Følg netmediers trafik i realtid

I dag har Foreningen for Dansk Interaktive Medier FDIM lanceret en længe ventet ny tjeneste FDIM RealTime , hvor det er muligt at følge de største netmediers trafik lige nu og her.

Det sker ud fra en estimeret beregning af brugertal, sidevisninger og besøg som foreningen skriver i sin pressemeddelelse:

Real-time tallene er baseret på en estimeret udregning i modsætning til de brugertal, man kan se på FDIMs Topliste. Derfor giver Real-time et godt overblik over den aktuelle trafik, men ikke en-til-en sammenligneligt tal med de officielle brugertal. Det skyldes, at det ikke er muligt at udregne præcise brugertal løbende.

Alle netbrugere i Danmark kan se tallene for de danske Top 10 sites, mens medlemmer af FDIM kan se alle sites tilmeldt FDIM og selv sammensætte egne lister – ud fra hvem man gerne vil måle sig op mod

Forfatter: Kim Elmose

Webkommunikatør siden 1999 - blogger siden 2001. Arbejder som digital udviklingsredaktør hos Ingeniørforeningen, IDA, rådgiver og underviser i onlinekommunikation, sociale medier og privacy via Elmose Kommunikation og bloggen http://privatliv.nu

Deltag! Skriv en kommentar: