Arkiv for september 2008

Dette indlæg hører til i den mere "nørdede" ende, men hvis du vil prøve en hurtig browser, så læs videre :-)

Da Google lancerede deres Chrome-browser var der en del snak om den nye JavaScript-motor 'V8', som er udviklet af Googles hold her i lille Danmark.

Hvad de færreste ved er imidlertid, at folkene bag Mozilla Firefox-browseren arbejder på en ny JavaScript-motor ved navnet 'TraceMonkey', som man regner med bliver implementeret i Firefox 3.1 — seneste nuværende stabile Firefox-udgivelse er i skrivende stund 3.0.3.

Anyway, her er, hvad du skal gøre for at prøve kræfter med 'Tracemonkey'.

  1. Hent det seneste build af Firefox browseren (kun på engelsk og kun til test, ingen support — hverken herfra eller fra Mozilla)
  2. Når du kører Minefield (som den seneste nightly-version af Firefox hedder), skriver du "about:config" i adresselinien
  3. Klik på "I'll be careful, I promise!"-knappen
  4. Søg på "jit"
  5. Dobbeltklik på "javascript.options.jit.chrome" og "javascript.options.jit.content" for at sætte dem til "true"
  6. Så er der tændt for Tracemonkey!

Jeg har kun nået at lege med den nye motor lidt men har allerede oplevet en hastighedsforbedring – Google Maps kører for eksempel ekstremt glidende og hurtigt! Den er sågar målt til at være hurtigere end Chrome.

Comments Ingen kommentarer »

Holdet bag Googles webmail Gmail har udvidet "Labs"-delen af Gmail (hvor man kan aktivere små/større "tweaks") med nogle nye funktioner. Man er bare nødt til at følge Gmail-bloggen for at vide det.

Af nyttige funktioner kan nævnes en funktion, hvor man markerer det tekst, man vil svare på og trykker genvejstasten 'r' (for reply) og så åbnes der en svar-e-mail, hvor hun den markerede tekst er inkluderet.

Man kan nu også tage de farvede labels et skridt videre, flytte rundt på nogle af elementerne i sidebaren, blive mindet om glemte vedhæftede filer (fungerer formentlig kun, hvis man skriver på engelsk) og andre funktioner.

hop til Gmail-bloggen og læs mere om de nye funktioner.

Comments Ingen kommentarer »