WordPress: Få dine indlæg i din kalender

WordPress logo Mangler du en klar oversigt over, hvornår du har postet hvad på din blog? Hvad nu, hvis du kunne få dine blogindlæg ind i en kalender? Hvad nu hvis du kunne få det ind i den Google Calendar, som du kan have med overalt? [Læs mere]

Mangler du en klar oversigt over, hvornår du har postet hvad på din blog?

Hvad nu, hvis du kunne få dine blogindlæg ind i en kalender? Hvad nu hvis du kunne få det ind i den Google Calendar, som du kan have med overalt?

Det kan du ved hjælp af WordPress plugin'et iCal posts, der — som navnet antyder — spytter alle dine indlæg ud i en iCal-formatet.

Upload plugin-filen (ical-posts.php) i din /wp-content/plugins-mappe og aktivér plugin'et fra Plugins-siden i din WordPress-administration.

Når dette er gjort, kan du få WordPress til at spytte iCal'en ud ved blot at skrive "?ical" efter URL/URI'en på din blog. For os ville er adressen altså:

http://www.onlineminds.dk?ical

Denne adresse skal du bruge, hvis du fx vil have iCal-oplysningerne ind i Google Calendar.

I Google Calendar klikker du først "Manage calendars" i venstrespalten med dine forskellige kalendere (hedder nok noget andet i den danske Google Calendar). Klik "Add Calendar" i bunden, vælg "Add by URL", indtast din iCal-adresse og tryk "Add" — bingo! Hvis du vil omdøbe kalenderen, gør du bare det :-)

Mailprogrammer såsom Mozillas kalender-projekt understøtter også iCal.

Visualisér tal og statistik

IBM udvikler andet end store software-systemer og deslige. IBM har således også udviklet et værktøj Many Eyes.

Det er et værktøj, hvor du loader data-set ind i programmet, så du får vanlige visualiseringer af fx antal fængslede borgere per 1 mio. indbyggere i forskellige lande. Men man kan også loade tekst ind i programmet, og så bliver det sjovt. Tag nu fx en tale af præsident George W. Bush – hans tale til nationen. [Læs mere]

IBM udvikler andet end store software-systemer og deslige. IBM har således også udviklet et værktøj Many Eyes.

Det er et værktøj, hvor du loader data-set ind i programmet, så du får vanlige visualiseringer af fx antal fængslede borgere per 1 mio. indbyggere i forskellige lande. Men man kan også loade tekst ind i programmet, og så bliver det sjovt. Tag nu fx en tale af præsident George W. Bush – hans tale til nationen.

Onlinejournalisten Amy Webb har indlæst et udskrift af Bush's tale til Kongressen fra 2003 og dernæst talen fra 2007 – for at se via en tag-cloud-lignende fremstilling at få en visualisering af hvilke ord, som han lægger vægt på. Meget interessant, indeed.
tag-cloud-over-tale-fra-2003

Talen fra 2003:

visualisering af bush tale 2003

(se hele kortet )

Talen fra 2007

bushtale 2007

(se hele kortet)

Tænk hvis sådanne værktøjer blev brugt af politiske journalister under den kommende valgkamp. Det kan levere anderledes illustrationer til historierne.

Og for journalist- og kommunikationsbranchen som hele er det godt med metoder til at gøre tal og statistik til mere håndterlige størrelser.

Ud over Many Eyes, findes der også tjenester som Data360 og Swivel så det er bare med at få fat i dem – og så eksperimentere.

Se hvem der donerer hvad til præsidentkandidaterne

I USA skal præsidentkandidater oplyse alle bidrag på over 200 dollars. Se her, hvordan du kan se, hvem der donerer hvad til hvem. [Læs mere]

USA har den regel, at præsidentkandidater skal oplyse alle bidrag på over 200 dollars, de modtager. Takket være OpenSecrets.org kan alle nu se, hvilke donationer, de forskellige kandidater modtager.

Her kan du søge på, hvem der donerer penge til kandidaterne og de har også lister over, hvor mange penge de forskellige kandidater indsamler og bruger.

Guf for journalister :-)

Bedre søgning i Gmail

Gmail-logo En af fordelene ved Googles Gmail er — udover den enorme plads — at alle ens mails er indekseret og søgbare ved hjælp af Google-teknologi.

Men Gmail understøtter samtidig smarte funktioner, som gør det nemmere for dig at finde dine e-mails. [Læs mere]

Gmail-logo En af fordelene ved Googles Gmail er — udover den enorme plads — at alle ens mails er indekseret og søgbare ved hjælp af Google-teknologi.

Men hvad færre ved er, at Gmail understøtter en række mere eller mindre kendte søgeoperatører. Du kan se den komplette liste over søgeoperatører her, og oversat til dansk ser den således ud:

from: søg på afsenderens navn (kan også være (del af) e-mail adressen)

to: søg på modtagerens navn (kan også være (del af) e-mail adressen)

subject: søg på emnet i e-mailen

OR: Søger efter e-mails der matcher A eller B, fx "from:david OR from:amy". OR skal skrives med store bogstaver

-: Bruges til at ekskludere fra din søgning

label: Søg efter hvilket/hvilke label(s) e-mailene har

has:attachment: Søg kun på e-mails, der har vedhæftede filer

filename: Søg på (dele af) navnene på vedhæftede filer. Eksempel: "filename:pdf"

" ": Søg efter en eksakt sætning/ordvalg

( ): Bruges til at gruppere ord

in:anywhere Søg på e-mails overalt i din Gmail-konto

in:inbox Søg kun i indbakken — ekskluderer arkiverede e-mails

in:trash Søg kun i Gmails skraldespand/trash

in:spam Søg kun i e-mails, der er markeret som spam

is:starred Søg kun i e-mails, der er markeret med en stjerne

is:unread Søg kun i e-mails, der er (markeret som) ulæste

is:read Søg kun i e-mails, der allerede er læste

cc: Søg på modtagere i CC-feltet

bcc: Søg kun på modtagere i BCC-feltet

after: Søg kun på meddelelser efter en given dato.

before: Søg kun på meddelelser før en given dato.

Bemærk: after og before kan inkluderes, eksempel: "after:2004/04/16 before:2004/04/18"

Derudover kan man selvfølgelig bruge flere søgeoperatører i en søgning, så man fx kun søger på e-mails fra "Per", som har label "Arbejde" og er læst:

from:per label:arbejde is:read

Få styr på PDF-filerne (i Firefox-browsere)

De fleste kender det. Man sidder måske og laver noget research online og undervejs åbner man en del PDF-dokumenter i sin browser. Pludselig får browseren nok og låser sig fast.

Men løsningen ligger faktisk ude på nettet og venter bare på at blive brugt. [Læs mere]

De fleste kender det. Man sidder måske og laver noget research og undervejs åbner man en del PDF-dokumenter i sin browser. Pludselig får browseren nok og låser sig fast. Arbejdet er spildt — medmindre sessionen kan genskabes — og nu skal man atter ud at finde de rette dokumenter. Udover den irritation det selvfølgelig er at blive afbrudt og at være nødt til at genstarte browseren og i værste tilfælde computeren.

Men løsningen ligger faktisk ude på nettet og venter bare på at blive brugt. Det kræver at du bruger Mozillas Firefox-browser, eller en browser, der bygger på Firefox — det kan fx være Flock eller de nye versioner af Netscape.

Surf nu ind på siden for "PDF Download"-udvidelsens sideMozillas side med udvidelser.

Installér udvidelsen og lad din browser genstarte.

Nu er det blot at gå i gang med at surfe, og når du klikker på et link til et PDF-dokument, vil denne dialogboks poppe frem (klik på billedet for en større version):

PDF Download dialogboks


Den giver dig følgende valgmuligheder:

  • Download it: Henter PDF-dokumentet ned til din computer, hvorefter du kan åbne det
  • Open PDF: Åbner PDF-dokumentet i dit PDF-visningsprogram, typisk Adobe/Acrobat Reader — fuldstændig som hvis du åbnede PDF-dokumentet som en vedhæftet fil i en e-mail eller fra din harddisk
  • View as HTML: Omkoder PDF-filen til HTML, der kan vises direkte i browseren — dette kender du muligvis fra Google-søgninger
  • Bypass PDF Download: Går uden om PDF Download og åbner PDF-dokumentet i browseren, som før du installerede PDF Download
  • Cancel: Lukker dialogboksen uden at gøre noget med PDF-dokumentet

Nu er det slut med, at browseren går kold, fordi den har fået for mange PDF-dokumenter at tygge på :D

Introduktion til feeds

RSS- og atom-feeds er en af de ting, som er utrolig smarte, men samtidig utrolig svære at forklare.

Ikke desto mindre forsøger Tine Stenshoved fra Weblog om nye medier at komme med en forklaring på, hvad feeds er for en størrelse. [Læs mere]

RSS- og atom-feeds er en af de ting, som er utrolig smarte, men samtidig utrolig svære at forklare.

Ikke desto mindre forsøger Tine Stenshoved fra Weblog om nye medier at komme med en forklaring på, hvad feeds er for en størrelse.

En forklaring af RSS bliver der såvidt vides også arbejdet på via Kims kollaborativ.dk-wiki på siden "RSS tid.

Dette illustrerer hvor vigtigt, det er at få gjort disse nye teknologier forståelige, så de kan udbredes og sidenhen videreudvikles.

Når dette er sagt, kan RSS dog forklares bedre. Måske der her er lagt op til en videogennemgang af RSS?

Opdatering:
Jeg har lige opdaget, at Folketinget også tilbyder RSS-feeds. Men jeg studser over forklaringen, som den "almindelige" internetbruger nok næppe vil forstå:

Idéen med RSS er blandt andet, at gøre det lettere for webbrugerne, at følge med i og trække nyhedsstrømmen fra websites hjem til computeren – uden at besøge websiderne.

Et RSS-feed er en XML-fil, som distribueres af vores webserver til din RSS-læser.

Hav de korte adresser lige ved hånden (Firefox)

Det er besværligt med lange, ulæselige web-adresser. Det kan tjenester som TinyURL lave om på, og hvis du bruger Firefox-browseren, kan du have TinyURL lige ved hånden. [Læs mere]

Ude på nettet findes der en masse adresser, som er mere eller mindre kryptiske, og derfor svære at overlevere, med mindre det foregår i en e-mail eller lignende.

Det kan for eksempel være adressen

http://www.google.dk/search?hl=da&q=what+is+the+airspeed+velocity+of+an+unladen+swallow&btnG=S%C3%B8g&meta=

En sådan adresse er det de færreste, der orker at indtaste på tastaturet eller diktere over telefonen. Derfor har vi tjenester som danske Kortlink og den engelsksprogede TinyURL. Fx peger denne adresse præcis samme sted hen:

http://tinyurl.com/2x5bua

Selv foretrækker jeg TinyURL, og det skyldes blandt andet, at der findes en TinyURL-udvidelse til Firefox-browseren.

Installér udvidelsen
Først og fremmest skal du, hvis du ikke allerede bruger Firefox, hente og installere browseren. Det kan gøres via mozilla.com/firefox.

Dernæst skal du installere TinyURL-udvidelsen. Det gør du fra addons.mozilla.org.

Når udvidelsen er installeret siger Firefox, at den skal genstarte, og det skal du lade den gøre.

Brug udvidelsen
Når Firefox har genstartet, er TinyURL-udvidelsen installeret. Det første vi gør er, at tilføje en TinyURL-knap til værktøjslinjen.

Højreklik et vilkårligt sted på din værktøjslinje, det kan for den sags skyld være på "Opdatér"-knappen og vælg "Customize" eller "Tilpas".

Højreklik på værktøjslinjen...

I bunden af det vindue, der åbner, finder du en TinyURL-knap, som du trækker over i din værktøjslinje.

Find TinyURL-knappen...

...og flyt den ind i din værktøjslinje

Du kan nu fremover lave en TinyURL-adresse ved hjælp af denne knap. Når du står på en side, som har en kropumulige adresse, klikker du blot på TinyURL-knappen og vælger "From current URL". Nu popper et vindue op, den korte adresse er genereret og ligger på klippebordet, så du kan indsætte den lige hvor du vil ved indsæt (CTRL+V).

TinyURL-udvidelsen integrerer sig også i Firefox’ højrekliksmenu. For eksempel kan du højreklikke på et link og klikke "Create TinyURL for this link". Så vil den give dig en kort adresse, akkurat som ovenfor, hvis du havde brugt TinyURL-knappen i din værktøjslinje.

Højreklik på et link og du har TinyURL lige ved hånden