Bedre søgning i Gmail
Skrevet af Lars K Jensen i Tips, tags: E-mail, Gmail, Google, Søgning
En af fordelene ved Googles Gmail er — udover den enorme plads — at alle ens mails er indekseret og søgbare ved hjælp af Google-teknologi.
Men hvad færre ved er, at Gmail understøtter en række mere eller mindre kendte søgeoperatører. Du kan se den komplette liste over søgeoperatører her, og oversat til dansk ser den således ud:
from: søg på afsenderens navn (kan også være (del af) e-mail adressen)
to: søg på modtagerens navn (kan også være (del af) e-mail adressen)
subject: søg på emnet i e-mailen
OR: Søger efter e-mails der matcher A eller B, fx "from:david OR from:amy". OR skal skrives med store bogstaver
-: Bruges til at ekskludere fra din søgning
label: Søg efter hvilket/hvilke label(s) e-mailene har
has:attachment: Søg kun på e-mails, der har vedhæftede filer
filename: Søg på (dele af) navnene på vedhæftede filer. Eksempel: "filename:pdf"
" ": Søg efter en eksakt sætning/ordvalg
( ): Bruges til at gruppere ord
in:anywhere Søg på e-mails overalt i din Gmail-konto
in:inbox Søg kun i indbakken — ekskluderer arkiverede e-mails
in:trash Søg kun i Gmails skraldespand/trash
in:spam Søg kun i e-mails, der er markeret som spam
is:starred Søg kun i e-mails, der er markeret med en stjerne
is:unread Søg kun i e-mails, der er (markeret som) ulæste
is:read Søg kun i e-mails, der allerede er læste
cc: Søg på modtagere i CC-feltet
bcc: Søg kun på modtagere i BCC-feltet
after: Søg kun på meddelelser efter en given dato.
before: Søg kun på meddelelser før en given dato.
Bemærk: after og before kan inkluderes, eksempel: "after:2004/04/16 before:2004/04/18"
Derudover kan man selvfølgelig bruge flere søgeoperatører i en søgning, så man fx kun søger på e-mails fra "Per", som har label "Arbejde" og er læst:
from:per label:arbejde is:read
Synes du om dette indlæg?
Indlæg (RSS)
Tak – det er virkelig anvendelige tips man får her på siden! Jeg er straks gået i gang med at søge mere effektivt i gmail :-)