Cloudstitch vil gøre for data, hvad WordPress gjorde for publicering

Endnu et værktøj, der vil åbne datavisualiserings-dørene for andre end udviklere. Cloudstitch vil dog også mere end det.

cloudstichDatavisualisering af stadig et hot topic indenfor journalistikken og generel online publicering. Det vælter med værktøjer og andre remedier. Et af dem er Cloudstitch, som Journalism.co.uk har skrevet om.

Cloudstitch er målrettet folk, der ikke nødvendigvis kan kode. Datahåndteringen sker således i Google Docs, som mange redaktioner, journalister og andre mennesker allerede er godt bekendt med.

Folkene bag vil gerne "relieve the pressure on newsrooms who may only have a small development team by enabling more collaboration and experimentation from other non-programmers". Og det lyder jo som noget, også flere danske netmedier/-journalister kan bruge til noget.

Som det korrekt nævnes i Journalism.co.uk er der en mindre skov af værktøjer til at visualisere data. Ifølge artiklen tænker Cloudstitch-skaberne dog bredere end blot at være endnu et træ i skoven. De vil gerne skabe et "open-ended creation environment" (det lyder flot, ikke..?):

What we're aiming to do is provide the plug-in architecture for the whole web, for WordPress, for Wix, for Squarespace, for your blog, for your custom website.

Og netop WordPress er også noget, der bliver set op til. Grundlæggeren af Cloudstitch, mener nemlig, at man kan "do for data what WordPress did for online publishing". Der er riiimelig lang vej, men det er da et prisværdigt mål.

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist men arbejder mere med web-udvikling og brugeroplevelse. @larskjensen på Twitter.

Deltag! Skriv en kommentar: