Hvorfor sætter vi "cyber" foran alt? En boganmeldelse af 'Rise of the Machines' af Thomas Rid

Få historien bag kybernetikken, der blev fader til alt fra cyberspace til cybersex.

Cyberspace. Cyberpunk. Cyberwar. Cyberbullying. Ja, sågar cybersex.

Efterhånden sætter vi "cyber" foran rigtig mange ord, når vi vil beskrive noget, der foregår på internettet – online.

Men hvorfor gør vi det? Hvordan gik det til, at præfikset "cyber" kom til at betyde noget med computere i forbindelse med hinanden? Det er det helt store spørgsmål, den tyske politolog Thomas Rid [Wikipedia] forsøger at besvare i bogen 'Rise of the Machines' fra 2016.

(Alle links fra artiklen er samlet til slut, så vent bare med at klikke.)

Og det er en fascinerende fortælling. Vi starter tilbage i årene under Anden Verdenskrig, hvor briterne begyndte at udtænke nye måder at stoppe tyske bombefly og de V1-raketter, der sejlede ind med Nazi-Tyskland som afsender.

Det førte til fødslen af et helt nyt felt: "Cybernetics" [Wikipedia] – eller på dansk "Kybernetik" [Wikipedia]. Kort (og groft) sagt handler kybernetik om studiet af såkaldte feedback-loops, som handler om, hvordan forskellige "elementer" i et system kan tilpasse sig på baggrund af den feedback, der modtages.

Et af de første systemer/loops, der var med til at grundlægge denne tanke var forholdet mellem en tysk bomberpilot (eller raket) og den person på landjorden, der forsøgte at nedskyde fly eller raket. Efterhånden som personen på landjorden skyder efter flyet, vil piloten begynde at foretage undvigelsesmanøvre. Personen på landjorden vil så forsøge at rette ind og forudsige disse manøvre, og sådan fortsætter loopet.

Et mere jordnært eksempel er de tavler, der viser, hvor stærkt, bilerne kører. Du kommer kørende i din bil og kan se, at du måske kører 63 km/t, hvor du må køre 50. Du sætter nu farten ned, til du er på 50 eller derunder og på den rigtige side af loven – uden du overhovedet tænker over, at du befinder dig i et feedback-loop.

Amerikaneren Norbert Wiener [Wikipedia] bliver ofte beskrevet som faderen til kybernetikken, til trods for at hans arbejde under Anden Verdenskrig ifølge Rid var beskedent. Ikke desto mindre formår han i løbet af 1940erne at gøre begrebet populært, afholde debatarrangementer og (måske vigtigst af alt) at udgive en bog med ordet i titlen i 1948.

Rid sørger også for fint at dokumentere og kommentere, hvordan fortalerne for kybernetikken nu begynder at anskue nærmest hele verden som feedback-loops. Noget, teorien bestemt ikke kan bære – og derfor er den i høj grad faldet i unåde den dag i dag.

Efterhånden som maskiner og computere vokser frem i løbet fra 1940erne/1950erne og fremad kommer kybernetik i stigende grad til at handle om studiet af et system/loop bestående af både mand og maskine.

I løbet af 1960erne tager nogle af frontløberne fra modkulturbevægelsen computerne til sig som det ultimative redskab, også hvad angår bevidsthedsudvidelse, hvor substanser som LSD nærmest flyder frit. Og brugeren, der sidder foran computeren og giver den instrukser, som den processerer og giver oplysninger tilbage om, er et klokkeklart feedback-loop.

Denne periode i historien kan du blandt andet læse mere om i John Markoffs bog, 'What the Dormouse Said: How the Sixties Counterculture Shaped the Personal Computer Industry' [Wikipedia] og Wired-artiklen 'How an Army of Deadheads (And Their LSD) Invented Silicon Valley', der bliver illustreret af det legendariske fotografi af Daniel Kottke og Steve Jobs, der præsenterer Apple I ved 'Atlantic City computer fair' i 1976.

For at forstå, hvor en person som Steve Jobs kommer fra, og hvor han henter sin inspiration og idealisme, er man nødt til at kende denne tid, og hvor monumentalt vigtigt, det er for alt lige siden, at hippierne tager computeren til sig.

Virtual Reality og kunstig intelligens

Det er også herfra, det første Virtual Reality-hype (og derfor også det VR-hype vi oplever igen-igen) stammer. Det er intet mindre end fantastisk at læse om de forventninger, der var til VR i de tidlige dage – og at tænke over, hvor meget VR-snakken i dag lyder som dengang. Og det er stadig et meget uindfriet potentiale – måske fordi hele VR-brugeroplevelsen er uønsket, hvem ved?

En anden ting, der naturligvis også fylder meget i Rids bog, er kunstig intelligens. Og også her ser vi historien gentage sig. Allerede fra de første spæde tanker om tænkende maskiner bliver der både lovet guld og grønne skove og malet fandener på væggene.

Akkurat som i dag, hvor vi skiftes mellem at høre om kunstig intelligens lyksaligheder og om, hvordan vi allesammen bliver arbejdsløse. Det er nærmest de akkurat samme tanker, forventninger og bekymringer, som der var dengang.

En af mine yndlingspassager i bogen finder sted i 1962, hvor præsident Kennedy bliver præsenteret med forventningerne formuleret som hårde facts; at 1,8 millioner amerikanske arbejder bliver erstattet af maskiner – hvert år.

Og denne forudsigelse (også fra 1960erne) er ekstra sjov for os danskere:

Hilton, wearing a dark-green dress, seemed to have lost touch with reality at her euphoric Manhattan conference. […] "Within not too long a time, the Carlsberg brewery, in Denmark, will be one of the most completely cybernetic factories in the world." She pointed out that this revolution went beyond mere automation. Automation still required people. So more production meant more jobs. The control systems she foresaw were different. Her machines didn't even have human-machine interfaces; "cybernated machines don't even have control panels," she said munching on a handmade ham sandwich. "Cybernated machines run themselves, and people are superfluous."

I det korte uddrag får du også en forsmag på Rids fantastisk sprog med en underspillet sarkasme, der gjorde, at jeg var overbevist om, at manden er brite. Hans tone går rigtig godt i spænd med rejsen tilbage til de forudsigelser, der endnu ikke er blevet mødt – skønt de også bliver fremsagt den dag i dag.

Cyberpunk

I 1980erne er 'cyberpunk' [Wikipedia] det helt store, og det er også i denne periode, at begrebet 'cyberspace' [Wikipedia] opstår. Begrebet bliver først for alvor populært, da det bliver brugt i William Gibsons nu legendariske 'Neuromancer'-bog [Wikipedia] fra 1984.

Selve begrebet om et rum i maskinerne, væk fra virkeligheden, finder vi dog tre år før, i 'True Names' [Wikipedia] af Vernor Vinge. Hans synspunkt på det 'space' kom til at betyde enormt meget i arbejdet med (og kampen for) kryptering i 1990erne, hvor retten til kryptering af nogle bliver sidestillet med ytringsfrihed og retten til at bære våben. "Crypto = guns" som krypteringsforkæmperen Timothy C. May [Wikipedia] formulerede det.

 

Opsamling

Bogen scorer desværre ikke helt topkarakter hos mig (selvom vi er tæt på). Der er nogle ting, jeg gerne ville have, at Rid havde dvælet mere ved (for eksempel 1960erne hvor computere går fra at være militærredskaber til at være noget, vi alle kan (og bør) bruge), og jeg synes, kapitlet om kryptering virker lidt 'mast ind' i forhold til resten af bogen. Det er vanvittigt spændende, ingen tvivl, men jeg kunne ikke rigtig se den røde tråd.

Det lille minus bliver dog opvejet af en virkelig god fortælling omkring kybernetikkens historie og cyberspace's ophav. I starten er der en del om ballistiske våben, så der skal man nok lige huske de dybe vejtrækninger og hyppige pauser, hvis det ikke er noget, man interesserer sig for (jeg er ikke våben-fanatiker, men mekanikkerne bag finder jeg spændende).

Og så var det spændende at læse om 'Moonlight Maze'-arbejdet [Wikipedia], hvor ukendte gerningsmænd (formentlig russere, ifølge Rid) trængte dybt ind i amerikanske computernetværk og sugede masser og masser af informationer om våbenforskning. Du kan læse mere om 'Moonlight Maze' i denne Medium-artikel.

Hele sagen med 'Wannacry' lige nu gør det endnu mere relevant, og det mindede mig om, hvorfor jeg sådan nød at læse 'Worm' af Mark Bowden, der handler om 'Conficker'-ormen [Wikipedia], der akkurat som Wannacry udnyttede en Windows-sårbarhed.

Jeg vil anbefale dig at læse Rids bog, især hvis du interesserer dig for teknologi- og computer-historie. Og hvis du gerne vil mindes om, hvorfor computere og internettet bare er møghamrende fascinerende, selvom det hele er ved at gå tabt i 'Fake News'-diskussioner og såkaldte sociale medier, hvor folk sidder og råber ad hinanden, mens vi gør os til eksperter på andres liv og glemmer vores egne.

Set i lyset af disse kedelige tendenser, er udgivelsen af 'Rise of the Machines' virkelig veltimet, og det alene bør nærmest være grund nok til, at du læser bogen.

Derudover giver den dig en vigtig forståelse af Silicon Valley, og hvor mange af pionererne kom fra. For mig var Rids bog nærmest en nøgle (eller en stor del af nøglen) til at forstå alt dette bedre – samt hvorfor nutiden bare er anderledes på nogle kedelige punkter og udviklinger, der betyder, at vi mistede meget andet end et menneske (der til tider var møgirriterende og hamrende usympatisk) og en idealist, da Steve Jobs døde den 5. oktober 2011.


📨 Lad os komme til dig

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så får du en mail om fredagen, hvis vi har skrevet noget nyt.

[wysija_form id="1"]

.


Læs mere / Links:

· Læs mere om Thomas Rid på Wikipedia

· Læs mere om kybernetik på Wikipedia: Engelsk / Dansk

· Wikipedia: Norbert Wiener – populært kaldet faderen til kybernetikken

· Wikipedia: Cybernetics: Or Control and Communication in the Animal and the Machine – Wieners bog, der er med til at gøre begrebet og området populært

· Wikipedia-artiklen om John Markoffs bog, 'What the Dormouse Said: How the Sixties Counterculture Shaped the Personal Computer Industry'

· Wikipedia: Cyberpunk

· Wikipedia: Cyberspace

· Wikipedia: Neuromancer af William Gibson

· Wikipedia: True Names af Vernor Vinge

· Wikipedia: Timothy C. May – krytofortaleren, der blandt andet stod bag begrebet "crypto = guns"

· Wikipedia: Moonlight Maze

· The First Cyber Espionage Attacks: How Operation Moonlight Maze made history (Medium / Chris Doman, 7. juli 2016)

· Wikipedia-artiklen om Conficker-ormen

 

Forsiden af 'Rise of the Machines'
Forsiden af 'Rise of the Machines'

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

Deltag! Skriv en kommentar: