploader nye billeder og/eller, når der er aktivitet på ens billeder – det kan for eksempel være kommentarer, eller at en anden Flickr-bruger har tilføjet dit billede som favorit.

Her er opskriften på, hvordan det gøres.

  1. Log ind på Flickr
  2. Klik "Contacts" øverst
  3. I bunden af siden klikker du på "Get updates by e-mail"
  4. Markér dine ønsker ved at hakke checkbox'ene af, jeg har valgt at få en e-mail, så snart der er aktivitet på mine fotos, og at Flickr skal sende en mail en gang i døgnet med en opsamling af billeder uploadet af mine kontakter.
  5. Klik "Save changes", når du er færdig

Her kan du se et eksempel på, hvordan en mail med oplysninger om nye billeder fra kontakter kan se ud (klik på billedet for større version):

Eksempel på en mail fra Flickr

GIMP – gratis alternativ til Photoshop

Jf. det forrige indlæg om Irfanview vil der være de, der siger: jeg er trænet bruger af billedprogrammer – og Irfanview kan for lidt – men jeg har ikke råd til at betale for Adobe's Photoshop.

Til dem er svaret: GIMP – eller rettere GNU Image Manipulation Program – et gratis og fuldt ud konkurrencedygtigt alternativ til Photoshop når det drejer sig om funktioner.

Jeg har selv brugt det professionelt som redaktør på Ingeniøren og bruger det på Politiken ifm blogarbejdet – dels til at udarbejde bannere, fotocollager og tilskære fotos.

På GIMP-sitet kan du finde en grundig dokumentation – bl.a. Tutorials og downloade manualer (enten i hmtl eller pdf) .

GIMP findes til alle platforme: Windows, Mac og Linux .

Det kan varmt anbefales af undertegnede. Hvis nogen har gjort erfaringer med GIMP – både gode og dårlige – er I velkomne til at fortælles os og andre om dem her.

Hvis man fortsat er til Photoshop, kommer det i en gratis onlineudgave i løbet af efteråret (det skulle faktisk have været her nu).

Vi siger til og udarbejder en anmeldelse, når det sker.

Irfanview – redigér fotos hurtigt og nemt

Tit skal du lige hurtigt ændre størrelse på et billede og måske skære det til – og så er det oftest, at standard-billedsoftwaren på en pc lousy. Hva' så ?

Fortvivl ikke – der findes et super og helt gratis program – Irfanview.

Det er faktisk en af nettets oldies and goodies, Irfanview, som jeg selv har brugt siden 2000.

Irfanview fylder ingenting i kb – og det tager 2 sek. at installere ved dobbeltklik, når det er downloadet.

Jeg har mest brugt det , når jeg enten har taget et screendump via ctrl + Prinscreen og dernæst i programmet har valgt punktet New Image og med et ctrl + v har fået sat billedet ind.

Ændring af billedets format:

Tast "O" – og et gennemse-vindue åbner sig så du kan finde billedet.

Går dernæst hen i File ( punktet i topnavigationsbjælken ) og vælg Save As – > her kan du så i en rullemenu finde .jpg – > dernæst gemmer du bare billedet .

Ændring af billedets størrelse

irfanview

  • Tast Ctrl + R – og gå ind i set size og ændre Width. Når du gør det ændrer højde (height) sig automatisk, så proportioner passer.
  • Tryk Save

Programmet kan en mængde andre ting, som er beskrevet på Irfanviews FAQ-side

Men der findes sikkert andre nyere, måske mere brugervenlige billedprogrammer, som er gratis.

Har du en favorit, så smid en kommentar her.