Det kan være svært at finde ud af, hvilke apps man skal anskaffe sig, såfremt man har købt en iPad og ønsker at bruge den i arbejdssammenhæng. Nedenfor er der en liste med forslag til apps inden for forskellige kategorier . Den er fremkommet efter en iPad Salon, hvor en gruppe ansatte i Ingeniørforeningen, IDA mødtes og udvekslede tip om gode apps.
Selve listen ligger også på Google Dokumenter som offentligt dokument.
Hvis du har en god app, som du synes mangler – så tøv ikke med at skrive den på listen med et par liniers kommentarer og et link til en side om app’en. Især hvis den er nyttig for kommunikatører.
KONTORPROGRAMMER:
Pages: Opret eller rediger worddokumenter via Apples eget kontorprogram. Indsæt fotos, links, formatér skrift. http://www.apple.com/dk/apps/pages/59 kr.
Keynote: Opret eller rediger præsentationer a la Powerpoint via Apples eget kontorprogram. Indsæt fotos, links, formatér skrift.http://www.apple.com/dk/apps/keynote/59 kr.
iAnnotate: Rediger og marker i pdf-dokumenter – del dokumenter via email eller til server . Er linket op mod Dropbox http://www.ajidev.com/iannotate / 59 kr.
Goodreader: Læs e-bøger, pdf-dokumenter og rediger i dokumenterne bl.a. ved at markere afsnit eller skrive noter. Organiser i mapper og del på forskellige netdrev – fx. Google Dokumenter. http://www.goodiware.com/gr-man.html30 kr.
Calvetica: mere overskuelig kalender end den indbyggede Calendar – der er bl.a. ugenummer i og mulighed for at overskue uge eller måned med den aktuelle dag ved siden af. http://calvetica.com/. 40 kr.
DOKUMENTLÆSERE OG FEEDLÆSERE
InstaPaper: Gem websider via et bogmærke, når du læser dem i en browser – og læs dem, når du er offline eller har bedre tid. Organiser dine gemte sider i mapper og del dem med bekendte http://www.instapaper.com/faq. 40 kr.
Reeder: Læse RSS-feeds som du ellers har i Google Læser på din iPad. Organiser i mapper, giv feeds og enkelte poster stjerner. http://reederapp.com/ipad/30 kr.
Zite: Gør det samme som Flipboard. Trækker feeds fra Delicious (online bogmærketjeneste), RSS-læseren Googles Læser, InstaPaper og Twitter men du kan organisere dine feeds ud fra tags / emneord. http://vimeo.com/20777645gratis
Twitter-app Hootsuite: Skriv beskeder på Twitter, Facebook og LinkedIn – og organisér dine Twitter-strømme via en række søjler i ét vindue. Hootsuite er velegnet til at lade flere personer bestyre samme Twitter-konto eller flere twitter-konti. Hver gang du skriver en besked, kan du bestemme, hvilke Twitterprofiler den skal sendes ud på. Findes som en browser-version http://hootsuite.com . Gratis
Evernote: Gem dokumenter, foto, dokumenter , kodeord bag krypteret væg – på nettet. Du kan optage lyd via iPad , når du fx sidder til et møde. Du kan også tilføje noter ved at sende en mail til en speciel mailadresse tilknyttet din konto http://evernote.comgrati
Dropbox: Upload dokumenter og synkroniser dem med alle dine computere og mobile enheder. Du kan installere programmer på dine smartphones, computere og tavle-computere – eller du kan tilgå Dropbox via browseren. Du har 2GB plads – og give adgang til mapperne til samarbejdspartnere, der ikke har Dropbox gratis
Wikihood : Få tip til, hvad er der skrevet af Wikipedia-artikler i nærheden af , hvor du befinder dig lige nu. http://www.wikihood.com/English.htmlgratis
String: Et eksempel på begrebet “augmented reality” d.v.s. udvidet virkelighed, hvor man føjer et datalag til virkelighed – f.eks. via grafiske animationer – der er lagt ind over virkeligheden. Gå ind på sitet poweredbystring.com/ og print de farvefotos ud , som findes på sitet. Download App’en – og tænd for programmet og se , hvad der sker, når du retter kameraet i din iPad eller din iPhone mod arket. http://itunes.apple.com/us/app/string-augmented-reality-showcase/id417606536?mt=8 Se en drage kravle ud af et hul og en lille grøn mand gå rundt på dit skrivebord. Gratis
Qwiki: Korte engelsk leksika-tekster med illustrationer om alt fra sundhedsteknologi til Leonardo Da Vinci med oplæsning. http://www.qwiki.com/gratis
Dr.dk – videoer til iPad: Se tv-programmer fra DR . Gå til adressen http://Nu.c4d.dk gratis
Det var listen, men igen – hvis du har et forslag til en app, så del den med andre ved at skrive den på listen.
Min gode bekendte. Filip Wallberg, er startet som lektor på Syddansk Universitets journalistuddannelse.
Da han er en mand, der ånder onlinekommunikation, er de snydeheldige, de studerende.
Allerede nu har han så udgivet en liste over de helt nødvendige værktøjer, som de kommende journalister bør have med sig og ikke mindst beherske .
På listen "Journalistens digitale redskaber " finder du bl.a. – ud over de oplagte som Facebook og Twitter – CoverIt-live og Scribble til live-blogging, Audioboo til lydoptagelser via Android eller iPhone og Bambuser til live-streaming af web-tv.
Tjek hele listen her – og har du et redskab, du i den grad synes mangler, så skriv til Filip og foreslå det – dét bliver han ikke træt af .
Overvågning af hvad der bliver skrevet og sagt om bestemte personer, firma eller organisation på de sociale fora er vigtig for mange kommunikationsafdelinger, dels som del af konkurrentovervågning eller viden om, hvordan omverdenen ser på ens organisation.
Nogle af tjenesterne er kendt af de fleste Twitterbrugere:
Desktop Twitter-klienten Tweetdeck der bl.a. har den styrke, at man kan oprette lister ud fra søgninger på ord og hashtags # på emner og personer.
Twitters søgetjeneste Twitter Search hvor man kan søge i real-tid på, hvad der bliver skrevet på tjenesten
Dertil kommer tjenester som
Social Mention - overvågningstjeneste der søger på alle sociale tjenester på navne og termer.
Twitterfall er en anden onlinetjeneste, hvor du taster søgetermer ind, følger de såkaldte trends på Twitter, dvs hvad der i særlig grad bliver tweetet om lige nu.
Det er også muligt at se, hvordan man selv – som person eller organisation – ligger på Twitter med hensyn til at blive retweetet - dvs at ens tweets bliver citeret af andre twitterbrugere – og nævnt i andres tweets.
Twittratr - her kan man se om tweets har været positive, negative eller neutrale om et søgeord.
Retweetrank - hvor ofte bliver dine tweets sendt videre ud i netværket – dvs retweetet?
BackTweet - hvor mange og hvem linker ind til dit website fra Twitter? Det kan du se her ved at taste din url ind.
TweetReach - hvor langt rækker dine tweets ud i verdenen? Det kan du måle med tjenesten, der følger spredningen af dine tweets. Skriv et hashtag, usædvanligt ord brugt i dit tweet – og så hvor langt det nåede rundt i verden.
Umapper -Hvem tweeter om det samme emne i nærheden af dig ?
Favstar - har nogen på nettet været så begejstret for et af dine tweets, så det fik en favoritstjerne, så kan du finde ud af det her.
Se listen med Mark S. Luckies forklaringer på 10.000 Words - og vid, at den jo ikke er udtømmende for, hvad der findes derude.
Jeg benytter eksempelvis tjenesten HootSuite til at tweete fra, fordi du nemt kan håndtere flere Twitterkontis og ligeledes – som Tweetdeck – kan oprette et utal af lister ud fra søgninger.
Du er velkommen til at bidrage med de værktøjer, du selv bruger – blot lig et link i kommentarfeltet.
Jeg har i årevis været en begejstret bruger af Google Notebook til at gemme smånoter, huskesedler , beskeder, særlige links mv. , som jeg vil kunne tilgå fra hvilken-som-helst computer eller mobil.
Imidlertid besluttede Google tidligere i år at stoppe udviklingen af Notebook for at fokusere på andre produkter. Og samtidig lukkede de for nye brugere.
En sær beslutning da Notebook med muligheden for at gemme noter, tagge dem og dele dem med andre var et godt produkt.
Jeg begyndte derfor at kigge mig om efter et andet værktøj og er faldet over Evernote . Det kan jeg godt anbefale :
For det første er det smooth at arbejde i og overskueligt . Du kan oprette et uendeligt antal notesbøger og gemme op mod 20.000 stykker tekst, før det begynder at koste . Ja, her skiller det ift Googles Notebook, fordi der i Evernote er en premium-udgave, der koster.
Dog kan du sagtens i den gratis version gemme masser af tekst, websider samt enkelte fotos , mens det vil halte med video.
Op til 45 MB om måneden er det muligt at uploade på sin Evernote-konto, mens du for 5 dollars om måneden kan uploade 500 MB .
Jeg får nok ikke behovet, da jeg mestendels gemmer tekst og umiddelbart ikke har behovet for video og fotolagring.
Alt indhold kan desuden tagges uendeligt, deles offentligt med alle eller med udvalgte personer og linkes sammen med andet indhold.
Desuden kan du nemt søge i dine noter , fotos , videoer mv. – og gemme de enkelte søgninger .
Endelig er der en fin mobil-visning fra Smartphones så alt i alt ser Evernote ud til at blive et langvarigt bekendskab af de nyttig´.
I weekenden oplevede jeg den ultimative rædsel for en blogger – sitet er nede ( det var faktisk to sites – domæne + subdomæne ).
Jeg fik en fejl 310 der betyder, at siden henviser til sig selv hele tiden – uden at blive færdig med at loade før en ny request ryger afsted. Den kører i et uendeligt loop – og besøgende møder dermed blot en side, der til sidst timer ud.
Ret irriterende – omend ikke ekstremt kritisk, da jeg heldigvis godt kunne tilgå backend på mine hjemmesider og udføre backup (just in case ;-) ).
Som her på Online Minds kører jeg WP på de andre sider – og jeg klagede min nød til mit webhotel med angivelse af cms etc.
Svaret kom i form af en vedhæftet fil – et plugin: Disable canonical redirects - som jeg installerede og Voilà: begge sider kom op og køre igen.
Ideen bag canonical urls kan man i øvrigt læse om hos bl.a. Mark Jaquith . Kort fortalt handler det om at den samme side kan have flere forskellige url'er fx:
men søgemaskiner ser ikke disse forskellige url'er som udtryk for den samme side . Problem , siger Mark Jaquith, fordi så kommer du til at konkurrere mod dig selv i søgehierakiet på Google, hvis du er rigtigt uheldig.
Derfor kan man fra Wordpress 3 og frem bede WP om at gøre een url til den "rigtige " eller kanoniske url ( lige som de kanoniske skrifter i Biblen ;-) ) , som de andre url'er henviser til – for at stige i søgemaskinerne .
Det kan imidlertid give problemer i forhold til serverkald med loops - og derfor er Disable-canoncial-redirects.php løsningen.
Det løser problemet på kort sigt, men hvad det betyder SEO-mæssigt; dét har jeg ikke fået sat mig ind i endnu.
Først skulle jeg have løst problemet og det fik jeg gjort.
Hvis du er journalist eller kommunikationsmedarbejder, der bestyrer flere Twitterkonti og desuden ikke nødvendigvis sidder ved den samme computer hver dag (og derfor ikke kan bruge desktopklienter som Twirhl, Tweetdeck eller Seesmic ), er Hootsuite et udmærket værktøj til dig.
Det er nemt , webbaseret værktøj, hvor du logger ind og skriver i et felt som på Twitters webbrugerflade.
Skriv dit tweet i skrivefeltet og vælg hvor mange kontis det skal ud på.
Imidlertid kan du ved at hakke de enkelte kontis poste samme tweet på flere forskellige konti – eksempelvis hvis du på dit medie har en konto for fx breaking news og en for indland .
Desuden har du muligheden for at tidsindstille dit tweet, så det bliver publiseret på et senere tidspunkt. Endvidere kan du – hvis du har en blog – tilknytte dit feed til Hootsuite og på den måde poste til bloggen fra webtjenesten.
Hootsuite er indrettet til at blive brugt af teams, fordi du kan tilknytte flere brugere til at have adgang til at poste på de forskellige Twitter-konti.
Du har de samme funktionaliteter som på Twitters webudgave: svar og direkte beskeder .
På Reboot11 fik jeg en sludder med Morten Højbye Frederiksen , der fortalte mig om et par Twitter-kloner eller måske rettere mikroblogværktøjer, som er designet til organisationer og virksomheder som værktøjer til videndeling og dialog.
Yammer
Det ene værktøj er Yammer, der er gratis at bruge og installere i en skrabet form til en virksomhed.
Hver ansat har en profilside, alle beskeder bliver samlet på een side og medarbejderne kan danne grupper samtidig med, at alt indhold er søgbart. Desuden kan Yammer-netværket i den enkelte virksomhed tilgås via mobile enheder med en gratis Yammer-klient til mobiltelefoner.
Den skrabede model giver mulighed for at installere firmalogo, tilpasse farverne og følge statistikkerne. For tre dollar om måneden per medarbejder får firmaets administrator øgede muligheder for fx at moderere firma-tweets, brugerne kan modtage sms' er og administrere indholdet.
I den fulde pakke for fem dollar udvides mulighederne endnu mere. Jeg har ikke prøvet Yammer endnu, men det ser spændende ud som en klient, som kan bruges af en organisation, der ønsker at kontrollere egne data – til en overkommelig sum.
Identi.ca Det andet værktøj er også gratis at bruge – og det er open source. Identi.ca bygger på open source mikrobloggingværktøjet LaConi.ca .
Identi.ca kan frit installeres og bruges i en organisation – og det er open source, fordi personerne bag mener, at folk skal være på en åben platform, hvor de selv bestyrer deres indhold.
Samtidig kan Identi.ca benyttes, uden at du kommer uden for strømmen af Twitterbeskeder. Det er muligt at koble sin identi.ca – konto med Twitter, Facebook eller beskedværktøjerne Gtalk/Jabber.
Begge de ovenstående klienter leverer – som med blogs – en platform for en organistation til at lade medlemmerne kontakte hinanden nemt og skabe noget nyt sammen. Med fuld kontrol over indholdet til organisationen.
Hvis der er nogen af jer andre derude, der har brugt en af de to klienter – eller lignede programmer skal I endelig dele det med os andre her.
På artikler på Ekstrabladet.dk dukker der en boks frem så man kan forbinde artiklen med sit univers på Facebook
Ekstrabladet.dk er gode til hurtigt at rykke på nye webværktøjer og afprøve dem. Det gælder brugerblogs, som de startede med i 2006 og trackback, så artikler linkede tilbage til de blogs, som linkede indtil en artikel.
Nu har Ekstrabladet.dk også i al stilfærdighed integreret Facebook Connect, så alle artikler har en mulighed for at læseren kan kommentere og dele tanker om artiklen via sin Facebooksiden.
Som med Google Friend Connect lægger FB simpelthen et socialt lag ned over Eb.dk artiklerne.
Desuden har de i sidste uge afprøvet det glimragende værktøj Cover It Live – et livebloggingværktøj (gratis !) – da bladets reporter sidste onsdag skulle dække UEFA Cup fodboldkampen mellem Aab og Deportivo La Coruna .
Prøv at tjekke det ud – og få ideer til hvordan dit medie eller din organisations website relativt nemt kan knytte nye og måske bedre forbindelser – eller give bedre service – til brugerne.
Og det fede er, at min makker her på Online Minds – Lars K. Jensen – har været dybt involveret i begge ting – og han vil gerne videndele.