Pocket Casts – app'en, der fik mig i gang med podcasts

Podcast har aldrig rigtig været min ting – men en frustration og et svar på Twitter har fået mig i gang.

Podcasts her været her længe, men jeg har aldrig rigtig fået gang i det. Jeg har prøvet at abonnere på nogle stykker og synkronisere dem over til min iPod, og det var mere besvær, end det var besværet værd.

Men for nylig faldt jeg over en snak på Twitter, hvor Ditte Elnif (@elnif) efterlyste et alternativ til Apples egen podcast-applikation.

Svaret kom prompte:

 

Og der blev stemt i:

 

Nu var jeg blevet nysgerrig, så jeg fandt også app'en, der hedder 'Pocket Casts'. Og jeg må sige; det er sgu nemt. Man vælger at tilføje et nyt podcast, søger på titlen, klikker 'Subscribe' – and bingo, så er du in business.

I søgefeltet kan du også smide URL'en på podcast-feed'et ind, hvis det er din måde at rocke på.

Oversigten over de podcasts, du abonnerer på, bliver vist som en mosaik – her er et eksempel med nogle af dem, jeg abonnerer på:

pocket-casts-front

 

Du styrer showet

Noget, jeg især synes om ved Pocket Casts er den kontrol, den giver mig som bruger. Der bliver ikke hentet noget nyt ned automatisk. Det kan jeg godt sætte den op til, men det har jeg ingen interesse i.

I stedet kan jeg klikke ind på et podcast, jeg har lyst til at høre, vælge det afsnit (typisk det nyeste) og derfra kan jeg så vælge, om jeg vil downloade afsnittet (det gør jeg altid) eller streame det. Smart. Og jeg så sletter app'en selv den downloadede fil, når jeg har lyttet færdigt – men også det kan du slå fra, hvis du har lyst.

Jeg kan naturligvis også se en oversigt over endnu ulyttede podcast-episoder.

Pocket Casts fås både til iPhone, iPad og Android. Mere om Pocket Cast hos folkene bag. Den koster 29 kroner – hvis det er for meget for dig, så vil du det ikke nok.

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

En mening om “Pocket Casts – app'en, der fik mig i gang med podcasts”

  1. JUHU! Hvor er det godt :) Jeg er også selv ret ny når det gælder podcast-lytning, så det var fantastisk at finde en app, der bare gjorde det max nemt at kaste sig over det. God lytning :)

Deltag! Skriv en kommentar: