Sådan får du offline plays (fly-tilstand) i Spotify på din Last.fm-profil

Til os musiknørder, der bare vil have ALLE afspilninger i Spotify med på Last.fm-profilen…

spotify-logoIndrømmet, dette er en af de mere snævre artikler, men hvis ikke her på Online Minds, hvor ville du så finde den? :-)

Jeg er en tilfreds bruger af både musik-streaming-tjenesten Spotify og Last.fm, der holder styr på, hvilken musik, jeg hører – og bruger den til at anbefale mig mere/ny musik og koncerter.  Du kan læse mere om Last.fm, hvis ud har lyst.

I Spotify er det meget nemt at 'scrobble' til Last.fm (som det hedder, når du fortæller Last.fm hvilke sange, du hører) – det er blot ind i indstillinger i Spotify, hvor du angiver dit brugernavn og kodeord til Last.fm.

Når jeg hører musik fra Spotify på min telefon på farten vælger jeg

  1. at hente musikken ned offline i Spotify-app'en og
  2. at sætte min telefon på fly-tilstand (iPhone-sprog) – eller i hvert fald slå data fra.

1 fordi jeg ikke gider streame musik til min telefon, mens jeg er ude at gå, og 2 fordi jeg ikke gider holde en forbindelse i live til Last.fm, når min telefon ligger i min lomme.

Tidligere har det givet mig det (indrømmet; mindre) problem, at de sange, jeg hører mens jeg er offline og har slået data fra, ikke blev scrobblet til Last.fm. Det skyldtes, at Spotify ikke gemte ("cachede") oplysninger om de sange, du har hørt. Det er åbenbart ændret nu.

For nu kan det lade sig gøre at få offline-lytningerne med. Her er opskriften, der egentlig er ganske nem:

  1. Hent playlisten (eller hvad du nu vil høre) ned offline på din telefon i Spotify
  2. Sæt din telefon i fly-tilstand eller slå data fra
  3. Tryk play
  4. Gå en tur eller lignende, mens du rocker til den lækre lyd
  5. Når du er færdig, skal du lade musikken spille
  6. Gå ud af fly-tilstand eller slå data til
  7. Vupti! Så kommer de tidligere aflytninger med til Last.fm.

Og så er din Last.fm-profil fuldt opdateret med, hvad du har lyttet til :-)

Dejligt, ikke sandt?

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

Deltag! Skriv en kommentar: