På artikler på Ekstrabladet.dk dukker der en boks frem så man kan forbinde artiklen med sit univers på Facebook
Ekstrabladet.dk er gode til hurtigt at rykke på nye webværktøjer og afprøve dem. Det gælder brugerblogs, som de startede med i 2006 og trackback, så artikler linkede tilbage til de blogs, som linkede indtil en artikel.
Nu har Ekstrabladet.dk også i al stilfærdighed integreret Facebook Connect, så alle artikler har en mulighed for at læseren kan kommentere og dele tanker om artiklen via sin Facebooksiden.
Som med Google Friend Connect lægger FB simpelthen et socialt lag ned over Eb.dk artiklerne.
Desuden har de i sidste uge afprøvet det glimragende værktøj Cover It Live – et livebloggingværktøj (gratis !) – da bladets reporter sidste onsdag skulle dække UEFA Cup fodboldkampen mellem Aab og Deportivo La Coruna .
Prøv at tjekke det ud – og få ideer til hvordan dit medie eller din organisations website relativt nemt kan knytte nye og måske bedre forbindelser – eller give bedre service – til brugerne.
Og det fede er, at min makker her på Online Minds – Lars K. Jensen – har været dybt involveret i begge ting – og han vil gerne videndele.
Efter Kims artikel "Lær linkjournalistik" på Kommunikationsforum, er han blevet bedt om at forfatte et manifest for linkjournalistik.
Kim har spurgt, om jeg ville deltager, og selvfølgelig ville jeg det. Vi er blevet enige om at skrive punkterne her på Online Minds og så bede om jeres input, kommentarer og tilføjelser, inden det endelige manifest præsenteres og afleveres til Kommunikationsforum på mandag.
Så uden nogen nærmere introduktion (læs Kims artikel, hvis du vil have en sådan) er her de punkter, vi indtil videre har med i manifestet:
Vi linker videre til kilderne til de oplysninger, som vi bruger i vores journalistiske produkter. Har vi læst, set eller hørt væsentligt ny information på et eksternt site, linker vi til det.
Vi linker direkte og præcist til den benyttede information på det eksterne site. Det er ordentlig service for læserne frem for blot at linke til forsiden på det eksterne site.
Vi er præcise i vores informationer om, hvor et link fører hen; hvem har produceret de oplysninger, der linkes til, og hvornår. Læserne skal vide hvor de kommer hen, inden de følger et link.
Vi anerkender, at en artikel mestendels bestående af præcise eksterne links til oplysninger, der beskriver forskellige vinkler af et emne, er et journalistisk produkt.
Vi spærrer ikke for indkomne links til vores egne sites, fordi vi ønsker at være en integreret del af nettets øko-system
Vi forfølger ikke netbrugere, der linker præcist til vores information.
Vi har desuden også lidt intro og outro tekst, som bliver skrevet på, når manifestet skal offentliggøres.
Har du kommentarer eller anden form for input, kan du lægge det som kommentarer hertil. Vi ser frem til at snakke med jer omkring manifestet :-)
I dag har Foreningen for Dansk Interaktive Medier FDIM lanceret en længe ventet ny tjeneste FDIM RealTime , hvor det er muligt at følge de største netmediers trafik lige nu og her.
Det sker ud fra en estimeret beregning af brugertal, sidevisninger og besøg som foreningen skriver i sin pressemeddelelse:
Real-time tallene er baseret på en estimeret udregning i modsætning til de brugertal, man kan se på FDIMs Topliste. Derfor giver Real-time et godt overblik over den aktuelle trafik, men ikke en-til-en sammenligneligt tal med de officielle brugertal. Det skyldes, at det ikke er muligt at udregne præcise brugertal løbende.
Alle netbrugere i Danmark kan se tallene for de danske Top 10 sites, mens medlemmer af FDIM kan se alle sites tilmeldt FDIM og selv sammensætte egne lister – ud fra hvem man gerne vil måle sig op mod
Det kan være en udfordring for journalister eller bloggere, når de via deres blog ønsker at liveblogge. De tidsmæssigt set første indlæg, kommer til at ligge længest nede på siden – og derfor bliver læserne nødt til at starte bagfra – så at sige – for at finde ud af hvad der er blev sagt i fx en paneldebat.
Det gælder også for noter via de ellers så populære presence-tjenester som Twitter eller Jaiku .
I dag har jeg så set et – øjensynligt – fikst liveblogging værktøj hos Solana Larsen, redaktør for Global Voices.
Her får du posterne i rækkefølgen med de ældste øverst – og læserne kan kommentere – og du kan moderere kommentarerne. Det svarer sådan set bare til brugen af et messengerværktøj indlejret på din side.
Enkelt, egentlig, men brugbart.
Jeg vil i hvert fald have det i baghovedet, næste gang jeg skal liveblogge.
Men kender I andre værktøjer eller en mere kreativ brug af fx. Twitter eller Jaiku, Google Talk eller noget helt fjerde, som jeg ikke ved af.
Det er ikke alt, vi har tid til at omtale her på online minds, eller som vi føler, vi vil bruge et helt blogindlæg på.
Derfor introducerer vi nu online minds mini, som er en Jaiku-agtig blog, hvor vi vil skrive de hurtige ting, som enten var for kort til online minds, eller som der ikke var tid til at uddybe.
Du kan finde RSS-feeds til mini-udgaven på selve siden eller i sidebaren her, hvor der også er et fælles-feed for både online minds og online minds mini.