Få mail-opdateringer fra dine Flickr-kontakter

Det er feriesæson, så det kan være svært at følge med i vennernes gøren og laden på internettet. For eksempel hvad angår billedet på Flickr, kan det være svært at følge med i, hvad ens kontakter uploader. Sådan har jeg det i hvert fald.

Derfor blev jeg glad, da jeg fandt ud af, at Flickr har en e-mail-feature, hvor man kan vælge at få tilsendt e-mails, når ens kontakter uploader nye billeder og/eller, når der er aktivitet på ens billeder – det kan for eksempel være kommentarer, eller at en anden Flickr-bruger har tilføjet dit billede som favorit.

Her er opskriften på, hvordan det gøres.

  1. Log ind på Flickr
  2. Klik "Contacts" øverst
  3. I bunden af siden klikker du på "Get updates by e-mail"
  4. Markér dine ønsker ved at hakke checkbox'ene af, jeg har valgt at få en e-mail, så snart der er aktivitet på mine fotos, og at Flickr skal sende en mail en gang i døgnet med en opsamling af billeder uploadet af mine kontakter.
  5. Klik "Save changes", når du er færdig

Her kan du se et eksempel på, hvordan en mail med oplysninger om nye billeder fra kontakter kan se ud (klik på billedet for større version):

Eksempel på en mail fra Flickr

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist men arbejder mere med web-udvikling og brugeroplevelse. @larskjensen på Twitter.

Deltag! Skriv en kommentar: