WordPress: Få dine indlæg i din kalender

WordPress logo Mangler du en klar oversigt over, hvornår du har postet hvad på din blog? Hvad nu, hvis du kunne få dine blogindlæg ind i en kalender? Hvad nu hvis du kunne få det ind i den Google Calendar, som du kan have med overalt? [Læs mere]

Mangler du en klar oversigt over, hvornår du har postet hvad på din blog?

Hvad nu, hvis du kunne få dine blogindlæg ind i en kalender? Hvad nu hvis du kunne få det ind i den Google Calendar, som du kan have med overalt?

Det kan du ved hjælp af WordPress plugin'et iCal posts, der — som navnet antyder — spytter alle dine indlæg ud i en iCal-formatet.

Upload plugin-filen (ical-posts.php) i din /wp-content/plugins-mappe og aktivér plugin'et fra Plugins-siden i din WordPress-administration.

Når dette er gjort, kan du få WordPress til at spytte iCal'en ud ved blot at skrive "?ical" efter URL/URI'en på din blog. For os ville er adressen altså:

http://www.onlineminds.dk?ical

Denne adresse skal du bruge, hvis du fx vil have iCal-oplysningerne ind i Google Calendar.

I Google Calendar klikker du først "Manage calendars" i venstrespalten med dine forskellige kalendere (hedder nok noget andet i den danske Google Calendar). Klik "Add Calendar" i bunden, vælg "Add by URL", indtast din iCal-adresse og tryk "Add" — bingo! Hvis du vil omdøbe kalenderen, gør du bare det :-)

Mailprogrammer såsom Mozillas kalender-projekt understøtter også iCal.

Forfatter: Lars K Jensen

Lars er uddannet journalist og arbejder nu med udviklingsprocesser og redaktionel udvikling. Han skriver blandt andet på Medieblogger. Følg ham på Twitter: @larskjensen.

Deltag! Skriv en kommentar: