Få Twitter-kloner til din organisation

Reboot11 fik jeg en sludder med Morten Højbye Frederiksen , der fortalte mig om et par Twitter-kloner eller måske rettere mikroblogværktøjer, som er designet til organisationer og virksomheder som værktøjer til videndeling og dialog.

Yammer
Det ene værktøj er Yammer, der er gratis at bruge og installere i en skrabet form til en virksomhed.

Hver ansat har en profilside, alle beskeder bliver samlet på een side og medarbejderne kan danne grupper samtidig med, at alt indhold er søgbart. Desuden kan Yammer-netværket i den enkelte virksomhed tilgås via mobile enheder med en gratis Yammer-klient til mobiltelefoner.

Den skrabede model giver mulighed for at installere firmalogo, tilpasse farverne og følge statistikkerne. For tre dollar om måneden per medarbejder får firmaets administrator øgede muligheder for fx at moderere firma-tweets, brugerne kan modtage sms' er og administrere  indholdet.

I den fulde pakke for fem dollar udvides mulighederne endnu mere. Jeg har ikke prøvet Yammer endnu, men det ser spændende ud som en klient, som kan bruges af en organisation, der ønsker at kontrollere egne data – til en overkommelig sum.

Identi.ca
Det andet værktøj er også gratis at bruge – og det er open source. Identi.ca bygger på open source mikrobloggingværktøjet LaConi.ca .

Identi.ca kan frit installeres og bruges i en organisation – og det er open source, fordi personerne bag mener, at folk skal være på en åben platform, hvor de selv bestyrer deres indhold.

Samtidig kan Identi.ca benyttes, uden at du kommer uden for strømmen af Twitterbeskeder. Det er muligt at koble sin identi.ca – konto med Twitter, Facebook eller beskedværktøjerne Gtalk/Jabber.

Begge de ovenstående klienter leverer – som med blogs – en platform for en organistation til at lade medlemmerne kontakte hinanden nemt og skabe noget nyt sammen. Med fuld kontrol over indholdet til organisationen.

Hvis der er nogen af jer andre derude, der har brugt en af de to klienter – eller lignede programmer skal I endelig dele det med os andre her.

Forfatter: Kim Elmose

Webkommunikatør siden 1999 - blogger siden 2001. Arbejder som digital udviklingsredaktør hos Ingeniørforeningen, IDA, rådgiver og underviser i onlinekommunikation, sociale medier og privacy via Elmose Kommunikation og bloggen http://privatliv.nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *