Image 01 Image 02

Se eksempler på Google Maps mashups i Danmark

Skrevet 7. januar 2008 af Kim Elmose | TinyURL: http://tinyurl.com/5twymj (Twit)
Tagget: , , , ,
13

Flere og flere taler om mashup af Google Maps / Google Earth og data – enten indsamlet via statistikdatabaser eller researchet af mediet eller lagt frem af brugerne selv.

Således har der senest på mailinglisten i  DONA – foreningen for online journalister og kommunikatører (hvor jeg er næstformand ) – været en mindre mailstorm med gode eksempler på Google Maps MashUps i Danmark.

Jeg behøver dog ikke gå langt væk for at finde webwizards, der producerer kort: min medforfatter på denne blog, Lars , har produceret adskillige inspirerende kort som er enkle, men brugbare eksempler på det nye værktøj.

Og her på bloggen har han tidligere skrevet om , hvordan du gør.

Han har på Ekstra Bladet skabt et kort over værtshuse i Danmark, hvor du godt må ryge  – og privat er han i færd med et kort om fund og fortidsminderi Nykøbing F (opdateret link) eller hvad med dette her:  København 1807 (opdateret link) – englændernes bombardement med angivelse af kanonstillinger  og værste skader.

Lars kan suppleres med en  super videnbank: Geojournalistik.dk af Jesper Ishøj fra TV2 Fyn – en kanon blog, som følger med i udviklingen i udlandet og herhjemme. Han har bl.a. en liste til software, der kan bruges til at producere sådanne kort, hvis man har det lidt svært med at skrive "koder fra bunden", som han siger.

Ind til fornyligt blev Døgnrapporten opdateret med data fra – ja – politiets døgnrapport i København og lagt ud på et kort. Det er nu lukket pga travlhed med andet arbejde for manden bag – men det er stadig vældigt illustrativt eksempel og ville være godt til en artikel på et netmedie. Illustrerer bedre end ord.

Blogindlæg kan også mashuppes på kort. Hvis du vil følge med i hvor blogindlæg geografisk er skrevet, så klik hen til Overskrift.dk's oversigt over det. Det kræver nu, at bloggerne har lagt kode ind, der kan sende et geotag med ud med rss-feedet, så det bliver plottet ind på kortet.

Fra DONA-listen kom der bl.a. følgende eksempler frem

En  journalist, Tina Müller, har således produceret et kort med en angivelse af alle folkebiblioteker – opdelt i hovedbiblioteker, filialer og bogbusser.

Bibstream – find dokumentar- og novelle film via biblioteketet, upload dine egne film – og se hvor i landet filmene er optaget. Genialt !

Se et kort over cafeer, restauranter og værthuse i København, der er blevet anmeldt i Politikens iByen, mens
TV2's brugerinddragelsesprojekt 1234.dk har et kort  over Danmark hvor hver markering fører enten til info om trafik, fotos af fx. juleudsmykkede huse eller videoer.

Læs i øvrigt mere om Mashups på  eJour – onlinemagasinet fra DJH – der har skrevet om emnet for nyligt med mange gode links.

Popularity: 10% [?]

Relaterede indlæg


This website uses IntenseDebate comments, but they are not currently loaded because either your browser doesn't support JavaScript, or they didn't load fast enough.


13
kommentarer til... Se eksempler på Google Maps mashups i Danmark

1
Stefan skrevet den 7. januar 2008

Som jeg vist også skrev tilbage på DONA-listen har vi på vores blog omtalt de fleste af de danske Google Maps initiativer over tiden.

Bare følg Google Maps tag'et:
http://blog.overskrift.dk/category/google-maps/



2
Kim skrevet den 7. januar 2008

Ah – du har ret – sorry – jeg føjer straks link til jeres kategori til vores linkroll. For den er god at have. :-D



3

[...] Jeg så den hos Online minds som idag skriver om flere danske Google maps mashups. [...]



4

Hvis man har mod på lidt open source så er MIT SIMILE Exhibit værktøjet også en mulighed for at hurtigt visualisere data på forskellig vis og selvfølgelig også på et Google Maps. Værktøjet rummer også eksport muligheder af data i XML/RDF, Wikitext, Tab Separated Values eller JSON – så andre kan bygge videre på ens data

eks.
http://www.microformats.dk/simile/vejrrekorder/vejrrekorder.html
http://www.microformats.dk/simile/kommuner/kommunerborgmester.html
http://www.microformats.dk/simile/budget/budget.html



5

Ovre hos Ronnitino på Weblog om nye medier har jeg set et godt mashup om industrianlæg i USA http://mapecos.org/ – og hele hans artikel kan ses her: http://weblog.vidensbankfornyemedier.dk/a/2008/01/miljomos_uden_m.html



6
Lars K Jensen skrevet den 9. januar 2008

De to map-links burde i virkeligheden pege på:

http://hyperlokal.dk/maps/nykf/
http://hyperlokal.dk/maps/1807/

Her ligger de seneste opdaterede versioner af kortene. Blandt andet har jeg inkluderet historisk info om Nyk. F. fra diverse bøger, og været en tur ude med N95'eren :-)

URL'erne er rettet i blogindlægget nu…

// Lars



7

[...] eftersprgsel p DONA emaillisten forleden om Google Maps anvendelse i Danmark affdte en mindre mail-storm. Her p Overskrifts Underskrift har vi da ogs allerede omtalt en hel del af de danske Google Maps [...]



8
Tine Müller skrevet den 9. januar 2008

>Kim Elmose skrev:
>En journalist, Tina Müller, har således produceret et kort med en angivelse af alle folkebiblioteker – >opdelt i hovedbiblioteker, filialer og bogbusser.

En lille korrektion. Jeg er ikke journalist og jeg hedder Tine Müller. :-)

Jeg synes nogle af de andre udgaver, jeg har lavet af folkebibliotekerne vises bedre på nogle af de andre maps, så dem vil jeg lige tilføje her:

viser 500-600 biblioteker med dropdown menu (hurtigste) http://www.tinemuller.dk/alle_folkebiblioteker/dropdownmenu/PVII/
viser 500-600 biblioteker http://www.tinemuller.dk/alle_folkebiblioteker/manyboxes/
viser 500-600 biblioteker http://www.tinemuller.dk/alle_folkebiblioteker/
viser KUN 100 biblioteker – http://www.tinemuller.dk/folkebiblioteker



9
Allan skrevet den 18. januar 2008

Er det gratis for Politiken og alle andre at bruge?



10
Kim skrevet den 18. januar 2008

Ja, såfremt at vi lader "Powered by Google" stå på kortet.



11

findhjælp.dk er et Google Mashup med det formål at synliggøre kommunernes + andres gratis rådgivningstilbud til børn og unge. Endnu ikke officielt lanceret.



12
Lars K Jensen skrevet den 25. oktober 2008

Hej Benjamin

Tak for tippet, det ser interessant ud.

// Lars




Læg en kommentar...