Gmail. Er der noget, den ikke kan? Hvis du ikke kender dette tip i forvejen, er der nu i hvert fald en ting mere, som Gmail kan gøre for dig :-)
En ting ved mikrotjenesten Twitter er, at man kun kan have en konto per e-mail-adresse. Det vil sige, at man enten skal have flere mail-adresser i baghånden eller oprette nye, hvis man vil have mere end en Twitter-konto.
Altså, medmindre man bruger Gmail. Her er nemlig et simpelt tip, hvordan du kan bruge den samme Gmail-adresse til at lave flere e-mail-adresser. Svaret er: +
Ved hjælp af plus-tegnet kan du nemlig lave tilføjelser til din Gmail-konto. Gmail-postserverne genkender dette plus-tegn og sender mailen til den e-mail-adresser, der står før plustegnet. Forvirret? Det behøver du ikke være. Lad os tage et eksempel.
Lad os sige, du har mailadressen skrivtilmig@gmail.com. Hvis du nu allerede har eksempelvis en Twitter-konto og vil have en ny, eller blot skal bruge en ny e-mail-adresse, for eksempel til et nyhedsbrev, kan du skrive følgende:
skrivtilmig+twitter@gmail.com
Dette ser Twitter som en ny mail-adresse, og derfor kan du oprette kontoen. Samtidig lander e-mails i den rigtige indbakke.
Hvis du har yderligere lyst til at sætte dine e-mails lækkert op, kan du bruge filtre i Gmail, således at e-mails sendt til 'skrivtilmig+twitter@gmail.com' får label'et "Twitter" eller lignende.
5 replies on “Brug samme Gmail konto til – eksempelvis – flere Twitter-konti”
Er det officielt understøttet af Gmail at kunne sætte det "label" på email-adressen? Problemerne kan jo stå i kø når/hvis de vælger at stoppe med at understøtte det på den måde…
Det er ved at være et rigtig længe siden, jeg læste om det. Der er mere info her:
http://www.tech-recipes.com/rx/980/use-gmail-plus-addressing-to-generate-throw-away-e-mail-addresses/
http://www.extremetech.com/article2/0,1697,1865178,00.asp
Jeg tvivler på, at Google vil fjerne en feature just like that, især når den har været der så længe.
// Lars
Jeg erindrer noget om at når man i gamle dage oprettede en @gmail.com adresse så fik man samtidig en tilsvarende @googlemail.com og vist nok 2 mere, med i købet, der allesammen pegede på samme mailboks. Hvis dette var (og stadig er) sandt, har man jo allerede der et par stykker at trække på.
Der er mange muligheder, bla. kan – og . også benyttes f.eks. skriv.til.mig@gmail.com, men det kan jeg se, at man også kan læse i de artikler, Lars linker til.
Ja, Marks – det er en feature. Den går ingen steder.