Picnik: Hurtigt, gratis og nemt online-fotoprogram

Picnik er lige værktøjet til journalisten, der hele tiden rykker rundt til nye skriveborde og pc'ere – og derfor ikke lige har et billedbehandlingsprogram installeret.
[Læs mere]

Min nye gode kollega, Anders Emil Møller (ny interaktiv redaktør på Politiken.dk) har lige vist mig et super lækkert, nemt og socialt billedbehandlings-program, Picnik , der kører online.

Det er lige værktøjet til journalisten, der hele tiden rykker rundt til nye skriveborde og pc'ere eller journalisten, bloggeren, whatever der er på farten og ikke altid har laptoppen med.

Hent
Picnik er gratis at bruge efter registrering – og dernæst har du en billededitor, hvor du i den gratis udgave kan fx

  • rotere
  • beskære
  • ændre størrelse
  • gøre billedet skarpere
  • ordne røde øjne

Det er nemt, intuitivt og smooth – med en fornemmelse af Google-brugbarhed over sig.Det lækre ved Picnik er , at du kan hente fotoet ind fra din computer eller du kan hente det ind fra onlinefototjenester som Picasa, Flickr, Photobucket etc.

Du kan også vælge at skrive url'en på et site: fx. Politiken.dk.

Dernæst finder programmet alle – jeg mener ALLE – fotos, der er på siden og viser dem enkeltvis, hvorefter du kan vælge at du vil redigere det bestemte billede.

Del
Når du er færdig med dit foto kan du dele det med andre via

  • Flickr-slideshow
  • Facebook
  • Picasa
  • Webshots
  • Flickr

eller du kan gemme det på din pc eller få det printet ud.

Det kan godt ligne en tjeneste, som man bør have som link i sine foretrukne og iflg. Anders Emil Møller kommer der hele tiden nye features til.

Er der nogen derude der har prøvet Picnik og kan give bruger/erfaringsratings, så er I hjertens velkomne.

Blogged with Flock

Tags: , , , , , , , ,

Forfatter: Kim Elmose

Webkommunikatør siden 1999 - blogger siden 2001. Arbejder som digital udviklingsredaktør hos Ingeniørforeningen, IDA, rådgiver og underviser i onlinekommunikation, sociale medier og privacy via Elmose Kommunikation og bloggen http://privatliv.nu

Deltag! Skriv en kommentar: