Se hvem der donerer hvad til præsidentkandidaterne

I USA skal præsidentkandidater oplyse alle bidrag på over 200 dollars. Se her, hvordan du kan se, hvem der donerer hvad til hvem. [Læs mere]

USA har den regel, at præsidentkandidater skal oplyse alle bidrag på over 200 dollars, de modtager. Takket være OpenSecrets.org kan alle nu se, hvilke donationer, de forskellige kandidater modtager.

Her kan du søge på, hvem der donerer penge til kandidaterne og de har også lister over, hvor mange penge de forskellige kandidater indsamler og bruger.

Guf for journalister :-)

Bedre søgning i Gmail

Gmail-logo En af fordelene ved Googles Gmail er — udover den enorme plads — at alle ens mails er indekseret og søgbare ved hjælp af Google-teknologi.

Men Gmail understøtter samtidig smarte funktioner, som gør det nemmere for dig at finde dine e-mails. [Læs mere]

Gmail-logo En af fordelene ved Googles Gmail er — udover den enorme plads — at alle ens mails er indekseret og søgbare ved hjælp af Google-teknologi.

Men hvad færre ved er, at Gmail understøtter en række mere eller mindre kendte søgeoperatører. Du kan se den komplette liste over søgeoperatører her, og oversat til dansk ser den således ud:

from: søg på afsenderens navn (kan også være (del af) e-mail adressen)

to: søg på modtagerens navn (kan også være (del af) e-mail adressen)

subject: søg på emnet i e-mailen

OR: Søger efter e-mails der matcher A eller B, fx "from:david OR from:amy". OR skal skrives med store bogstaver

-: Bruges til at ekskludere fra din søgning

label: Søg efter hvilket/hvilke label(s) e-mailene har

has:attachment: Søg kun på e-mails, der har vedhæftede filer

filename: Søg på (dele af) navnene på vedhæftede filer. Eksempel: "filename:pdf"

" ": Søg efter en eksakt sætning/ordvalg

( ): Bruges til at gruppere ord

in:anywhere Søg på e-mails overalt i din Gmail-konto

in:inbox Søg kun i indbakken — ekskluderer arkiverede e-mails

in:trash Søg kun i Gmails skraldespand/trash

in:spam Søg kun i e-mails, der er markeret som spam

is:starred Søg kun i e-mails, der er markeret med en stjerne

is:unread Søg kun i e-mails, der er (markeret som) ulæste

is:read Søg kun i e-mails, der allerede er læste

cc: Søg på modtagere i CC-feltet

bcc: Søg kun på modtagere i BCC-feltet

after: Søg kun på meddelelser efter en given dato.

before: Søg kun på meddelelser før en given dato.

Bemærk: after og before kan inkluderes, eksempel: "after:2004/04/16 before:2004/04/18"

Derudover kan man selvfølgelig bruge flere søgeoperatører i en søgning, så man fx kun søger på e-mails fra "Per", som har label "Arbejde" og er læst:

from:per label:arbejde is:read

Få styr på PDF-filerne (i Firefox-browsere)

De fleste kender det. Man sidder måske og laver noget research online og undervejs åbner man en del PDF-dokumenter i sin browser. Pludselig får browseren nok og låser sig fast.

Men løsningen ligger faktisk ude på nettet og venter bare på at blive brugt. [Læs mere]

De fleste kender det. Man sidder måske og laver noget research og undervejs åbner man en del PDF-dokumenter i sin browser. Pludselig får browseren nok og låser sig fast. Arbejdet er spildt — medmindre sessionen kan genskabes — og nu skal man atter ud at finde de rette dokumenter. Udover den irritation det selvfølgelig er at blive afbrudt og at være nødt til at genstarte browseren og i værste tilfælde computeren.

Men løsningen ligger faktisk ude på nettet og venter bare på at blive brugt. Det kræver at du bruger Mozillas Firefox-browser, eller en browser, der bygger på Firefox — det kan fx være Flock eller de nye versioner af Netscape.

Surf nu ind på siden for "PDF Download"-udvidelsens sideMozillas side med udvidelser.

Installér udvidelsen og lad din browser genstarte.

Nu er det blot at gå i gang med at surfe, og når du klikker på et link til et PDF-dokument, vil denne dialogboks poppe frem (klik på billedet for en større version):

PDF Download dialogboks


Den giver dig følgende valgmuligheder:

  • Download it: Henter PDF-dokumentet ned til din computer, hvorefter du kan åbne det
  • Open PDF: Åbner PDF-dokumentet i dit PDF-visningsprogram, typisk Adobe/Acrobat Reader — fuldstændig som hvis du åbnede PDF-dokumentet som en vedhæftet fil i en e-mail eller fra din harddisk
  • View as HTML: Omkoder PDF-filen til HTML, der kan vises direkte i browseren — dette kender du muligvis fra Google-søgninger
  • Bypass PDF Download: Går uden om PDF Download og åbner PDF-dokumentet i browseren, som før du installerede PDF Download
  • Cancel: Lukker dialogboksen uden at gøre noget med PDF-dokumentet

Nu er det slut med, at browseren går kold, fordi den har fået for mange PDF-dokumenter at tygge på :D

Open Library åbner dørene

En af mine personlige yndlingsbloggere, Erik Høy (som blandt andet har oversat Google Guide til dansk) skriver, at Open Library nu er gået i luften. [Læs mere]

En af mine personlige yndlingsbloggere, Erik Høy (som blandt andet har oversat Google Guide til dansk) skriver, at Open Library nu er gået i luften.

Open Library er ifølge Høy en pendant til Google Book Search og er et samarbejde mellem Internet Archive og Open Content Alliance.

Jeg er ikke nærmere inde i tankerne bag Open Library (læs mere hos Ars Technica), men man kan tilsyneladende selv uploade bøger.

I hvert fald et projekt der bliver spændende at følge, skønt jeg ikke er så meget for e-bøger ;-)

Introduktion til feeds

RSS- og atom-feeds er en af de ting, som er utrolig smarte, men samtidig utrolig svære at forklare.

Ikke desto mindre forsøger Tine Stenshoved fra Weblog om nye medier at komme med en forklaring på, hvad feeds er for en størrelse. [Læs mere]

RSS- og atom-feeds er en af de ting, som er utrolig smarte, men samtidig utrolig svære at forklare.

Ikke desto mindre forsøger Tine Stenshoved fra Weblog om nye medier at komme med en forklaring på, hvad feeds er for en størrelse.

En forklaring af RSS bliver der såvidt vides også arbejdet på via Kims kollaborativ.dk-wiki på siden "RSS tid.

Dette illustrerer hvor vigtigt, det er at få gjort disse nye teknologier forståelige, så de kan udbredes og sidenhen videreudvikles.

Når dette er sagt, kan RSS dog forklares bedre. Måske der her er lagt op til en videogennemgang af RSS?

Opdatering:
Jeg har lige opdaget, at Folketinget også tilbyder RSS-feeds. Men jeg studser over forklaringen, som den "almindelige" internetbruger nok næppe vil forstå:

Idéen med RSS er blandt andet, at gøre det lettere for webbrugerne, at følge med i og trække nyhedsstrømmen fra websites hjem til computeren – uden at besøge websiderne.

Et RSS-feed er en XML-fil, som distribueres af vores webserver til din RSS-læser.

Video-forklaring af web 2.0

Hvis du ikke helt har styr på, hvad "web 2.0"-begrebet dækker, kan denne film måske hjælpe dig. [Læs mere]

Har du svært ved at forklare dine venner/kolleger, hvad "web 2.0" er, eller har du ikke selv helt styr på begreberne, kan denne film måske hjælpe dig.

Det går lidt stærkt, men giver en okay introduktion til begrebet web 2.0. Personligt synes jeg dog, at videoen alligevel forudsætter et forhåndskendskab til internettet og de nye tendenser. Men se den og døm selv:

Videoen af skabt af Michael Wesch, der er adjunkt indenfor Kulturel Antropologi ved Kansas State University.

Fundet på Kims Mediehack-blog.

Prøv den sociale browser

Nu er version 0.9 af webbrowseren Flock ude, og alene det er anledning til lige at fortælle lidt om Flock.

Den tidligere version hed 0.7, og hvis du har prøvet den og var lidt skuffet, så er det nu, du skal slå til, for der er sket en hel del siden 0.7. [Læs mere]

Flock logoNu er version 0.9 af webbrowseren Flock ude, og alene det er anledning til lige at fortælle lidt om Flock.

Den tidligere version hed 0.7, og hvis du har prøvet den og var lidt skuffet, så er det nu, du skal slå til, for der er sket en hel del siden 0.7. Tjek blot denne sammenligning af Flock 0.7 og 0.9.

Nogle af de smarteste ting ved Flock er, at du kan skrive direkte til din blog fra browseren og uploade filer til for eksempel Flickr uden at skulle besøge sitet eller åbne et særskilt uploader-program.

En anden fed feature i den nye Flock er minibaren. I den kan man for eksempel se en bestemt brugers Flickr-billeder eller YouTube videoer. Således ser det ud, når man bruger minibaren til at vise en brugers Flickr-billeder:

Flocks minibar

Flock er faktisk så smart at den kan se på billeder eller video-klip, om de ligger på en tjeneste, som minibaren understøtter. Det betyder, at hvis du bevæger musen over et billede, som ligger på Flickr (lige gyldigt hvilken side billedet er indsat i), kommer der et Flock-ikon frem, og så kan du for eksempel vælge at se brugerens Flickr-billeder (Flock finder selv navnet på brugeren) øverst i browser-vinduet. Det lyder måske lidt kryptisk, men det er smart og enkelt.

Flock indeholder også en række features, så du kan blogge eller e-maile blandt andet sider og billeder og et smart "web clipboard", som du kan trække tekst og billeder over i, så du har dem til senere.

Kort sagt: Giv Flock et forsøg og se, om det er noget for dig. Hvis du færdes på mange sociale services/sites som Flickr, YouTube, Blogger etc. bør du installere Flock og se papegøjen :-)

Du kan læse meget mere om Flock på Flock.com.

Opdatering:
Jeg var lige ved at glemme at nævne, at jeg endnu ikke har oplevet den Firefox-udvidelse/-extension, der ikke virker til Flock.

Hav de korte adresser lige ved hånden (Firefox)

Det er besværligt med lange, ulæselige web-adresser. Det kan tjenester som TinyURL lave om på, og hvis du bruger Firefox-browseren, kan du have TinyURL lige ved hånden. [Læs mere]

Ude på nettet findes der en masse adresser, som er mere eller mindre kryptiske, og derfor svære at overlevere, med mindre det foregår i en e-mail eller lignende.

Det kan for eksempel være adressen

http://www.google.dk/search?hl=da&q=what+is+the+airspeed+velocity+of+an+unladen+swallow&btnG=S%C3%B8g&meta=

En sådan adresse er det de færreste, der orker at indtaste på tastaturet eller diktere over telefonen. Derfor har vi tjenester som danske Kortlink og den engelsksprogede TinyURL. Fx peger denne adresse præcis samme sted hen:

http://tinyurl.com/2x5bua

Selv foretrækker jeg TinyURL, og det skyldes blandt andet, at der findes en TinyURL-udvidelse til Firefox-browseren.

Installér udvidelsen
Først og fremmest skal du, hvis du ikke allerede bruger Firefox, hente og installere browseren. Det kan gøres via mozilla.com/firefox.

Dernæst skal du installere TinyURL-udvidelsen. Det gør du fra addons.mozilla.org.

Når udvidelsen er installeret siger Firefox, at den skal genstarte, og det skal du lade den gøre.

Brug udvidelsen
Når Firefox har genstartet, er TinyURL-udvidelsen installeret. Det første vi gør er, at tilføje en TinyURL-knap til værktøjslinjen.

Højreklik et vilkårligt sted på din værktøjslinje, det kan for den sags skyld være på "Opdatér"-knappen og vælg "Customize" eller "Tilpas".

Højreklik på værktøjslinjen...

I bunden af det vindue, der åbner, finder du en TinyURL-knap, som du trækker over i din værktøjslinje.

Find TinyURL-knappen...

...og flyt den ind i din værktøjslinje

Du kan nu fremover lave en TinyURL-adresse ved hjælp af denne knap. Når du står på en side, som har en kropumulige adresse, klikker du blot på TinyURL-knappen og vælger "From current URL". Nu popper et vindue op, den korte adresse er genereret og ligger på klippebordet, så du kan indsætte den lige hvor du vil ved indsæt (CTRL+V).

TinyURL-udvidelsen integrerer sig også i Firefox’ højrekliksmenu. For eksempel kan du højreklikke på et link og klikke "Create TinyURL for this link". Så vil den give dig en kort adresse, akkurat som ovenfor, hvis du havde brugt TinyURL-knappen i din værktøjslinje.

Højreklik på et link og du har TinyURL lige ved hånden