Find kommentarer til dine kommentarer

Det behøver ikke være besværligt at følge kommentarerne på de forskellige blogs, hvor du selv kommenterer eller blot vil følge debatten. [Læs mere]

Det kan være sit hyr at være aktiv i blogosfæren med kommentarer på diverse blogs og samtidig holde øje med alle de samtaler, man deltager i.

Fear not. coComment er din ven.

Tjenesten gør ganske enkelt det, at den fortæller dig om aktiviteten i de samtaler, hvor du er repræsenteret eller som du vælger at følge.

Start med at oprette dig som bruger.

For at få det fulde udbytte af coComment skal du imidlertid installere udvidelsen (du kan nøjes med "simple" udgaven), som virker på Firefox og derfor også browsere som Flock og Netscape, der bygger på Firefox.

Udvidelsen gør det, at den tilføjer et coComment-felt under kommentarfelterne på de blogs, hvor du kommenterer. Her sætter du blot hak i, at coComment skal følge kommentarerne til dette blogindlæg.

Derudover placerer udvidelsen sig også i browserens nederste højre hjørne, og viser dig en rød kuvert, når der er nye kommentarer i de samtaler, hvor du har skrevet en kommentar — eller som du blot vil følge.

Jeg har lige testet udvidelsen på vores EBblog, og der virker det også!

De forskellige kommentarsamtaler, som du følger bliver så samlet på din coComment-side, og den giver dig også et RSS-feed. Det feed kan du lægge ind i den feedreader og få besked dér, når der er kommentarer, som du bør læse.

For at få RSS-feedet skal du blot gå ind under "My conversations" og klikke på "RSS"-ikonet i øverste højre hjørne (ved siden af de blå væsner, der ligner orme).

Nu slipper du for at surfe rundt på de mange forskellige blogs, hvor du har lagt kommentar(er) eller hvor du blot vil følge en spændende debat/samtale.

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

Deltag! Skriv en kommentar: