God bog om MediaWiki

Hvis du eller din arbejdsplads eller organisation går med planer om at oprette eller implementere en wiki (forklaring: DK/EN), er du/I formentlig stødt på MediaWiki. En bog forsøger at gøre det nemmere at tage MediaWiki i brug. [Læs mere]

Hvis du eller din arbejdsplads eller organisation går med planer om at oprette eller implementere en wiki (forklaring: DK/EN), er du/I formentlig stødt på MediaWiki.

MediaWiki er den mest udbredte wiki-software og er blandt andet den, der "driver" det åbne og fri onlineleksikon Wikipedia.

Men en ting er at se, hvad MediaWiki kan, en anden ting er selv at hente, installere og bruge MediaWiki i egne rækker. Til at hjælpe med det har Mizanur Rahman skrevet bogen "MediaWiki Administrators’ Tutorial Guide".

Først lige en disclaimer: Jeg har fået denne bog tilsendt gratis fra forlaget Packt Publishing med det formål at anmelde bogen. Dette har selvfølgelig ikke indflydelse på min bedømmelse af bogen.

Alt i alt er bogen en god bog, både som indføring i wiki-konceptet, og selvfølgelig MediaWiki i særdeleshed, men også for folk som mig, der flittigt bruger MediaWiki, men gerne vil videre med wiki-softwaren — med tilretninger og så videre.

Bogen fortæller, hvordan du henter og installerer MediaWiki og får sat den op. Det bliver lidt teknisk omkring oprettelse af database, men på de fleste webhoteller gør MediaWiki-installationen dette automatisk. Du skal blot sørge for, at den mappe på dit webhotel, hvor du har lagt MediaWiki, er skrivebar.

Herefter kigger bogen på navigation og oprettelse af sider, samt organisation af dit indhold, og gør meget ud af at beskrive, hvordan du bruger MediaWiki. Godt for nybegyndere, mens folk der allerede har et godt kendskab til MediaWiki, efter min opfattelse, roligt kan nøjes med at skimme disse sider.

Meget mere interessant for sådan en som mig ( ;-) ) bliver det, når vi kommer til afsnittet "Hacking MediaWiki", hvor Rahman blandt andet beskriver, hvordan du kan udvide "wiki markup", altså det sprog, du kan bruge, når du formatterer tekst i wikien, hvordan du kan gøre det muligt at "rate" artikler på din wiki og oprette nye "specielle sider".

Derudover kigger afsnittet "Cool Hacks" på, hvordan du kan få MediaWiki til at snakke sammen med:

  • En kalender
  • Se hvem der er online
  • YouTube
  • Multi-upload
  • Kategory-sky/-cloud
  • Google Maps
  • Amazon Ads

Jeg vil ikke gå mere ind i bogen her, men som du nok kan læse, er det de mere nørdede og tekniske ting, jeg har haft for øje ;-)

Men som tidligere nævnt beskæftiger bogen sig en hel del med basal MediaWiki og er derfor oplagt læsning for dem, der skal i gang med wikis — for hvorfor ikke vælge verdens mest udbredte wiki-software?

Hvis du har fået interesse for bogen, kan du købe den hos forlaget selv eller på Amazon.

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

3 meninger om “God bog om MediaWiki”

  1. Hej
    Jeg har længe været ude efter en bog om MediaWiki. Jeg har fået installeret MediaWiki og bestilt bogen, så jeg glæder mig til at komme igang med MediaWiki

    Carl Andersen

  2. Hej Carl

    Det kan du roligt gøre. Jeg havde faktisk bogen fremme forleden dag, fordi der lige var noget, jeg ikke kunne hitte ud af. Så den er også god at vende tilbage til :-)

    // Lars

  3. Det lyder fint :-) Jeg er vant til at rode med WordPress og Joomla, men som alt nyt skal man jo lige sætte sig ind i det og så er en bog om emnet jo fint.

    Carl Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *