Fikst followerlap-applikation til Twitter

Via usability-eksperten Jared Spool så jeg, at Eric Meyer fra meyerweb.com ud af rendyrket undren har fikset en sjov, lille applikation, der kan dokumentere fællesmængder mellem to brugere i Twitter.

'Followerlap' hedder det simple lille stykke software, der stensikkert vil blive udviklet mere på. Det går i sin rene skinbarlige enkelthed ud på, at man kan sammenligne to brugere og se hvilke 'followers', de har til fælles.

For eksempel fremgår det, at den øjeblikkelige fællesmængde af 'followers' mellem migselv og DONA's Karin Høgh (podblog.dk) er 40 andre brugere.

Jeg kan også se, hvor håbløs en twitter jeg selv er, da fællesmængden udgør hele 56% af min samlede andel af 'followers', mens fællesmængden kun udgør 3,6% af Karins samlede antal 'followers'.

Og hvad kan man så bruge dét til?…. Tja, you tell me :-) Kom med et par bud.

2 meninger om “Fikst followerlap-applikation til Twitter”

  1. Nå, jeg ser først nu, at vi er blevet ammenlignet med Followerlap. Jeg er helt sikker på, at vi to deler det samme community omkring journalistik, online webkommunikation, danske social media entusiaster, og såen. Men jeg har flere andre communities, som jeg tweeter med. Eks. podcastere i USA, Tyskland, England, Canada osv.

    Nogle af de followers har rigtig mange followers, og her tæller vi mange tusinde, hvilket helt sikkert er årsagen til, at jeg rankes så højt i diverse Twitter-status-services. Så tweeter jeg meget med nogle PR og intranet-folk, som jeg kender fra konferencer i USA.

    Mit problem med Twitter er, at jeg selv skaber støj, når jeg tweeter om ting, som ikke interesserer ALLE mine interessegrupper – og jeg tweeter en masse på dansk, som mange af dem jo ikke forstår – men det ser ikke ud til at genere mine followers synderligt.

    Eller måske hører de bare ikke efter, når jeg kvidrer…;-)

  2. Rigtig brugbart ville det først være, når jeg kan se, de Twitter-brugere, jeg har flest followers til fællesmed, både ud fra procent men også ud fra et kvantitativt mål.

    Antagelsen må jo være, at disse folk minder om mig, da vi har en del followers til fælles…

Deltag! Skriv en kommentar: