Saml dine feeds i eet feed med Afeeda.com

Du er ved at skrive på en artikel om – say – kloning, og du følger en del nyhedsites og organisationer, der skriver om emnet.

Du vil gerne give dine læsere mulighed for at følge med i de samme feeds som dig – og i stedet for at henvise dem til din Bloglines.com-konto eller Google Reader-konto med 37 feeds, viser du dem hen til eet feed. 

Du har splejset dine feeds – og tjenesten, der gør det muligt er Afeeda.com .

Det er en gratis tjeneste, hvor du opretter dig som bruger – og får et kontrolpanel, hvor  du oprette et splejset feed – fx ved at importere alle dine eksisterende via  OPML ( en standard for deling af rss-feeds som alle nyhedslæsere understøtter) og samle dem i et feed.

Der er en importfunktion, som gør det muligt på fem minutter. Du har muligheden for at gemme feedet som et personligt feed.

Men du er ikke sikker på, at du selv har fundet alle de gyldne sites rundt omkring. Du vil gerne give læserne mulighed for at tilføje andre gode sites om kloning. I så fald skal du blot gemme feedet som et gruppefeed.

Det lader andre gå ind og tilføje nye feed.

Samme funktionalitet gør sig gældende ved den tredie mulighed : Event feeds – hvor du kan oprette feeds for en konference og give andre muligheden for at tilføje feeds.

Det er første gang, at jeg har set en feeds-splejser (eller på engelsk feed splicer) med den mulighed.

Men måske kender du til nogen.  I så fald er du meget velkomment til at dele din erfaring her.

Forfatter: Kim Elmose

Webkommunikatør siden 1999 - blogger siden 2001. Arbejder som digital udviklingsredaktør hos Ingeniørforeningen, IDA, rådgiver og underviser i onlinekommunikation, sociale medier og privacy via Elmose Kommunikation og bloggen http://privatliv.nu

4 meninger om “Saml dine feeds i eet feed med Afeeda.com”

  1. Hej Kim

    [quote]Det er første gang, at jeg har set en feeds-splejser (eller på engelsk feed splicer) med den mulighed.

    Men måske kender du til nogen. I så fald er du meget velkomment til at dele din erfaring her. [/quote]

    Hej Kim

    Yahoo! Pipes kan det samme. Jeg har ikke selv sat en konto op – men følger med i flere pipe-feeds. Det virker rigtigt godt. Måske også for godt, dvs. den "samme" nyhed – eksempelvis Ritzau-telegrammer – refereret i 2 medier (eksempelvis Politiken.dk og berlingske.dk) vil komme i Pipen 2 gange – også selvom det er identiske tekster.

    Pipes bruger forøvrigt drag-n-drop. Det ser lækkert OG intuitivt ud her: http://wackyb.co.nz/yahoo/pipes/

    vh Lasse S

  2. Jeg kan varmt anbefale Yahoo Pipes, som kan kombinere, sortere og filtrere feeds stort set som man lyster. Der er et eksempel her:

    http://politik.dseneste.dk/

    Her samler jeg artikler fra danske medier og blogs om de politiske partier. Projektet er absolut beta – måske snarer alpha – og vil udvikle sig i den kommende tid, men det giver forhåbentlig et indtryk af, hvad man kan med pipes. Jeg vil senere tilføje dokumentation og mulighed for at stille spørgsmål og diskutere teknikken.

Deltag! Skriv en kommentar: