Sådan får du en indholdfortegnelse på dine WordPress-artikler

Er der WordPress-plugins til alt? En indholdsfortegnelse er i hvert fald ingen sag at klare.

Nogle gange vil man gerne have overskrifter i sit blogindlæg/artikel – og det kunne være rart, hvis der var en indholdsfortegnelse, der matchede disse overskrifter. Skriver du i WordPress, er det heldigvis ret nemt.

Læs videre "Sådan får du en indholdfortegnelse på dine WordPress-artikler"

Derfor solgte jeg min iPad og købte en Kindle

Hvis man vil læse meget, er det en god idé at købe et produkt, der er målrettet til netop det.

I december 2013 fandt jeg mig selv i en Fona midt i et impulskøb. Jeg havde på et splitsekund besluttet mig for at købe en iPad Air (der lige var kommet), og der var ingen grænser for, hvad jeg skulle bruge den til.

Læs videre "Derfor solgte jeg min iPad og købte en Kindle"

Sådan får du offline plays (fly-tilstand) i Spotify på din Last.fm-profil

Til os musiknørder, der bare vil have ALLE afspilninger i Spotify med på Last.fm-profilen…

spotify-logoIndrømmet, dette er en af de mere snævre artikler, men hvis ikke her på Online Minds, hvor ville du så finde den? :-)

Læs videre "Sådan får du offline plays (fly-tilstand) i Spotify på din Last.fm-profil"

Jeg skulle ændre mine e-mailvaner, men NU forstår jeg Google Inbox!

Jeg ser nu, at jeg har haft en lidt klodset tilgang til e-mails. Det er blevet bedre med Inbox.

inbox-logo

E-mails og brugen af dem har mere eller mindre lignet sig selv i lang tid. Undervejs har flere forsøgt at lave om på det.

Læs videre "Jeg skulle ændre mine e-mailvaner, men NU forstår jeg Google Inbox!"

EU vs. Google og europæiske medier vs. Google er ikke det samme

Europæiske medier vil gerne bruge EU's sag mod Google til egen dagsorden – men det er to forskellige ting.

eu-google

 

"Europæiske medier: Tilfredshed med EU-sag mod Google"

Sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse fra Danske Medier. Men ro på – for endnu er EU ikke gået derhen, hvor de europæiske medier gerne vil hen; til kamp mod Googles brug af deres indhold.

Læs videre "EU vs. Google og europæiske medier vs. Google er ikke det samme"

Tag hurtigt temperaturen på din Facebookside

Der er selvfølgelig mange – og dygtige – Facebookkonsulenter derude, som du kan hyre til at hjælpe dig med din ageren på Facebook, hvadenten du er privat eller bestyrer din arbejdsplads' side .

Inden du griber mobilen for at ringe til en af dem for at få vurderet din Facebooksides generelle tilstand og evne til at engagere følgerne og finde nye, kan du bruge et gratis værktøj Likealyzer.com.

Skærmbillede 2015-04-18 kl. 12.39.56

Du indsætter URL til din Facebookside i søgefeltet, hvorefter Likealyzer hurtigt gennemkigger din side og analyserer den ( i denne post har jeg brugt Facebooksiden for Ingeniørforeningen, IDA – mit arbejde – som eksempel ).

Først bliver du mødt af resultatet – din LikeRank – som går fra 0 – 100 ud fra en samlet score baseret på bl.a. antal "Synes Godt Om", engagement, rækkevidde af dine opslag og hvorvidt du har husket at tilknytte nyttige informationer til siden.

Likealyzer opsummerer endvidere sine anbefalinger til dig, baseret på sin samlede analyse af din side. Tjenesten bliver drevet af Meltwater, der er et globalt bureau med fokus på monitorering af omtaler via sociale medier og redaktionelle medier.

De enkelte punkter finder man længere nede på siden, hvor de bliver bedømt med "grøn" og "rød" ud frra, hvorvidt tjenesten synes, at siden scorer godt eller dårligt – fulgt af et par linier om baggrunden for bedømmelsen og gode råd.

Skærmbillede 2015-04-18 kl. 12.39.38

Din side bliver også bedømt i forhold til andre sider, så du kan se, hvordan du ligger i feltet.

Likealyzer er ikke svaret på, hvordan din Facebookside er, men den er en udmærket temperaturmåling på siden, som du kan tage udgangspunkt i fremadrettet.

Hold styr på de Twitter-følgere, der dropper dig

De færreste Twitter-skribenter er meget for at indrømme, at de holder skarpt øje med, hvor stor antallet af følgere er på deres profil. Det indrømmer jeg gerne, at jeg gør – på samme måde som jeg lejlighedsvis Googler mig selv eller studerer statistikkerne på min blog samt tænker "Næ dog ", hvis Klout fortæller mig, at min score er gået op – eller ned.

Vi er 'suckers' for anerkendelse – og derfor studerer vi alle tal, der kan siges at være udtryk for dette, uanset hvor spinkel den reelle kobling kan være.

Der er mange værktøjer derude, der kan fortælle dig noget om, hvem dine followers er d.v.s når det drejer sig om interesser, alder, geografisk placering mv. Det kan Twitters eget analyseværktøj Twitter Analytics så glimrende fortælle.

twitter-analyse

Men hvem holder op med at følge dig – og hvornår sker det?

Et af de bedste værktøjer , som jeg har oplevet , er Unfollowers.com, der både tracker Twitter og Instagram – og du logger på med enten din Twitterprofil eller tilsvarende Instagramprofil.

I løbet af få minutter er den koblet på al den statistik, som Twitter genererer i forhold til dine følgere – og dem, som du følger.

Skærmbillede 2015-03-18 kl. 07.54.25

Du starter altid med at se, hvem der har unfollowed dig på det seneste – og du kan se, hvorvidt du følger dem . I så fald er der i stedet for en grøn knap med "Follow", en rød knap med "Unfollow", hvis du så vil holde op med at følge dem.

Der er rige muligheder for at dykke ned i diverse data – f.eks. hvis du kigger i venstre spalte. Her kan du under dem, der følger dig, tjekke , hvem der er inaktive – og hvem der er Fake Following – d.v.s. profiler, der ikke tweeter selv , men blot følger – og derfor måske er Zombie Profiler .
Du kan se, hvem der følger dig tilbage – og hvem der ikke gør samt – under @mentions tracker, hvem der nævner dig i Tweets.

Fordelen ved Unfollowers er bl.a. , at du kan se, hvorvidt der er et mønster i, hvornår folk dropper at følge dig. Er det , når du tweeter hyppigt eller sker det, når du går uden for "dit stofområde"; d.v.s du skriver om tech  og pludselig kommer der fem tweets om #Xfactordk.

I højre spalte er der mulighed for, at du kan oprette "Filtre" på en lang række parametre og med forskellige sorteringer.

Skærmbillede 2015-03-18 kl. 07.56.14

Du kan gemme dine filtre, men efter et vist datatræk, kræver Unfollower , at du køber en Pro-udgave med flere features.

Jeg synes, at det er nemt at bruge – og jeg er slet ikke færdig med at udforske mulighederne i systemet.

Skriv imidlertid gerne i kommentarfeltet, hvis du kender en anden service, som du bruger til din tilfredshed.

Vil du følge mig på Twitter, så er det @kimelmose, mens Lars fornuftigvis har sikret sig @larskjensen :-)

Se/gense dokumentaren 'Privatliv til salg' fra DR 1

Fik du ikke set dokumentaren, mange privacy-interesserede taler om? dr.dk hjælper dig.

I går mandag viste DR 1 dokumentaren 'Privatliv til salg'. Meget godt timet for mit vedkommende i og med, at det, som dokumentaren belyser er en del af det, Frank Pasquale tager op i sin bog 'The Black Box Society', som jeg læste for nylig – og forfatteren kommer til København på lørdag den 21. marts.

Og frygt ej, hvis du ikke fik set den tre kvarter lange dokumentar. Den kan ses på dr.dk:

privatliv-til-salg
Se dokumentaren på dr.dk

Boganmeldelse: ‘The Black Box Society: The Secret Algorithms That Control Money and Information’ af Frank Pasquale

Min anmeldelse af en bog om de algoritmer, der fylder og kontrollerer så meget i vores liv.

Tidligere har du her på Online Minds kunnet læse, at Frank Pasquale, der er forfatter til bogen 'The Black Box Society' kommer til København. For nylig blev jeg færdig med bogen, og jeg har lagt min anmeldelse op bog bog-community'et Goodreads. Læs anmeldelsen.

(Anmeldelsen er på engelsk, fordi bogen er det – og fordi det gør det lettere at få potentiel kontakt med andre af bogens læsere på verdensplan.)

 

Forsiden af bogen
Forsiden af bogen

Tips og udvidelser til Firefox, der kan hjælpe dig med skiftet fra Chrome

Det er sundt at skifte vaner, men også hårdt. Her er lidt hjælp, hvis du vil skifte browser.

I går iværksatte jeg et browser-skift, fra Google Chrome til Firefox. Det kan du læse mere om i artiklen 'Tip: Skift til Firefox, for privacy og fokus', hvis du er nysgerrig.

Det første, man lægger mærke til, når man laver sådan et skift, er altid de ting, man ikke længere kan. Det er her, man opdager, de rutiner, man har bygget op omkring et produkt, og som nu pludselig skal gøres om eller droppes. Hvis jeg skal lave en sammenligning, kunne det svare til, at Politiken.dk fra den ene dag til den anden pludselig kræver, at man registrerer sig for bare at læse en artikel. Bare for at tage et eksempel.

Læs videre "Tips og udvidelser til Firefox, der kan hjælpe dig med skiftet fra Chrome"