Google Chrome på iPhone, de umiddelbare indtryk

ekstrabladet.dk på Chrome på iPhone

Som du måske, måske ikke, allerede ved, lancerede Google for nogle få dage siden deres Chrome-browser til iPhone. Her følger mine umiddelbare indtryk og tanker, skrevet – næsten – frit fra hovedet.

Det første jeg selvfølgelig gjorde, var at åbne vores eget website i Chrome – og det ser fint ud:

ekstrabladet.dk på Chrome på iPhone
ekstrabladet.dk på Chrome på iPhone

Alt lader til at virke, som det skal – så ingen problemer der.

Ligesom Safari til iPhone arbejder Chrome til iPhone med faneblade. Men hvor Safari viser fanebladede i horistontal visning (ved siden af hinanden), så har Google i Chrome valgt en vertikal approach:

Faneblade i Chrome på iPhone
Faneblade i Chrome på iPhone

Det er utrolig nemt at danne sig et overblik over de åbne faneblade samt hvilket, man gerne vil skifte til. I Safari oplever jeg en del søgen frem og tilbage – i Chrome er det lettere for mig.

Hvis du vender din iPhone til landscape, vandret, får du de åbne faneblade ved siden af hinanden – som i Safari.

En ting i forbindelse med faneblade i Chrome som jeg er blevet rigtig glad for er den lette måde at skifte. Man kan selvfølgelig klikke på fanebladsknappen oppe i højre hjørne, men man kan også 'swipe' mellem de åbne faneblade, til højre og venstre, som vist her:

Faneblade-skift i Chrome på iPhone
Faneblade-skift i Chrome på iPhone

Det er langt hurtigere end først at skulle til oversigten over faneblade, der er en del tid og tryk at spare der.

Vil man åbne et nyt faneblad (eller andre ting såsom at opdatere siden, åbne indstillinger etc.), skal man åbne Chromes menu, man kan scrolle i den, det er derfor, den ser lidt afbrudt/"cuttet" ud i bunden:

Menu i Chrome på iPhone
Menu i Chrome på iPhone

Man kan selvfølgelig også åbne nye faneblade, ved at holde fingeren nede på et link – som i Safari:

Links-muligheder i Chrome på iPhone
Links-muligheder i Chrome på iPhone

Her har man også muligheden for at åbne det i et 'incognito'-faneblad, der i Chrome-terminologi betyder, at du browser uden registrering (ingen historik, cookies bliver slettet etc.)

Og her er et billede af nogle af de indstillinger, man har i Chrome på iPhone:

Indstillinger i Chrome på iPhone
Indstillinger i Chrome på iPhone

Bemærk, at du kan logge ind med din Google-konto. Gør du det, bliver dine bookmarks/favoritter synkroniseret på tværs af din Google-konto. Altså; hvis du er logget ind med din Google-konto på Chrome på din computer, så bliver disse bookmarks/favoritter synkroniseret til din iPhone – og nye bookmarks/favoritter du tilføjer på din iPhone bliver synkroniseret tilbage den anden vej. Det er smart.

Med Chromes indtog (i Politiken-sprog 'invasion') kan jeg nu oprette en 'Web'-mappe i bunden af min homescreen:

Web-mappe på homescreen på iPhone
Web-mappe på homescreen på iPhone

Men det er nok kun et spørgsmål om tid, før Chrome overtager den plads for sig selv. De eneste tilfælde, hvor jeg åbner Safari er, når jeg klikker på links i Twitter, e-mails og så videre. Her er det interessant, om Apple på et tidspunkt bliver pålagt at gøre det muligt for os iPhone-brugere at vælge en anden standardbrowser end Apples egen. Det blev Microsoft, så mon ikke.

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

En mening om “Google Chrome på iPhone, de umiddelbare indtryk”

  1. Det er selvfølgelig imponerende på sin egen måde – men dybest set, så er de jo bare nået til samme niveau, som Firefox til Android har været i 1-2 år. Dette var helt klart en af grundene til, at jeg skiftede tilbage til en Android-telefon efter at have haft en iPhone 4S.

Deltag! Skriv en kommentar: