RSS-feeds fra din MediaWiki

MediaWiki logo MediaWiki er den måske mest udbredt platform indenfor wiki-universet.

Det skyldes en række af funktioner, blandt andet at du kan trække RSS-feeds fra enten hele wikien eller en bestemt artikel.

Det er ikke særlig kendt, men det er heller ikke særlig svært at få til at køre. Se her hvordan. [Læs mere]

MediaWiki er en af de bedste stykker wiki-software derude og formentlig også den mest udbredte. MediaWiki har da også et godt salgsargument, idet det åbne leksikon Wikipedia bruger MediaWiki.

En række organisationer er også begyndt at indse, at en wiki som et intranet, altså hvor alle kan redigere siderne, giver et meget bedre og mere dynamisk intranet.

Noget som disse organisationer, og alle andre der gerne vil følge udviklingen i en wiki, kan bruge er MediaWikis indbyggede RSS-feeds. Det betyder, at du kan sidde i din feedlæser og følger ændringer og tilføjelser i wikien.

Lad os bruge den danske udgave af Wikipedia som eksempel.

Først tager vi feedet for hele wikien. Derfor: Gå ind på siden Seneste ændringer.

Her er de seneste ændringer i wikien listet. Det skal vi have ud i RSS-form.

Alt du skal gøre er at tilføje parameteren "feed" i URL'en til siden og sætte den lig "RSS" — således: "feed=rss".

Her er det lidt forskelligt alt efter hvordan din MediaWiki er installeret.

I den danske Wikipedia er der endnu ikke defineret nogle parametre (den første parameter er altid indledt med et ?-tegn), så er skriver vi "?feed=rss", så adressen på siden altså nu kommer til at hedde:

http://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer?feed=rss

Her har du adressen på et feed, som du kan lægge direkte ind i din feedlæser.

Hvis vi for eksempel tager min onlineminds-makker Kims Kollaborativ-wiki, er det lidt anderledes. Prøv at gå ind på seneste ændringer der.

Som du kan se, er den første parameter allerede sat, nemlig "title". Det fungerer således, når man arbejder med URL's, at man adskiller parametre med &-tegn. Så derfor skal du bare tilføje "&feed=rss" i URL'en, så den kommer til at hedde:

http://kollaborativ.dk/wiki/index.php?title=Speciel:Recentchanges&feed=rss

Ikke den store forskel, men det er alligevel det der gør, om det vil virke eller ej.

Næste skridt: Nu skal vi have et RSS-feed fra en side/artikel i wikien. Lad os bruge Google-artiklen i den danske Wikipedia som eksempel.

Klik først på "Historik" øverst. Så lander du på versionshistorik-siden for Google-artiklen.

Som de hurtige har opdaget, minder denne side forfærdelig meget om siden med de seneste ændringer i wikien. Det er fordi de begge er historik-sider.

Derfor skal du nu blot gøre med denne side, som du gjorde med "Seneste ændringer"-siden. Det vil sige, at du enten skal tilføje "?feed="rss" eller "&feed=rss" i slutningen af URL'en. BEMÆRK: På versionshistorik-siderne skifter URL'en på den danske Wikipedia struktur (bemærk ?-tegnet). Det betyder, at du skal skrive "&feed=rss":

http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Google&action=history&feed=rss

Dette trick gælder for alle de Mediawiki-installationer, jeg har prøvet det på. Så nu er det bare at gå i gang! :-D

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

3 meninger om “RSS-feeds fra din MediaWiki”

  1. Bemærk at hvis din RSS feed skal bruges i en OPML (XML) fil eller i noget andet XML historie så skal URL'en til RSS feed hvis den indeholder & tegnet opmærkes & ellers kan diverse applikationer godt brokke sig over en non-valid XML import osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *